Viser opslag med etiketten Efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Efterår. Vis alle opslag

torsdag den 10. oktober 2019

Øjebliksbilleder i oktober...

En gåtur i tørvejr.

Nedfaldsfrugt og de sidste hybenroser.

Det knaser under fødderne.

Der er masser af bog og agern på stierne.

På gangbroerne ligger de blødt på mosset..


I en have står en BLÅ hortensia, som jeg nyder farvespillet i.
Fra sommerens intense blå er den nu blegnet til lys blå over i sandfarvet..

Hjemme i min egen have er der kun få blomster.
Men når solen kommer på besøg lyser de op...

Geranien uden for vinduet har blomstret og glædet øjet.
Høstanemonen holdt stand omme bag buskene.
Den gule valmue sår sig selv...
Ærteblomster i højbedet. Sent sået, giver sen blomstring. Det var et eksperiment.
Konklusion: Højbedet fungerer efter hensigten. 😊

Under egetræerne blev græsplænen udvidet og Høsttidløs /nøgen jomfru bryder op gennem plænen. Den tunge regn har væltet dem..

De små sommerfuglebuske gav antydning af næste års glæder. Den lilla her er mest standhaftig...

De japanske kvæder blomstrede i foråret og det kom der tre frugter ud af!

Jeg er fascineret af, hvor fint frøene er monteret inde i kernehuset.
Jeg nåede lige min lille fotorundtur...
Så kom regnen igen.
Vi får nogle hidsige byger...

Erik målte 34mm i regnmåleren her til morgen.

I tirsdags tog vi på en impulsiv udflugt til Thorsminde.

Vi holder begge så meget af at komme ud til havet.

Havnecafeen har fået nye folk ind.

Så denne gang valgte Erik en ribbenstegssandwich og jeg fik en med kylling.

En rigtig dejlig tur.
Det gør godt at få nye indtryk på nethinden.

Så må vi tage en hviledag næste dag....

søndag den 6. oktober 2019

Musikteatret, motionstur, husligt arbejde....

Torsdag aften var jeg i Musikteatret og se Lyset over Skagen. Musical. Vist første gang i 2007, hvor jeg så den sammen med mor.
Denne gang var jeg i godt selskab med mine to veninder.

Vi lagde ud med lækker mad og god snak.

Musicalen er jo den kendte historie om Marie og Søren...

Han er så betaget af Marie, men også totalt opslugt af sin kunst.

Marie skal liiiige stå i rette positur, for lyset falder så fint der...

Jo mere fjern han bliver, jo mere længes hun væk.
Tager på tur til Italien og møder Hugo Alfven...

Der forfører hende i "En nat så fortryllende skøn"...

Hugo bliver inviteret til Skagen.
Marie ender med at blive gravid!

Mange ser skævt til hende, men Anna Ancher synger til hende, at hun skal vide, hun har "En ven et sted."

Fiskerne i Skagen er en del af malernes liv og har fået en større del af historien på scenen.

De unges længsel væk og de stovte gamle Skagboers livssyn kolliderer.

Og resten er historie, som man siger.

Jeg synes stykket blev bedre og de spillede sig op i løbet af forestillingen.
Den starter lidt for neddæmpet og pæn efter min mening.
Man ved jo, hvor barskt livet var deroppe...

Men alligevel ... Det var nu en god aften. 😊

Lørdag kom Gitte hjem og gav en hånd med i husarbejdet.

Hun har en smart vinduesvaskerting... det gik så hurtigt med at vaske vinduerne udvendigt.
Vileda Window Matic... jeg har bestilt en version til mig selv!

Mens hun bagte boller og klargjorde aftensmad, fik jeg støvsuget huset.

Vi hyggede os og var effektive på engang!

Jeg nød at få en masse ordnet. 

Det har ligget stille, for Erik har været indlagt igen.
Han kom hjem tirsdag og fik feber igen onsdag = akut indlæggelse.
Ny omgang antibiotika.
Heldigvis gik de hurtigt over til tabletbehandling og han kunne komme hjem igen fredag aften.

Mens Erik fik en middagslur, gik vi en tur.

Nu skinnede glorien for alvor 😂

Mormor kom over og spiste aftensmad sammen med os.

Det var en dejlig dag.

I dag vågnede vi op til årets første nattefrost ❄❄

Der var hvidt på græs og blade.

Efteråret er over os.

Tid til varme drikke☕  strik🧶 hygge,og levende lys 🕯🕯   (eller Sirius på batteri🔋)



torsdag den 18. oktober 2018

Kreativ efterårsferie...

Lørdag og søndag blev godt brugt sammen med Gitte.
Lørdag formiddag var vi på Trapholt.
Vi ville derned til åbningstid, kl.10.
Det er jo efterårsferie og der er sikkert mange ude i det gode vejr!
Tidligt op er ikke min favoritdisciplin.
Men sikke en morgenstund jeg fik foræret.
Glødende rød solopgang.
Først set lige uden for døren...
Men jeg måtte helt ned på vejen for at få storheden med...

Der var heldigvis god plads, da vi ankom til Trapholt.

Men der kom mange til efterhånden og lydniveauet blev ret hektisk, da børnene "satte lyd på"!

Det er sjovt at komme et sted flere gange...
Holger Danske så jeg ikke sidste gang ...
Så fint hæklet..

Det var en dejlig udflugt i det gode vejr...



Hjemme igen kastede vi os ud i juledug og redesign af dynebetræk..

Gittes dyne er fra IKEA: 240 x 220 cm. Hun kunne ikke lide deres betræk og købte derfor to i alm. størrelse: 140 x 220 cm.


De skulle klippes op og samles til IKEA mål.
Nye dynebetræk er forsynet med lynlås!
På vej hjem fra Trapholt var vi inden om hos Stof og Stil og købte lynlås på 2m til at sætte i siden af det nye betræk.

Vi arbejdede koncentreret på hver vores projekt!
Mange sikkerhedsnåle før tæppet kan ries...
Og 2m lynlås er noget af et projekt.
Pudebtrækkene blev også tilpasset; til rektangulær pude.

Vi blev færdige og Gitte fik betræk med hjem.

Aftensmaden stod hun for; Hokkaidosuppe med bacondrys. Mmmmhhh.

Det lune vejr har sat turbo på græsplænen...

Man kan næsten høre det gror!

Jeg har været i gang med at hakke/rive ude i bedene i venstre side..

Vi har nemlig købt blomsterløg... for første gang i mange år!

Planen er, at de skal sættes der ovre og bringe glæde til foråret.

Når jeg at rydde mere, kommer der flere blomster i haven!

I går kom Erik ind med blomster til mig..
De står og dufter noget så dejligt.

Violer i oktober!



fredag den 5. oktober 2018

Ventetid...

I marts var vi i Musikteatret og se/høre Chess med Stig Rossen.
Den gang bestilte jeg en CD med musikken. Den skulle indspilles og så vil værket blive sendt ud.

Ventetid...
Den landede i postkassen i går.

Nu skal jeg nyde genhøret..
Den skal lige lægges ind på min mobil. Jeg kan godt lide at lytte til musik, når jeg venter...

Der er tit ventetid i lufthavnen...
Denne gang var der 30 minutters forsinkelse...

Det var dejligt af have sønnen hjemme og høre om alle hans oplevelse på turen..

Efterår og løvfald.

Smukke blomsterpartier foran kirken.


Mikkel Jezequel udstiller igen de dejligste billeder af/fra naturen i nærområdet.

De står rundt om springvandet på Store Torv og oppe ved grædemuren.


Jeg skulle hen til frisøren... der var heldigvis ikke ventetid.

I mandags kom to professionelle "havenisser" og arbejdede koncentreret i nogle timer...


Nu venter jeg på at se græsset gro!

Om tre uger sagde de....
Jeg venter...

Og jeg vil fremover bestille hjælp til hæk mm.
De har de rette redskaber og de kan sørme få noget fra hånden.
Det er værd at betale for.




mandag den 10. september 2018

Mellem bygerne!

Det er nærmest efterår her.
Det regner... meget.
Faktisk fik vi næsten septembers normale ration på en dag... og det fortsatte med 37 mm næste dag.
Så havearbejdet er udfordret af vejrliget..
Hver gang jeg tænkte på at gå i haven, regnede det.

Men så kunne jeg da strikke...!

Heldigvis kom der en længere pause mellem bygerne, så jeg kunne komme ud og hive ukrudt op.
Alt det vand har jo fået det grønne til at eksplodere.
Erik havde heldigvis hevet ukrudt op på et stort stykke, mens jeg var i London.

Nu kan jeg så fortsætte...
Fremskridtene ses tydeligt!

I dag fik jeg ryddet et godt stykke nederst i haven, under egetræerne og ned mod hækken.

Jeg har genfundet mine hosta.
Og et lille stykke af den nye hæk, som er forsvundet under lange ukrudtsplanter...

Det har givet en masse affald, der skal køres ud på forbrændingen.

Der er brug for vandingspauser..
Jeg kan ikke holde til bare at knokle løs...

Selv mit smarte ur har registreret aktiviteten!

Jeg synes nu ikke, den har fået det hele med!!!

Det bliver tidligt mørkt og stearinlysene er kommet i brug.

Der er nu også rigtigt hyggeligt.

Last Night of The Proms blev nydt fra lænestolen, når jeg nu ikke selv kunne være der.

Mens jeg har været i haven i dag, har Erik haft travlt i køkkenet.

Det er tid for æblegeleproduktion.

Nu er jeg spændt på, hvor meget gele der kommer ud af det..

fredag den 17. november 2017

At have have... er hårdt arbejde...

Jeg har før skrevet om vores vilde have...
Ja, en frostklar morgen ser alt jo smukt ud.
Billeder kan tages fra den pæneste vinkel!

Nu har vi fået hjælp af en prof. med motorsav...

Lige nu ser det ud som om en tornado er kommet forbi.
Nogle timers arbejde med saven og der er mange timers slæbearbejde med grene ud til containeren...

Erik nåede langt igår...
Og fortsatte til morgen med at fjerne alt det, der faldt ud mod cykelstien bagved...

Anhængeren blev rullet derom og så blev der læsset... og læsset...

Det kommer til at give lys og luft... når vi er færdige med projekt rydopidetgamle!

Der skal sættes buske med blomster, siden bær og smukt løv til efteråret.
Sættes løg, så der er noget at glædes over i foråret...
Og masser af bunddække til at holde ukrudtet nede!