Viser opslag med etiketten Bodil Munck. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bodil Munck. Vis alle opslag

tirsdag den 10. september 2019

En inspirerende strikkeaften i klubben

Det var dejligt at være med til møde i klubben igen.
Jeg har kun været med til ganske få strikkeaftener i det seneste års tid.
Så jeg nød det kreative selskab.

Bodil Munch kom og underviste og gav os div tips til fine kanter og detaljer.

Jeg fik repeteret kabelopslag og lærte et nyt knaphul.

Bodil Munch gik rundt og hjalp efter behov, så alle fik noget ud af aftenen.


Det kræver koncentration og gerne lidt stimulanser!

Der var næsten helt stille i lokalet.
Kun spredte kommentarer og små bemærkninger med hjælp til hinanden.

Den alternative italienske opslagning blev rigtig fin.

Strikkeprøven blev afsluttet med elastisk aflukning i flere variationer.

Min kant med snoninger blev ikke så pæn, men principperne er forstået.

En strikkeprøve med glidende aflukninger nåede jeg også... Men den er blevet væk🙄

En taxatur Billund t/rt  X 2 er det også blevet til.

Det er lige før bilen kan klare det på autopilot!

Mens man venter... og kigger rundt...op og ned...

Mon det kan omsættes til noget strik med sjove linjer...?

mandag den 22. januar 2018

Foredrag og Nytårskoncert...

Jeg har vovet mig ud til et par oplevelser, trods den noget vedholdende forkølelse, der ikke rigtigt vil slippe.

Torsdag var jeg til foredrag om Shetlandsøerne og deres strikketraditioner

Det var interessant at høre om stederne, livet på øerne og livsvilkårenes indvirkning på strikketraditionerne.

Garnet er af en speciel kvalitet. Fårene er små, kan klare klima og magre græsningsforhold.

Der strikkes både fantastisk tynde, fine kniplingsagtige sjaler og de kende Fair Isle mønstre.
Håndstrik er der ikke så meget af, siden små strikkemaskiner kom ud i hjemmene...
Og der oprettes strikkekurser for at traditionerne ikke skal gå tabt!

Jeg købte et lille sæt med garn og mønster.

Det skulle jo prøves.

Garnet er originalt shetlandsgarn..
Og det er altså anderledes.

Både let, og lidt strid i det.
Et garn, der holder sig: Maskerne løber ikke.

Mønstret står klart og smukt frem.

Jeg har gang i for meget.. mens jeg sidder her og pudser næse!

Og glemmer at koncentrere mig...

En OMMER!

Søndag eftermiddag var jeg til Nytårskoncert i Musikteatret. En dejlig oplevelse.
Et godt program med kendte toner.

Afsluttet med Radetzsky march ...



Og duet mellem Peter Lodahl og Natasja Crone; Den allersidste dans, før vi går hjem...


Dansere fra Black Box Dance Company dansede til et par af numrene.


Lige et sidste kig til Japansjalet.

Sat sammen på denne måde kan jeg se, hvor godt det kom til at passe ...
Fra Excel til sjal!

Et godt forarbejde er guld værd...