Men hjerne og overskud til de mere komplicerede ting har været en mangelvare!
Jeg har faktisk et par opgaver liggende i projektkasser...
De venter stadig...
Jeg håber, der snart falder ro over mig og mit liv, så de kan komme frem...
Jeg strikkede på denne cardigan, mens Erik var på Hospice i december.
Det var et hjernefrit, roligt strikketøj til de dage...
men montering trak for en gangs skyld ud og indkøb af knapper endnu længere.
Nu er den færdig og klar til brug.
Jeg kan godt lide det fine strukturmønster nederst på cardiganen.
Det er let at strikke!
Design: Sanne Fjalland.
Garn købt på Henrichsens Uldspinderi i Skive
p 3 og 3,5
Der strikkes frem og tilbage.
Knapkanten strikkes på.
Ærmerne syes i.
Knapperne syes i til sidst...
Mon ikke altid det vil tage en rum tid at falde ind i en hverdagsrytme igen?
SvarSletDet er jo hele din verden, der blev vendt rundt - og nu er vores alle sammens hverdag vendt rundt - måske for altid, for når der kommer normale tider igen, vil de ikke være normale. Hvis ellers det giver mening.
Der har været et stort pres i meget lang tid.. Så en almindelig hverdag og ro på, varer nok længe og med corona oveni.. Jeg synes det er mange kolbøtter på en gang🤯
SletHåber det bedste.. både for verden og mig selv! 🙏
Når man har levet sammen så mange år som Erik og du har, så tager det lang tid at finde en hverdag igen. Og med disse cororona-tider, som også gør os andre urolige og rastløse, så er det ikke så sært, at du har svært ved at finde ro. Knus og varme tanker til dig.
SvarSletTak for din varme kommentar, Lene.
SletJa, det er udfordrende for alle p.t. Og nu hvor al oprydning er overstået, skal jeg til at finde/genfinde mig selv. Det er en svær proces. Det er mange tanker der forstyrrer roen og skaber kaos i sindet.
Jeg har nogenlunde struktur på hverdagene. Husarbejde og gåture holder fysikken i gang!