Efter noget trafikalt roderi, for at komme ind til parkeringen under Bruuns, kørte vi om til Musikteatret; der er jeg ved at være kendt!
(Man skal indstille Googlelina korrekt!)
Herfra kunne vi gå til gågaden og hygge/ose.
Kigge op til de modige på glasbroen...
Vi besøgte Domkirken.
Den gør sig ikke af meget ude fra.
Men jeg synes den er smuk indvendigt.
Høje buer...
Smukke smedejernsgitre..
Flotte kalkmalerier i nogle af buerne
Og på loftets kanter..
På vejen videre kiggede vi hos Masai og Magasin.
Der blev fundet lidt godt med hjem...
Ved Åen fandt vi en god plads til frokosten...
Det luftede tilpas, så det var skønt at sidde under parasollen og nyde maden.
2 fik Ciabatta med lufttørret skinke, salat, soltørret tomat og mozzarella ost.
1 fik Salat a la Ceasar salad med parmesan.
2x rosé + vand, 1 x Cola til chaufføren😉
Det var lækkert...
Godt mætte fandt vi vejen OP til Naturhistorisk museum og så udstillingen om Troels Kløvedal.
Tankevækkende..
Også en tur gennem vores egen tid.
Fra Troels' omtumlede barndom.
Til livet i kollektiv og den store udlængsel, der førte til købet af Nordkaperen.
Omridset af Nordkaperen, midt på gulvet, giver indtryk af, hvor lidt plads der faktisk er ombord...
Livet på Nordkaperen.
De mange tanker, der blev gjort om fællesskab, behov for et personligt helle, nødvendigheden af samarbejde..
Hvad skaber et helstøbt menneske..
En udstilling om et menneske med så mange facetter...
Der er mange genstande fra rejserne
Også den gamle skrivemaskine..
Insektet i ravet er opkaldt efter Kløvedal..
En spændende udstilling.
Jeg glæder mig til at tage Erik med derover.
Det skal bare ikke være SÅ VARMT til den tid!
Vi vandrede ned i byen igen.
Endte hos caféen på Åboulevarden.
Boun Giorno, hvad kan jeg hjælpe med?
Vi fik kaffe og iskaffe
OG TIRAMISU 😋😋😋😋😋
Det var lækkert.. Og tiltrængt.
Så kunne vi lige klare gåturen op til Musikteatret og p-huset.
Mens vi gik, så vi skyerne tårne sig op...
Mørke skyer...
Heldigvis regnede det ikke, før vi var kørt ud af Århus og kun kortvarigt .. Men vi kunne se de tordenblå skyer i bakspejlet!
Det var en dejlig dag...
Nu glæder jeg mig til vores tur til Skagen....
Viser opslag med etiketten Århus Domkirke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Århus Domkirke. Vis alle opslag
onsdag den 31. juli 2019
fredag den 16. september 2016
To dage i Århus/Aarhus.. dag 2
Dagens første mål var ARoS.
Vi havde købte os hver et Aarhus card til begge dage, så der var fri transport med busserne og 30% rabat i entréer.
Vi havde forskellige interesser og skiltes hurtigt.
Jeg valgte at GÅ op til 8. etage.
Det var fascinerende at se, hvordan huset tog sig ud for hver etage. Lyset faldt ind gennem de store glaspartier og dannede smukke skyggespil på murene.
Det er en bygning med mange vinkler og former.
Jeg er vild med at betragte og lege med de utallige billedmuligheder det giver på vej op gennem bygningen.
(vi nøjes med disse to!)
Oppe på 8. etage er udstillingen om malerier fra Guldalderen til moderne tider...
Ingen tvivl om, at jeg foretrækker de første sale...
Surrealisme og forvredne metaller kan jeg bare ikke få noget ud af...
Det skulle da være de sjove skygger, det kaster af sig...
Jeg var inde og besøge Boy på hans nye plads i udstillingen No Man is an Island.
Han er også fascinerende at betragte fra forskellige vinkler...
Og er der gæster, kan man se hvor enorm figuren er.
Set fra denne vinkel, er det skulende udtryk forsvundet.
Hvad mon han egentlig sidder og tænker...
Selve udstillingen gik jeg hurtigt igennem... !
Jeg tog turen op til Rainbow Panorama.
På taget er der bede med krydderurter for restauranten.
Og en fantastisk udsigt over Århus.
Her ud mod havn og bugt.
Oppe i rundgangen inspireres jeg igen til at lege med synsvinkler og spejlinger.
Her et blik mod Botanisk have og Væksthusene.
Rådhuset kan fanges i flere farver...
Smag og behag...
Jeg er fascineret af lyset og farverne.
Hvis jeg boede i Århus, ville jeg komme på forskellige tidspunkter og forskellige årstider og følge lysets skiftende effekter....
Til sidst havde alle set det, de kom efter og vi forlod ARoS.
Vi gik langs åen ind mod gågaden.
Vi fik frokost og fortsatte så hen til Domkirken.
Jeg blev faktisk overrasket over kirkens indre.
Den ser lidt... kedelig ud i de røde sten.
Ser heller ikke særlig stor ud, når man kommer fra denne side.
Men indvendigt rejser hvælvingen sig i elegante buer.
De hvide vægge med spredte kalkmalerier giver en andægtig ro til de stor rum.
Der er to orgler.
Det gamle er stort og flot. Placeret over indgangen.
Alle bænke og prædikestolen står i mørkt træ som modspil til det hvide.
Der var konfirmandundervisning og de unge mennesker sad på knæfaldet og lyttede.
Mellem trin og alter er munkestolene i træ placeret ude i siderne op mod muren.
Alterpartiet er placeret lidt inde i kirkerummet. Det danner ligesom et rum i rummet, hvor de gejstlige har opholdt sig.
Den opbygning gør, at man kan gå rundt og se bagsiden også!
En meget smuk kirke efter min mening.
Vi sluttede turen til Århus med besøget i Kvindemuseet.
Her er i øvrigt gratis adgang med Aarhus Card!
Bygningen, som Kvindemuseet har haft til huse i siden 1984, blev oprindeligt bygget som rådhus i 1857, længe før kvinder fik stemmeret. I 1879 blev der tilføjet en arrestbygning, og da det nye Aarhus Rådhus blev bygget i 1941, fungerede bygningen efterfølgende som politistation, indtil Kvindemuseet overtog den i 1984. Bygningens ydre er i klassisk nyrenæssance fra 1857. Forhal og byrådssal stammer fra en ombygning 1908 i skønvirkestil. Bygningen er i dag fredet. Den gamle byrådssal blev renoveret i efteråret 2014 og bragt tilbage til den originale stand. Her præsenteres kvindelige medlemmer af Aarhus Byråd gennem tiderne ved det grønne bord, som stammer fra det oprindelige møblement i byrådssalen.
Se indslag fra TV2 OJ om bygningens historie og renoveringen.
Det er absolut tankevækkende at besøge de forskellige udstillinger, der belyser kvindeliv i forskellige temaer og tider
Fra det lille broderede øvestykke til efterkrigsbrudens kjole i faldskærmssilke og videre til kvinder i politik i byrådssalen.
Så mange liv, så forskellige vilkår, så forskellige muligheder.
Der er stadig noget at arbejde for med lige løn for lige arbejde...
Men jeg er godt nok glad for at leve i 2016!
Etiketter:
ARoS,
Boy,
Kvindemuseet,
Rainbow Panorama,
Regnbue,
udsigt,
Århus Domkirke
Abonner på:
Opslag (Atom)
































