Viser opslag med etiketten Børglum kloster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børglum kloster. Vis alle opslag

søndag den 17. november 2019

Julemarked på Børglum Kloster.

På tur med Gitte...
Vi besøgte julemarkedet sidste år og var enige om, at det tålte en gentagelse.

Der er julemarked i flere weekender.
Men forskelligt hvad der foregår, så man skal lige kigge på hjemmesiden.
Der er så smukt pyntet over alt...

Også toiletgangen har fået julestemning..

Vi startede i cafeen.

Vi fik kaffe og æbleskiver, men de forsvandt inden jeg fik taget et billede!!!

I stalden ved siden af stod de og fristede os med lækre delikatesser...
Fra marmelader til øl og vin...

Jeg handlede hos Hybengården.
Vi skulle have kirsebærsovs med rom i... den købte vi sidste år og alle i familien kunne lide den.
Selv kirsebærrene smager godt, sagde Gitte, der ellers sorterede dem fra...


Jeg købte ikke øl.
Men jeg er vild med de labels på flaskerne her...

I disse dage får besøgende adgang til de private gemakker.

Fruen tog selv i mod, da vi kom op ad trapperne.
Smilende bliver man budt på pebernødder eller brunkager fra kurven.

Julestemning i alle rum.

Vi bliver guidet gennem lokalerne..

Vi kom kl 11 og det var fint ift. antal besøgende.

Vi kunne nemt komme omkring og der var en dejlig stemning alle steder.


Gitte og jeg kunne godt lide stemning og farver i "rød stue".

De røde tulipaner ved vinduet er bare en fin detalje mere...

Det store julebord er også flot!

Troldegrenen med glaskugler stod i baggrunden.
Enkel og elegant.

De høje dekorationer på bordet med malerierne af nuværende og forhenværende i baggrunden.

Kongesalen er pyntet op.

Der er mange detaljer i det imponerende rum...

Og alligevel med en indbydende stemning omkring bordet.

Kranse og levende lys ved alle vinduerne

Elegant blomsteropsats på flyglet,

matcher juletræet med de hvide kugler
Der er nisser over alt.

Trappen her er pyntet op med sko...

Og juletræer med forskelligt pynt, der passer til lige den stue.

Her er pyntet med gran og julekort.

I skålen er skabt et mininisselandskab.

De lange gange skaber et særligt perspektiv.

Sjove glaskugler på træerne.
Disse og mange andre smukke glaskugler kunne købes ved de forskellige stande rundt omkring i stalde mm.

De mange stande har jeg ikke taget fotos af, da der var for mange, for tæt.

Den gamle kirke er også smukt pyntet op.

Levende lys kaster et varmt skær ud i et koldt kirkerum.
Isolation var ikke opfundet da kirken blev bygget!

Alteret med julestjerne i massevis

Krans, bånd og lys på hver stolerække.


Efter et par timer var vi fyldt op af smukke indtryk.
Da vi gik ud, var vi enige om, at nu var turen til Børglum blevet en juletradition!

Vi fandt tilbage til bilen og trillede hjemad.

Vejret havde artet sig, mens vi gik rundt over gårdspladsen, men nu blev det træls... regn...

Synd for P-vagter og julemænd.




mandag den 26. november 2018

Til julemarked og juleudstilling...

En pludselig indskydelse.
Held med vejrudsigten.
Lidt planlægning.

Og godt selskab.

Gitte og jeg kørte til Julemarked på Børglum Kloster og derefter til juleudstilling på Dronninglund Slot.

Jeg har i flere år ønsket mig at opleve Børglum Kloster til jul.


Og især at få lov til at se de private stuer.

Det var en stor oplevelse.

Alle kunne sætte sig og få blå futter over skoene.

Og så gå ind og nyde de smukt pyntede stuer.

Der var blomster og juletræer med forskelligt pynt.

Trappen op var et syn for sig selv...

Jeg ved ikke, hvor mange mini bamser der var bundet op til gelænderet...
men hyggeligt og indbydende var det..

Kongestuen er bare storslået...

Så mange fine detaljer...

Og pebernødder til små gæster..

Der stod smilende damer med "kagekurve rundt omkring.
Alle med en venlig bemærkning.

Man føler sig velkommen overalt.

Der er dækket op til hygge og kaffe.

Til julemiddag..

Julestemningen er i alle rum.

Her kan man slappe af...

Sidde og nyde den vidunderlige udsigt over landskabet.

Juletræet er pyntet med kugler dækket af fjer..
En ide til dem med jægere i familien?

Vi besøgte også kirken.
Storslået... og iskold.

I gården stod nisseorkestret.

Det var sjovt at se de små gæster, med røde næser og godt pakket ind i flyverdragter, stå og rokke i takt til musikken.

Der var boder i de forskellige rum rundt om gårdspladsen.
I  den gamle hestestald var der salg af delikatesser.
Jeg fik hybenmarmelade og kirsebærsovs med...
Og honningkagehjerte og pebernødder..

På loftet hænger Bayeux tapetet syet af en gruppe kvinder fra Lindholm Høje vikingegruppen.

Julen er også rykket ind i toiletrummet...

Vi kom ved 10.20 tiden og det var en god ide at komme tidligt... vi kunne komme rundt og se uden problemer
Da vi kørte var der trængsel!

Vi fortsatte tværs over Vendsyssel til Dronninglund Slot.

I sidefløjen var der et lille julemarked..
og i cafeen jeg fik en vaffel og en tiltrængt kop kaffe.

Inde på slottet havde skuespillere og slotsfruen pyntet smukt op med Georg Jensens smukke juleophæng og damaskduge.

Der var inspiration at hente for alle...

Vi kunne bedst lide Høgsbros opdækning.

Det sønderjyske kafebord var også indbydende.

Og Bodil Jørgensen havde gjort sig mange tanker...

Hillingsø var inspireret af snedronningen.
Gennemført hvidt og koldt..
Ikke min smag.

Der var også pyntet i de mindre stuer.

Husets datter havde pyntet op

Smukt og elegant.

Oppe på loftet var der stillet op et større selskab...

Det kan også gøres smukt og hyggeligt.

Fyldte af indtryk kunne vi køre hjemad mens solen gik ned.

En dejlig dag gik på hæld.

torsdag den 9. juni 2016

Skagen er skøn!

Endelig var det ikke så (for) varmt længere...

Afsted kl 7.30... i overskyet... ja, vi nåede endda at bruge vinduesviskerne, da vi kom nordenfjords!
Det var let skyet, da vi gik hen til Skagen Museum...

Og mens vi var derinde, blev det fint vejr!
Jeg kan så godt lide lysindfaldet i "spisestuen" og udsigten til haven med valmuer og pæoner...


Vi gik rundt og nød malerierne i "Ophængt" tilstand og de andre temaudstillinger.

Mor var nu ikke helt glad for den form for ophængning. Det var for overvældende og for svært at se malerierne højt oppe.

Der var flere rundvisninger i gang... for alle aldre.

Og alle aldre stod stod lyttede til fortællingerne og historien bag værkerne.

Da vi havde set det hele.. og shoppet lidt... gik vi hen til bilen med indkøbene og slentrede ned til havnen.

Her var nærmest sommerligt.

Der var godt besøgt i restauranterne.
Folk nød det gode vejr under markiser og parasoller.


Vi foretrak at sidde indefor og spise vores frokost.

Sand på gulvet og mellem tæerne!
Hyttefade som skranke.

Autentisk stemning!!!

Vi valgte *Skagen rev N 570 44' 9'' 0100 42' 5' *  Stegt og dampet skærisingfilet på ristet rugbrød. Hertil rejer, citron og paprika mayonnaise.
Uha, det var godt at få noget at spise... 
Mere end mætte slentrede vi ad Sct. Laurentiusvej tilbage til bilen.
Vi enedes om at køre hjemad via Børglum Kloster. 
Mor skulle se Melbyes malerier. 
Vi havde også Helgers rober til gode. 
Dem fandt vi ikke, da vi var der i oktober.
Vi fik anvist den rette vej om til legetøjsmuseet og Roberne inde bagved.
Kjolerne er både overdådige, farverige og fantasifulde.
Mange er i meget smukke stoffer.
Denne påfuglekjole er bare flot! Den skal også ses bagfra... men så må I køre derop!
Der er også enkle kjoler, som den til venstre.
Alle kjolerne står med foto og fortælling om anledning og ide.
Klokken var eftrhånden blevet 17... Det var på tide at køre hjem. Vi landede i Holstebro 19.30.
Mætte af indtryk... igen!

tirsdag den 10. maj 2016

Løkken og så Børglum Kloster

Dagens emner; Løkken, Børglum Kloster og Rubjerg Knude... Vi nåede ikke det hele!
I strålende solskin kørte vi til Løkken og gik en tur i gaden... Det er tydeligvis lige før "sæsonen"; mange har kun åbent to-søn. Og der er god plads!
Tilgengæld var service i top, jeg fik hjælp til at forelske mig i to jakke-modeller fra Ilse Jakobsen!
Vi nåede også ned på stranden. Der er kommet en læmole. Og det lå 5-6 både på stranden.
Det er da et specielt syn at båden ligger på land!
De kendte badehuse var ved at blive sat op.
Next stop Børglum Kloster. Jeg besøgte stedet i oktober sidste år sammen med mor.
Det var også Bayeux tapetet, der lokkede denne gang. Mine to veninder havde set originalen i Frankrig, men var alligevel imponerede over dette og det arbejde, der ligger bag. Det lange broderi er udstillet på 1. sal.
I stuetagen er der udstilling med malerier af Michael Melbye.
Jeg må indrømme, at navnet ikke sagde mig noget, men jeg havde set maleriet af Dronningen.
Nu kunne jeg så gå rundt og nyde de mange andre portrætter af kongelige, kendte,
kunstnere, politikere og børn.... Det var virkelig en bonus på billetten.
Og så trængte vi til frokost! Vi bestilte 1 Hr Rottbøll, 2 Frk Ottilie, vand og vin.
Man spiser godt på Børglum! Lækkert, indbydende og godt brød. Vi blev SÅ mætte. Cafe Vognporten ligger mellem ankomstcentret og Hestestalden. Der er åbent ind til "stalden", så gæsterne kan vælge at sidde her, eller uden for i godt vejr...
Da vi havde sundet os lidt gik vi over i den gamle del af bygningerne.
Besøgte køkkenregionerne og læste om arbejdet og traditionerne.
På 1. sal i østfløjen er udstilling om Børglums historie op gennem tiden til den blev købt af en Rottbøll.
Historien om Rottbøll familien er på 2. sal.
I Munkestuen infotavler om Stygge Krumpen, kirken, kongerne, Sæbygård og Voergård.
Man går rundt til de forskellige udstillinger via gårdspladsen. Den er ikke for høje hæle!
Vi sluttede inde i kirken. Da vi kom var den lukket for turister pga. en begravelse. Det er en stor imponerende kirke fra før reformationen. Den er også kold og fugtig og uden elektrisk lys. Det er den næste store renoveringsopgave, der planlægges på stedet.
Vi nød at gå rundt på stedet og tiden løb fra os... Vi må udskyde Rubjerg Knude og fyret til en anden dag... For på Skallerup klit er der mulighed for Spa bad i Romulus. De lukker kl 18..Vi var hjemme kl 16... så der var tid til spa og nydelse....
Eller til bare at sidde stille og ordne billeder og blogge!