Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

tirsdag den 24. maj 2022

Kreativiteten breder sig... Svendestykke 😀


Ja, det breder sig!

Jeg blev udfordret til at sy en taske med plads til kalender, tegnebog, mobil, kuglepen + det løse.
Vi nåede frem til mål, lommer... 
Stoffet måtte jeg bestemme...


OK...
En tur til Selfmade i Herning ...


efter lynlåse og dimserier...
Og stof til jakker, senere!


For så at tage rundt i vores genbrugser, hvor jeg fandt 2 tasker, der kunne strippes og skrælles...
for 50 kr!


Jeg målte op og tegnede..
Og klippede...
og syede...

Lommen på forsiden fik inderlommer til mobil og kuglepenne..


Inderstoffet fik en stor inderlomme..
til tegnebog eller andet "hemmeligt".
og strop med karabinhage til nøglering...

Jeg syer af møbelstof.
Der er mere hold i det.
Dette kan endda vaskes..


Der blev monteret lynlås i toppen af tasken.

Fleksibel skulderrem.

Lidt pynt på forlommen..


Og stropper på lynlåsene, så de en nemmere at åbne.

De kan skiftes efter behov...
Det var bare lige nogle bånd fra rodekassen 😉


Tasken kan bæres på flere måder...

Jeg har lagt en lille bund, 25 x 7 cm, skåret af et skærebræt fra IKEA i bunden. 
Ved ikke, om det er nødvendigt..
Det må tiden vise!


Sådan....

Klar til brug.

mandag den 3. februar 2020

Kulinarisk udfordret....

Peter gav aftensmad.

Vi har fået en filial af SushiMania i Holstebro og han var voldsomt fristet.
Vi bestilte forskellige "godbidder" via en app.
Peter hentede og jeg dækkede bord (det var jo nemt!)

Jeg var så spændt på menuen.
Jeg har en meget selektiv smag, hvilket Erik ofte har beklaget!
Det ser da lækkert ud.

Bagerste i højre bakke er ris med tun, derefter ris med laks, ris med hvid fisk og ris med lynstegt fisk.

Rullerne er en blanding af ris med kylling, ris med fisk osv.

Jeg gjorde mit bedste med de spisepinde...
Det gik også godt... det meste af tiden.

Her er det ris med hvid fisk.

Min største udfordring var faktisk, at de små ruller eller fiskehapser skal spises i en mundfuld.
Og de lige lidt over min kapacitet!

Jeg har ikke fået sushi før.
Og jeg blev positivt overrasket.🤩

Faktisk er fiskeretterne de bedste 😋

Jeg fortsatte med at øve mig...

Peter snuppede lige en serie billeder, mens han morede sig over mine anstrengelser!
Lørdag besøgte jeg mor.

Havde blomster med fra Gitte i anledning af mors fødselsdag.

Når alle er hjemme fejrer vi hende.

Jeg har også være på familiebesøg og fået gule ærter.
En tradition gennem snart mange år, at Eriks lillesøster inviterer flokken til middag.

Det er så hyggeligt at mødes og snakken går livligt.

Oprydningen fortsætter.

Nu er kælderen næsten tom.
Sådan en krybekælder med rørføring på kryds og tværs er megatræls at kravle rundt i.

Peter hjalp med at hive op og sætte ind til videre sortering.

Nu er der spurgt rundt, hvem der måtte have ønsker om dit og dat.
Og kørt til forbrænding og genbrug...

Nu ligner rummet sig selv igen!

Og jeg kan fortsætte et andet sted.......

torsdag den 30. januar 2020

Hæklede servietter...

Jeg ville have forsvoret, at jeg skulle hækle...noget som helst!
Jeg plejer at hækle alt for fast og jeg spænder op i skuldrene undervejs...
Kort sagt.. Jeg kan egentlig ikke lide at hækle!

Men man har et standpunkt.. til man lærer noget nyt..

Jeg ville bare gerne have nogle små mundservietter, der kunne matche mine Blå Mega krus.
Kiggede på nettet efter inspiration, men fandt  ikke noget.
For meget mønster/blomster/krummelurer.
Min smag er til det enkle.
Farverne skulle have hovedrollen.

Jeg havde forsøgt med at hækle grydelapper og især dette mønster med 1 lm, 1 fm tiltalte mig.
Og så lykkedes det mig endelig at hækle tilstrækkeligt løst og afslappet.
Nu er det en hel fornøjelse at se de blå farver skabe kontrast til den hvide bundfarve.

Størrelsen er ca. en kaffeserviet.
25,5 x 25,5 cm.

De blå farver er fra Søstrene Grene og den hvide er fra Kvickly.
Hæklenål 3,5.

62 masker.
10 rk hvid, 1 rk. m blå, 2 rk. hvid, 1rk lys blå, 2 rk hvid, 1 rk. m blå, 2 rk. hvid, 1rk. lys blå, 2 rk. hvid, 1 rk. m blå, 42 rk hvid. afsluttes med krebsmasker hele vejen rundt.

Det passer fint med en "krebs" i hvert hul!

Nu er jeg i gang med 3. serviet...
Planen er at hækle 6.

Der er nu noget hyggeligt og indbydende ved at sættes sig til bords...
med smuk bordækning og levende lys.

Dagene går med intens oprydning og sortering i alle mine/vores ejendele.
Der er mere end man lige tror, når man går i gang fra punkt 1 og arbejder sig frem mod Mål...

Reolen er tømt for de bøger jeg alligevel ikke bruger/læser i.

4 MEGET tunge Ikea poser leveret til genbrug.

Jeg belønnede mig selv med et nyt saltkar...

Åh ja...
Jeg glemte totalt at fortælle om denne pose i pakken fra japan.

Første gang jeg hørte om kartoffelchips med chokoladebetræk, var jeg meget skeptisk...
Det kunne jeg slet ikke forestille mig.

Men jeg kan oplyse, at de smager godt
Ikke så salte som fransk kartofler, men sprøde kartofler med sødmen fra chokoladen.

Man/jeg spiser ikke så mange af gangen, for smagen er intens.
Og tanken er gået til den søde giver i Japan...

Men posen er tom nu....

torsdag den 20. juli 2017

Åsemor og to meget glade damer....

Nu er trøjerne afleveret!

Det var simpelthen en fornøjelse at se min venindes ansigt, da hun så koften på Gina.

Det skulle foreviges.

Og koften kom i brug omgående!

Vi hyggede over en kop kaffe...
Og jeg glemte alt om at tage billeder af for og bag og så videre...

Godt jeg kunne få hjælp senere....
Billederne kom pr sms.

Og se lige hvor godt koften sidder.
Så er det en fornøjelse at strikke!

På Facebook fik lige denne hilsen:

Så er jeg den lykkelige eier av Åsemors kofte! Den er så flott 😊 I tillegg får jeg gjenbruk av 2 gamle ullgensere som du har ordna så fint for meg. Du er en proff strikker, og jeg er så privilegert som får nyte goder av din kreativitet, Anne Holtegård. Takk igjen!

Selv tak. 
Jeg er både glad og stolt af resultaterne.

fredag den 6. november 2015

"Demolition day"....

Forlænge siden blev Isbjerg lagt til side til en dag med regnvejr...
Det blev så i dag...

Jeg pillede op...
Trævlede op...

Hyllede op...

Destruktion har mange navne...

Nedsmeltet Isbjerg...


Godt garn kan genbruges.
Der er en ide om et tæppe i retstrik...
Måske der er god inspiration i Vivian Høxbros nye bog Retstrik i moduler?

Senere ...
Meget senere...

Mens jeg var i det hjørne, blev 3i1 også til genbrugsgarn!

Den var sjov at strikke ...
Men jeg har aldrig følt mig tilpas i den...


Der er garn til andre gode ideer!


Nå.. ja... den skønne røde farve...

Den brugte jeg også til min Marimekko..

Et uopmærksomt øjeblik og en forkert knap senere...
Nu er den bedst som siddeunderlag!

Den er ikke helt filtet, men den bløde strikkede fleksibilitet er væk.

Den får en tur mere i maskinen og bliver klippet op til rumpevarmere....

Så... nu er jeg jo nødt til at strikke en ny Marimekko!

Jeg har leget med farver og garn og foto...

Nogle gule, gyldne, grågrønne, sandfarvede...
Og så den koksgrå som bundfarve....




Jeg fandt nogle flere små garnrester frem...

Farverne er dybere end fotoet...
Men dagens anæmiske lys giver ikke meget spræl til billedet!

Jeg tror, det kan blive en fin fortolkning af mit billede af efterår på cykelstien.