Viser opslag med etiketten Hanne Pjedsted. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hanne Pjedsted. Vis alle opslag

tirsdag den 25. juli 2017

Forstykket med en fin halskant...

Jeg skulle lige se, hvordan faconen blev på forstykket, inden jeg begyndte på halsudskæringen...

Målene holder!

Helle havde sendt et nærbillede af hendes halsudskæring; den er fin og uden "takker"!

Jeg fik også tilsendt link til fremgangsmåden....
Det er Hanne Pjedsted, der har lagt det på sin blog...

Det skulle da prøves...

Og jeg er godt tilfreds med resultatet.

Ærmegabet blev reguleret  ift. de ekstra masker: Lukket for 7-5-3-1-1-1-1-1.
Altså 20 masker i stedet for 16.
Og så har jeg 2 masker ekstra i hver side resten af vejen op, for at have lidt med plads!


Så vidt, så godt....



Tid til en gåtur...
Billederne er fra en tur forleden..
Jeg fik øje på sommerfuglen, der flaksede rundt mellem blomsterne.
Først kunne jeg ikke komme tæt på...
men efterhånden fik jeg lov at komme nærmere..

Og til sidst kunne jeg klare dette med min iPhone 6+

Fascinerende væsen....

mandag den 19. oktober 2015

Ugens muligheder....

Der er flere gode tilbud i denne uge...
Onsdag er der Strikkehygge på biblioteket kl. 18.30-21.00 i lokale 2.

Fredag har jeg en aftale med Gitte...
Vi skal nemlig til Kreative Dag(e) i Fredericia.
Jeg er spændt på, om jeg møder nogen jeg kender...?

Jeg glæder mig til at få nye ideer og inspiration.
Der plejer at være en stor bredde i udstillere...

Jeg har to kasser stående for tiden...

Den ene er med min Annemad er til hygge og den kommer til at tage lang tid...




Den anden kasse er et projekt jeg har luret på i flere år.
Så fik jeg bogen Islandsk strik i julegave...

Forleden stod jeg og kiggede på garnlageret...

Mon ikke der er nok i de koksgrå nøgler..
Ellers må jeg være kreativ i bærestykket!
Jeg prøver også at fordele maskerne med flere på forstykket!

Jeg satser..

søndag den 11. oktober 2015

Man har et standpunkt til...

Af min lille to do liste med projekter har jeg startet på Hyben.

Med mit farvevalg kan den vel kaldes for Andemad!

Det er et hyggeslappeafstrik frem og tilbage.

To pinde lys og to pinde mørkt garn afbrudt af lidt Andemad med varierende omgangstal.

Jeg har en del mønstre købt på Ravelry af Stephen West.
Især Barndom har jeg længe kredset om.
Min mørkerøde Tosh Merino Light var tiltænkt det projekt.. 
Lageret havde en rullesten Silkwool... 
Men elektrisk lys giver en en god kontrast...

Men strikket sammen og i dagslys er det lige som farverne ikke spiller op til hinanden... 
De forsvinder snarere ind i hinanden...

Så jeg gjorde kort proces...

Jeg fandt to gamle cones med Silke/uld frem. 
Garnet er lidt tyndere og virker blødere/løsere..
Koksgrå og sand... så kan det bruges til alle mine jakker.
Farvelegen med den røde udskydes, til jeg har en god kontrastfarve.
Så kunne den bruges til Vulpix

Da sjalet strikkes i retstrik, må det gerne være noget blødt garn.. 
Jeg strikker på p 3,5 for at få et lidt løst og let sjal, der falder godt om skuldrene.

torsdag den 8. oktober 2015

Efterår... tid for halstørklæder!

Jeg er blevet færdig med halstørklædet til Indlandsis...

Det blev 135cm langt.
Det kunne både være kortere og længere...

Men 135cm kan arrangeres lidt forskelligt, uden at halstørklædet fylder for meget!

Det er da godt nok blevet efterår!
Jeg fik gang i stearinlys og fundet nyt strikkketøj frem..
Jeg har Silkwool i to aqua farver + lidt pæregrøn(?) uld til en Hyben. En Hanne Pjedsted-model med rundt bærestykke og brystindsnit.
Jeg vil prøve at strikke M ryg og L front!

Og så ligger der petrolblå uld og alpaca, der kunne passe til en Heidi... Også Hanne Pjedsted. Den er med tilsat ærme og taljering under barmen.

4 ngl. Silkwool i en mørk jordfarvet, der måske kunne bruges til at drømme om Lyse Sommernætter...

Og så var der planen om at strikke en ny udgave af Indlandsis med et andet mønster på... og så eksperimentere med størrelsen på for og bagstykke...
Når jeg ser på billederne, er jeg stadig irriteret over der overskydende pludder på ryggen!

Nåh ja...det med dobbeltstrik....
Trøjerne kommer på pindene efterhånden... det skal være til TV strik...
Dobbeltstrik skal strikkes i dagslys... mens jeg er frisk på en udfordring!