Viser opslag med etiketten Petite Knit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Petite Knit. Vis alle opslag

mandag den 5. februar 2018

Ingen dikkedarer og strikkeprøver...

Jeg købte jo garn til Ingen Dikkedarer (ID) i Atelier 2 i Herning.
Jeg har nydt at strikke med det.
Og strikke noget helt uden dikkedarer!
Det glider let gennem fingrene og hen over pindene.

Jeg har valgt at strikke i Medium, da jeg ikke vil have en rummelig bluse. Bare en enkel bluse.

Farven Arctic Blue skifter nuancer alt efter belysning. Men den er mere grøn end blå i mine øjne!

Inspireret af billeder på Facebook og Instagram har jeg fundet flere gode garner frem...

Og lysten til at prøve noget nyt medførte indkøb af 1 nøgle i tre forskellige mærker i mohair.

Søndagen blev brugt til test strik.

Den lyse grønne er Madelinetosh Prairie og Tilia 327
Den får en smuk støvetgrøn nuance strikke sammen.
Jeg har tre fed lys grøn + et fed turkis.
Så jeg fortsatte med et lille stykke i tråd turkise tråd.

Den kunne være fin i Kontrastsweater fra PetiteKnit

Kombinationen af de to garner er luksuslækker. Blødt, let og levende.

Den mørkeblå en mit Alpakka Silke fra Sandnes,
som jeg har bakset med i flere omgange.

Flere af ID trøjerne er strikket med kontrastfarver; så det skulle prøves.

Jeg synes at mit farvevalg har taget gløden ud af begge farverne og det er rodet støvet blå=kedelig.

Kombinationen er for fluffy til min smag. Isagers mohair føles mere langhåret/luftig end Tilia.

Så min plan er nok en marineblå Tilia til det mørkeblå garn.

Den petrol farvede cone er en højlandsuld som blev kombineret med en Lana Grossa mohair.

Det set godt ud farvemæssigt, men det føles ikke behageligt.
LanaGrossa er ikke så glat som de andre mohair.
Det uvaskede uld fik strikkeprøven til at føles tung og fedtet.

konklusion: Kombinationsstrik har brug for lette garner.

Mens jeg strikkede fik jeg øje på en uvorn gæst...

Det er første gang jeg ser den grå kat oppe på taget af hytten.

Den sad længe på lur.
Hvordan den ville fange fugle ude fra de hængende foderpladser, ved jeg ikke...

Men til sidst luskede den af..
og fuglene vendte tilbage.


Det er koldt og der er travlt på foderpladsen.

søndag den 28. januar 2018

Lørdagsoplevelser og Søndagsdumhed!

Med lidt planlægning en lørdag formiddag kan man nå en del, før man skal være biografen kl 11.15.

Vi nåede ud til StofKarsten/Kølkær stoffer i Hammerum..
Gitte skulle have mere stof mm.

Og der er jo nok at vælge imellem..
Stof, garn, perler, div. hobbyting...


Jeg var også i Stof og Stil efter det nye katalog.

Retur og læsse af og så gik vi ned mod biografen.

Undervejs ville jeg gerne besøge Atelier 2 i Fonnesbechsgade.
Der har jeg ikke handlet før, selvom den har eksisterer i 3 år.
Dejlig forretning. Indbydende og med godt garn.

Med et nytårsforsæt om at prøve andre garner...
Og inspiration fra Instagram...
OG et mønster til Ingen Dikkedarer...
Så måtte jeg da se, hvad det originale garn til den opskrift var for noget!

Jeg havde en plan om andre farver,
men ...
Jeg syntes, det var den havgrønne, der tiltalte mig mest!


Den nuance er bare meget svær at ramme!

Jeg har lavet en strikkeprøve..
Det er noget meget lækkert garn at strikke med.
Mohairtråden løber fint med, fnugger ikke og klør ikke i næsen!

Jeg er meget spændt på at strikke trøjen.

Vi skulle i biografen og se Darkest Hour.
Om Churchill og hans allerførste tid som prenierminister.
Denne anmeldelse rummer nok bedst mit indtryk.
Jeg synes, det var en intens og gribende film på den særlige engelske måde. Man skal selv tænke undervejs!

Og mange gange sagde vi; "der har vi været"!
Måske vi skal se Churchill War Rooms næste gang, vi er på de kanter...?

Søndag nåede jeg til ærmegabet på ærme 1 på Brunch.

Men ikke om jeg kunne få masketallet til at passe i aflukningen.
Jeg regnede og bladede i bogen ...
og grublede...

Pludselig gik det op for mig, at jeg havde overset, at der kun stod S M L om udtagningerne; XL var ikke med.
Jeg havde bare cirklet næstsidste tal ind... og det var så M!

DUMHED!

Ommer...

med baglænsbussen 20 omgange og så fremad igen. med lidt tættere udtagninger.

Når man laver sine egne udtagninger, skal man læse opskriften ordentligt!
Jeg har nemlig slået op til M og taget ud til L, altså... det jeg troede, var large..

Nu bliver det til rette masketal før jeg lukker af igen!