Viser opslag med etiketten Indlandsis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indlandsis. Vis alle opslag

torsdag den 8. oktober 2015

Efterår... tid for halstørklæder!

Jeg er blevet færdig med halstørklædet til Indlandsis...

Det blev 135cm langt.
Det kunne både være kortere og længere...

Men 135cm kan arrangeres lidt forskelligt, uden at halstørklædet fylder for meget!

Det er da godt nok blevet efterår!
Jeg fik gang i stearinlys og fundet nyt strikkketøj frem..
Jeg har Silkwool i to aqua farver + lidt pæregrøn(?) uld til en Hyben. En Hanne Pjedsted-model med rundt bærestykke og brystindsnit.
Jeg vil prøve at strikke M ryg og L front!

Og så ligger der petrolblå uld og alpaca, der kunne passe til en Heidi... Også Hanne Pjedsted. Den er med tilsat ærme og taljering under barmen.

4 ngl. Silkwool i en mørk jordfarvet, der måske kunne bruges til at drømme om Lyse Sommernætter...

Og så var der planen om at strikke en ny udgave af Indlandsis med et andet mønster på... og så eksperimentere med størrelsen på for og bagstykke...
Når jeg ser på billederne, er jeg stadig irriteret over der overskydende pludder på ryggen!

Nåh ja...det med dobbeltstrik....
Trøjerne kommer på pindene efterhånden... det skal være til TV strik...
Dobbeltstrik skal strikkes i dagslys... mens jeg er frisk på en udfordring!

torsdag den 10. september 2015

Nyvasket og tilfreds... næsten...


Så blev den endelig tør!
Jeg kunne tage den på...

Som forventet havde garnet foldet sig sig ud og trøjen er blevet lidt tættere og lidt mere tætsiddende.

Den blev en anelse kortere og ærmerne lige så...

Den er lige tilpas!



Set fra siden får man et fint indtryk af detaljen med "kagerib" som Madam Sand kalder det...

Meget god betegnelse for rib med plads til kage og dessert...

Det er behageligt og får trøjen til at sidde til uden at stramme...
Og giver illusion om en talje!!

Men ryggen er jeg ikke helt tilfreds med...

Når jeg strikker til den brystvidde, der passer på forsiden, er der oftest for meget materiale på bagsiden!

Der er "pludder" ved ærmegabet.
Det ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op med!

Strikke en størrelse mindre og så tage ud på forsiden til den større vidde????


Bortset fra det problem...
som jeg heldigvis ikke selv kan se, når jeg har trøjen på...
er jeg godt tilfreds.


Trøjen er lækker blød og lun.
Den er strikket efter mønstret i bogen Grønland af Annette Danielsen.
Garnet er Super Geelong fra Garnudsalg. P 3,75. 23m/10cm
Trøjen vejer 255g. Str. L

Jeg har strikket 5, 10 og 5 omgange ekstra mellem ind/udtag for at få den længere.
Jeg har strikket ærmet i str. small og taget ud til large fordi det eller blev alt for løst ved håndleddet.
Halsåbningen er startet længere oppe for at få den mindre.
Og til sidst har jeg strikket 4 retriller i halsudskæringen og forneden på trøjen.



onsdag den 9. september 2015

Riller oppe og nede....


Jeg fik samlet masker op i halsudskæringen.
Strikkede retriller...
Og strikkede to masker sammen i hjørnerne på retpindene.
Lukkede af i vrang.


Synes faktisk den halsudskæring blev meget bedre..

Passer fint sammen med helheden...

Synes den nederste kant har tendens til at rulle...


Den får da også 4 retriller...


Nu er jeg faktisk ret godt tilfreds med trøjen...




Jeg strikkede to masker sammen nogle gange ved "sidebenene"

Så den sidder pænt til over hofterne.

Tid til en tur i vaskemaskinen........



Montering...


Ærmerne skulle syes i.

Heldigvis havde jeg gjort forarbejdet med masser af små markører...
Så det gik lettere end forventet...

På med trøjen og ud i gangen og tage nogle selfies!

Konklusion....
Den er lidt for stor om brystet. Men det forventer jeg ændres efter vask.
Synes generelt Garnudsalgs garn folder sig ud i vask, og derved bliver trøjen mindre.

Den er for åben i halsen. Jeg vil strikke nogle omgange med retriller...
Mon ikke det kan gøre forskellen...?

tirsdag den 8. september 2015

To ærmer!

Yes...
Nu begynder det at ligne Indlandsis....

To ærmer...

Så er der lige monteringen...



Den skal jeg tage mig sammen til... i morgen...

Helst i dagslys...
og helst fra morgenstunden, men jeg er mest oplagt!

søndag den 6. september 2015

Et ærme og en dato

Først datoen:
Der er sæsonstart for Strikkehygge på Biblioteket d. 16.9.2015 kl 18.30



Og så kunne jeg lukke af for et ærme...

Det er med skulderkuppel.


Og det ser da ret godt ud på Gina med 1 ærme...
Sådan set lidt fra siden

Sat til ærmegabet med minisikkerhedsmarkører...



Også pæn bagfra...


Glæder mig til der er to ærmer...!

torsdag den 3. september 2015

Et rygstykke og en ny rovfugl i haven...

Der lød en brag, da en skrækslagen bette fugl skyndte sig væk og drønede lige ind i ruden...
Jeg nåede lige at se en grå skygge fræse rundt om foderhuset og lande i træet...
Listede mig forsigtig hen til vinduet med Samsung... Og fik også taget et par billeder...
Men så fløj den... Mon ikke vi er blevet en del af dens jagtmarker nu...
Pladsen har været ledig siden sidste vinter...
Og så er jeg ret imponeret af, at jeg kunne beskære og stadig få et god billede ud af et mobilfoto!


Nå... jeg strikkede videre....

Og rygstykket blev færdig.
Tid til at prøve projektet af!
Den skal være til en t-shirt under...

Og det fungerer jo fint....


Siderne er elastiske... der er plads til dessert!!!

Det ser egentligt ret elegant ud med den rib i siden.



Næste delprojekt ææææærmer.....

tirsdag den 1. september 2015

Stille strik- og en slags jubilæum!

For at begynde med det sidste først...
Sådan sidst på aftenen, opdagede jeg at tælleren havde passeret 400.000!!!
Det er da lidt vildt, ikk'?
Jeg bukker og siger tak for alle besøg og alle de dejlige kommentarer.
Det gør det spændende og inspirerende at skrive blog...
Et er, at man skriver en slags dagbog for sig selv. Noget andet er, at der pludselig er en masse pennevenner, som beriger og belærer og udvider horisonten med gode indspark og forslag.
TAK til alle.

Sidste uge blev brugt til strik ind i mellem samvær og hygge med netværk og veninder.
Det er skønt at mødes med ligestillede.

Det er især dejligt, at den gruppe Joan Klindt Høy startede op i 2005, passer så godt sammen, at vi stadig mødes og meget nødigt melder afbud. Nu har vi10 års jubilæum!
Det er også dejligt, at den lille gruppe på tre efter Bevar dit arbejde på Castberggård i 2001, er blevet til gode rejsekammerater og venner. Vi planlægger en Københavnerteatertur nu!

De får lige en blomst fra mig....

Jeg har strikket på min Indlandsis fra AD's Grønland.

Jeg er nået op til ærmegab
Gina måtte stå model...

Jeg var så spændt på, om den kom til at passe...

For på Facebook kom et par gode råd om størrelse, som fik mig til at regne strikkefasthed osv. en gang til...
Og om længden, så jeg har strikket ekstra omgange mellem ind og udtagninger.....





Jeg har strikket fronten.

Og jeg synes det ser godt ud... indtil videre.

Det sjove er, at jeg faktisk har startet op på Indlandsis en gang før... og kunne slet ikke få det fine mønster til at køre!
Jeg gav op....


Denne gang har jeg bare hygget mig med det...
Og synes mønstret træder smukt frem i denne lyseblå Geelong

Nu skal jeg lige have strikket ryggen færdig...

tirsdag den 25. august 2015

Mandag bød på...

en tidlig aftale i byen...

Det er lidt underligt at gå i gågaden før åbningstid...

Lige så proppet med dagens bedste tilbud gaden er i åbningstiden, lige så øde er der uden for åbningstid.

Til gengæld kan man se, hvad de har udstillet i vinduerne...

Jeg fik kig på denne kjole.
Og nej! Absolut nej!
Jeg skal ikke til at gå i kjole,...

Men de grafiske linjer må kunne bruge til noget...
Strukturstrik i en trøje... eller en tunika?
Eller et sjal... eller tæppe...?

Hjemme tog jeg beslutningen om at pille projekt zigzagstruktur op...
Mønstret er pænt nok: Løft en ret løs af på hver anden omgang i et zigzag mønster efter eget hovede...
Men helheden tiltalte mig ikke...

Jeg fandt strikkebøgerne frem...
Og i julegaven "Grønland" af Annette Danielsen fandt jeg Indlandsis.
Opskriften er til blandingen Viscolin og Alpaca. Det vil selvfølgelig give en helt speciel struktur.

Mit garn er Supergeelong fra Garnudsalg og farven helt lys blå/isblå.
Det kan da ikke passe bedre?

Jeg strikker på p 3,75, for at komme tættest på strikkefastheden.
Og mønstret står fint frem... det bliver en lækkerdejligblød trøje...