Viser opslag med etiketten Dompap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dompap. Vis alle opslag

lørdag den 10. oktober 2015

Mon der er noget, der hedder høstrøde farver?

Lige så glad jeg er for havet og de blå/grønne nuancer, lige så fascineret er jeg af der farvebombardement, naturen leverer i høsten.

Der er en overdådighed af bær på buskene lige nu og solsorten har travlt med at fouragere.

Man kan se, at der allerede er taget godt fra i klaserne...
Der er bærbuske og æbletræer langs sidevejene i området.

Når jeg går over broerne, kan jeg rigtig få øje på de gulgrønne æbler mellem alt det røde.

Og i hegnene er der enkelte årstidsforvirrede...
der er lidt sent ude!


Ved foderpladsen har vi længe studeret denne ufærdige udgave af en... Dompap?

Den er gråbrunrosa!
Uden den rigtige hjelm....

Den jager spurvene væk og gumler videre på solsikkekernerne.

Men spejlet og de sorte vinger passer på en Dompap...

Vi har konkluderet, at det er en unge!

De voksne Dompapper kommer også ved foderpladsen.
Vi mener, der er 2 par...