torsdag den 25. november 2021

Kultur på en onsdag...


Min veninde og jeg kørte til Herning for at se Aida.

Vi startede dog hos Brdr. Price 


og spiste rigeligt med god mad!

Og så var der 25% rabat gennem Ældresagen 😇


Godt, vi skulle gå hen til kongrescentret...

Vi nød den julepyntede gågade.


Og genskin i de våde fliser..


Vi har begge set Aida i en klassisk opsætning i Verona; i arenaen under åben himmel.

Pompøst og storladent.

Hun havde endda også set den i Ægypten.. foran pyramiderne incl. elefanter mm!

Så vi var meget spændte på, at se alt det pakket ned på en scene i Herning...


Meget minimalistisk!!!!


Det er Jyske Opera, der turnerer med Aida. Gå ind og læs nærmere og se de små klip der ligger på siden. Læs også anmeldelserne...

Det er en moderne fortolkning af dramaet mellem de 3 hovedpersoner. Deres kærlighed, pligten overfor fædrelandet og konflikterne, der opstår mellem religion og politik.

Det bliver sunget på italiensk, mens den danske tekst står over scenen. Det gør det endnu mere intenst at følge med i dialogen, mens dramaet udfolder sig på scenen.

Min oplevelse af stykket er, at det er en barsk og rå visualisering af menneskers skæbne i krydspunktet mellem magt, magtspil og følelser der ikke kan udleves frit.


Skåret helt ind til benet, hvor tilskueren må forholde sig til fortid og nutid. 

Hvor tv billeder fra nutidige konflikter og krige træder frem og konfronterer tilskueren. 


Billeder fra Jyske Opera.


Der er ingen pompøs, romantisk, historisk distance til dramaet. Det er mennesker og skæbner i en nutidig kontekst.

Det gjorde ondt i sjælen at se på... 

Vi mennesker har ikke flyttet os en tøddel, siden pyramiderne blev bygget!

Det er udfordrende og tankevækkende at se nye opsætninger og fortolkninger af klassiske stykker.

Både det alvorlige og mere muntre som version 2.0 af Den glade enke!

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om I havde en god, om end tankevækkende oplevelse.
    Det var godt, I huskede det med ældresagsrabatten. Det er John og jeg slemme til at glemme at tjekke.

    SvarSlet
    Svar
    1. En god aften.. Men der fulgte lidt mere med hjem end forventet!
      Det var min veninde der var vaks. Tror, jeg bliver mere opmærksom nu. 25% er da også penge... 😉

      Slet