Sammen hver for sig

Når nu samvær er blevet til fravær, er det godt at man kan skabe nærvær gennem skærmene 👀💖👀💖

Selvom jeg er glad for min mobil og synes det er sjovt at rode rundt i mulighederne, er der et område jeg ikke har gjort brug af endnu...

Jeg lærer nyt i denne tid!
Jeg har først for nyligt prøvet at snakke telefon med levende billeder!
Og i går prøvede jeg for første gang at være til strikkekomsammen via Messenger.

Der blev aftalt tid for at "mødes".

Jeg stillede min ipad op og prøvede med selfie at vurdere om det fungerede.

Når man fotografere ved man af (dyrekøbt) erfaring at modlys, dårlig beskæring, alt for mange elementer i billedet mm. forstyrrer øjet!

Hmmm... Jeg fik hjælp af min søn.
Og et par gode råd...

Ipaden kom højere op og vinklen tilpasset.
Gardinet i køkkenvinduet trukket for, så der ikke var modlys i skærmen.
"Lydanlægget" sat til...

Der blev lavet kaffe og fundet lidt sødt...

SMS: Er du klar??

Jeg er SÅ klar!

Til langdistancekaffe og videomøde.

KL 16 kunne vi se hinanden... på tværs af Danmark.

Der blev snakket!
Fremvist strikketøj...
Diskuteret projekter...
Mønstre, opskrifter...

Pludselig var halvanden time gået..
Som et knips!

Ihhh, hvor var det hyggeligt at mødes.

Og hvor det betyder meget, at man kan se hinanden.
Både praktisk til fremvisning af dit og dat, men også mentalt; vi savner jo at mødes med familie og netværk.
Nu kan jeg i hvert fald mødes med jer på denne måde...

Men jeg glæder mig nu alligevel så meget til at kunne give en ordentlig krammer!