torsdag den 30. januar 2020

Hæklede servietter...

Jeg ville have forsvoret, at jeg skulle hækle...noget som helst!
Jeg plejer at hækle alt for fast og jeg spænder op i skuldrene undervejs...
Kort sagt.. Jeg kan egentlig ikke lide at hækle!

Men man har et standpunkt.. til man lærer noget nyt..

Jeg ville bare gerne have nogle små mundservietter, der kunne matche mine Blå Mega krus.
Kiggede på nettet efter inspiration, men fandt  ikke noget.
For meget mønster/blomster/krummelurer.
Min smag er til det enkle.
Farverne skulle have hovedrollen.

Jeg havde forsøgt med at hækle grydelapper og især dette mønster med 1 lm, 1 fm tiltalte mig.
Og så lykkedes det mig endelig at hækle tilstrækkeligt løst og afslappet.
Nu er det en hel fornøjelse at se de blå farver skabe kontrast til den hvide bundfarve.

Størrelsen er ca. en kaffeserviet.
25,5 x 25,5 cm.

De blå farver er fra Søstrene Grene og den hvide er fra Kvickly.
Hæklenål 3,5.

62 masker.
10 rk hvid, 1 rk. m blå, 2 rk. hvid, 1rk lys blå, 2 rk hvid, 1 rk. m blå, 2 rk. hvid, 1rk. lys blå, 2 rk. hvid, 1 rk. m blå, 42 rk hvid. afsluttes med krebsmasker hele vejen rundt.

Det passer fint med en "krebs" i hvert hul!

Nu er jeg i gang med 3. serviet...
Planen er at hækle 6.

Der er nu noget hyggeligt og indbydende ved at sættes sig til bords...
med smuk bordækning og levende lys.

Dagene går med intens oprydning og sortering i alle mine/vores ejendele.
Der er mere end man lige tror, når man går i gang fra punkt 1 og arbejder sig frem mod Mål...

Reolen er tømt for de bøger jeg alligevel ikke bruger/læser i.

4 MEGET tunge Ikea poser leveret til genbrug.

Jeg belønnede mig selv med et nyt saltkar...

Åh ja...
Jeg glemte totalt at fortælle om denne pose i pakken fra japan.

Første gang jeg hørte om kartoffelchips med chokoladebetræk, var jeg meget skeptisk...
Det kunne jeg slet ikke forestille mig.

Men jeg kan oplyse, at de smager godt
Ikke så salte som fransk kartofler, men sprøde kartofler med sødmen fra chokoladen.

Man/jeg spiser ikke så mange af gangen, for smagen er intens.
Og tanken er gået til den søde giver i Japan...

Men posen er tom nu....

4 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, at du kan hygge, selv om du er alene nu. Det tror jeg er vigtigt.
    Jeg foretrækker også klart at strikke frem for at hækle, men nogle gange fungerer det bedst med hæklede ting.
    Kartoffelchips med chokolade! Ja, den slags skal man da have forærende, for vi ville aldrig finde på at købe det selv :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener også, at det er vigtigt med hygge og gode rutiner, når man bliver alene.
      Jeg nyder mit lille hækleflip, men strik er nu det foretrukne!
      Næh, jeg troede heller ikke på ideen med kartoffelchips og chokolade, før jeg prøvede det😉

      Slet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud, tror det er vigtigt, at dække bord og tænde lys, selv om du er alene og det er svært. At få ryddet op må også være hårdt, men der kommer sikkert også mange gode minder frem. God weekend - pas på dig selv

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gi er en stabilitet i hverdagen at skaber gode rammer for sin hverdag.
      Ja, oprydning er en blanding af tristesse og gode erindringer.
      God weekend til dig ❤️ Tak 😊

      Slet