Viser opslag med etiketten Camilla Vad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Camilla Vad. Vis alle opslag

tirsdag den 7. februar 2017

Skuffelse...

Jeg har moret mig med at strikke Dip Dye.
Jeg fik brugt garn fra lageret; højlandsuld.
Jeg har ikke tidligere haft problemer med spindeolie. Men denne gang kunne jeg mærke "fedtet", mens jeg strikkede .
Jeg forventede, at det ville forsvinde i vask og trøjen, så blev blød og lækker.

Det skete så ikke....
Det er første gang jeg oplever, at mit strik bare blev mere ru/stift efter vask.
Jeg har vasket på uldprogram, som altid, med samme vaskemiddel, som vanligt!

Jeg rakte trøjen frem til Erik.
Han var også overrasket over strukturen i trøjen.

Jeg tog den på og han tog billeder...
Og vi er enige om, at den trøje bliver jeg aldrig glad for... Den kan blive filtet til et siddeunderlag... Jeg kan jo godt lide farverne.

Dette er ikke en kritik af Højlandsuld, som jeg ellers er meget glad for at strikke med. Jeg har en anden trøje strikke med to tråde; den er lækker og blød.

lørdag den 4. februar 2017

Montering og vask....


Der er pænt mange ender at hæfter på ærmerne!

Til gengæld har jeg lavet farveskift i midten af klippestykket.
Så det slap jeg nemt omkring...

Jeg valgte at sy stikkesting med en tråd af garnet fra trøjen i stedet for at sy på maskine.
Garnet skal nok filte i vask...

Faktisk tror jeg ikke det er nødvendigt at sy, men hellere livrem og seler...

Den flaner og er lang i forkanten.
Mon ikke en tur med hæklenål kan rette op på det....

Nu ligger jakken i vaskemaskinen....
Spændende......

Sagde jeg, at Marius lå i kurven og lokkede....

Jeg startede jo op med mit dampede Agnes garn og brugte grundmønstret fra To sider af samme sag fra Hyggestrik.

Har længe haft lyst til en trøje med Marius mønstret.

Jeg plottede det ind i Excel, så jeg fik et større mønsterforløb end de smalle, der er i bogen.

Placerede mønstrene efter midt for, bag, ærmer.

Og nu er det klar til at dele i krop/ærmer.

Min strikkefasthed er 24 og ikke 21 som To sider mønstret, så jeg fortsatte med at tage ud til masketallet passede med min omkreds... når maskerne i ærmegabet medregnes.

Resten af trøjen strikkes med den mørke farve.

Det er bare rundt og rundt og rundt....

Hele verden snakker om Trump og hans udtalelser og fortalelser...

Men rulleteksten på TV2News har sin egen version af sagen!

Hvad magtovertalelse kan ende med...?

fredag den 3. februar 2017

Der er ikke meget garn tilbage...

Jeg strikkede... og strikkede... og kiggede ned i kurven...

Nogle af garnøglerne krympede foruroligende hurtigt...

Jeg har fiflet lidt med omgangstallene for at få det til at slå til.

Synes alligevel det er blevet harmoniske overgange...

Sjovt at sammenligne for og bagside.

Erik måtte i arbejde så jeg kunne se hvordan ærmelængden skulle være.
En rundpind blev brugt som lukketøj!

Der skal bare lige strikkes en rillekant.

Bagsiden.

Jeg er spændt på, hvordan den falder til efter vask.

Det bliver nok en rummelig hjemmehyggestrikketvjakke....

Farveforløbet har været rigtig sjovt at arbejde med.

Nu skal der syes og klippes op og hæftes ender....

Jeg gider ikke...
der ligger en trøje og lokker med mariusmønstereksperiment på To sider grundmønstret!


torsdag den 1. september 2016

Dip Dye dillen...

Fascineret af farvespillet på de mange billede på Instagram mm. købte jeg også mønstre til trøje, jakke og sjal hos Camilla Vad.

Jeg valgte at strikke sjalet som forsøg.
Garn fra lageret; Coast; Nimbus og Skylight, og supersoft i Ecru, bleached white, Oatmeal og Almond.

Det er sjovt at strikke Dip Dye og se, hvordan farverne flimrer ind i hinanden.

De mange ender skjules til sidst i kanten, der syes fast og ligner en i-cord/hestetømmekant.


Jeg var længe i tvivl om, hvilken facon det ville ende med... jeg er ikke god til rum-retning-overblik i hovedet!

Med et godt stykke strikket, kan jeg se linjerne i det...
Men....
jeg gider faktisk ikke et sjal....
Nu har jeg prøvet teknikken og jeg vil får mere fornøjelse ud af trøjen eller jakken.

Jeg kunne tænke mig et strikke i ren Coast, når/hvis jeg kaster mig over det...
Lige nu har jeg også andre projekter....