Viser opslag med etiketten Kolding Storcenter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kolding Storcenter. Vis alle opslag

torsdag den 29. juli 2021

Koldinghus og storcentret..


På tur til Koldinghus.
Man har vel årskort!

Gensyn med Dronningens Broderier..

Jeg er lige fascineret af såvel farver som håndværk.


I kirkesalen var der forberedelser til bryllup.  

Et kongeligt sted at blive viet!


Jeg traskede videre op ad trapperne.
Der blev smallere og "trafiklys" sørgede for coronatrafikale forhold!


​Over kirke og riddersal rejste Christian 4. Kæmpetårnet, på hvis top der blev anbragt fire store statuer af antikke helteskikkelser, hver med et våbenskjold for kongens vigtigste landområder: Hannibal med det danske, Scipio med det norske, Herkules med det svenske og Hector med Slesvigs våben.

Kun Herkules står tilbage på sin oprinde­lige plads med Sveriges våben, de tre kroner, der på Christian 4.s tid nok så meget symboliserede den nordiske union og således var en understregning af Christian 4.s krav på overhøjheden i Norden.


Man kommer ud på toppen fra den fine entre!


Der er en flot udsigt.
Og plancher med beskrivelser af, hvad man kan se.


Kolding Fjord.
Skyerne trak sammen om hovederne på os...

Der blev holdt øje med både skyer og "grønt lys"!

Vi kom heldigvis ind i trappegangen, før regnen kom.


På vej ned ad kan man kigge på udsigt og gårdsplads.

Vel nede igen nåede jeg lige at se bruden ankomme..


Jeg kiggede ind i systuen.
De har godt noget et stort udvalg af alt til kostumefremstilling.

Desværre uden syersker pga. Corona!


2 x kniplebrædt var i sat op... Chr.4. eller Kirkeruder?


I udklædningsværelset kan man se, hvad syerskerne formår.

Man kan også få taget en selfie sat ind på en kongelig figur.
I kan lige se en mand på skamlen foran kamerateknikken.

Billedet bliver sendt på sms til download.


Jeg er vild med den smukke restaurering af slottet.

Prisen for udsigten er en kraftig kriller i maven og hold ved begge gelændere!


Men også fra kælderen er det flot.


Jeg forlod slottet og gik til busterminalen.
I skarpt trav for nu dryppede det mere og mere .. og mere!

Jeg havde sat bilen ude ved Kolding Storcenter, for at undgå kørsel i midtbyen.. og jagt på P-plads.


I Storcentret fik jeg sen frokost. En cafe burger.

Den var faktisk tiltrængt efter alle de trapper og alle de indtryk!

Jeg osede og kiggede vinduer.
Der var mange mennesker i centret i forhold til sidste besøg.


Turen sluttede med kaffe og kage   😋

Jeg kørte hjemad.. skulle lige samle sønnen op på banegården.
Og så havde jeg behageligt selskab resten af vejen.


Jeg købte en Popsocket til min mobil forleden.
En indskydelse..
Ikke en ny opfindelse, men ny for mig.

Den er jeg overaskende glad for.
Den støtter telefon i skrå stilling på bordet. 
Den beskytter kameraglasset, når den ligger ned.


Den giver et godt greb om mobilen.

Nemmere at tage selfies!


Det er langt mere afslappet at sidde og læse/surfe. 


Til både højre og venstre hånd.

For, indrømmet, S21 Ultra er en tung mobil.
Men jeg er godt nok glad for den.
De mange indstillingsmuligheder tiltaler mig!
Den tager nogle super gode billeder i 3x4 / 108mp.
Billederne kommer ud som 22-26MB.
Der kan beskæres og alligevel få et godt billede ud af det.

Det funker bare..!

søndag den 3. juni 2018

På tur... til Kolding

Tirsdagens tordenvejr gik over og det blev varmt og solrigt. Vi lagde planer ud fra de høje temperaturer, de lovede for de næste dage.

Onsdag skulle bruges i Kolding.
Primært på Koldinghus og siden i Storcentret.
Vi parkerede ved Storcentret og tog bussen til byen.
Det er kun en kort gåtur op til slottet, men det gav varmen.
Det var godt at komme ind bag slottets tykke mure!

Vi skulle jo se Magtens Smykker.
Der er mange historier gemt i de smukke genstande.

Hvem kender f.x. Ridder af den væbnede arm?
12 personer blev slået til riddere i forbindelse med Kalmarkrigen

Man går med/ad tidslinjen gennem historien...

Ser kirkens smykker og genstande.

Dette billede viser størrelsesforholdet mellem signetringene og bedenødden til højre.

Jeg er fascineret af det fantastisk detaljerede udskæringsarbejde i så lille en kugle.

Det er i det hele taget et unikt indblik i guldsmedekunst op gennem tiden.

Som dette armbånd.

Ædle sten og perler var for de velstillede.

Der er meget klassiske diademer...

Og et mere moderne ditto

Dronningens diadem var kommet på plads efter gallamiddagen for kronprinsen.
Det er også et flot stykke kunsthåndværk.

Om man så bedst kan lide det røde guld eller de hvide sten, er jo en smags sag....

Det har sin egen historie...


Den udstilling kan man se flere gange og få øje på nye detaljer hver gang.

Jeg ser frem til endnu et besøg senere på året....

I loftgalleriet var der udstilling af moderne guldsmedearbejder.

Genfortolkning af Dagmarkorset.

Eller hvad med den finere version af Knucklebuster?

Der er langt ned...

Det suger i min mave, når jeg skal hen over gang  broerne helt deroppe under taget ...

Slottet er så flot restaureret.
Det er lige betagende, hver gang jeg kommer her...

Vi sluttede turen med et besøg i kiosken, hvor vi fik købt vifter... en god ting at have ved hånden i 30 graders varme!

Uden for fandt vi en plads i skyggen under et stort træ.

Madpakkerne blev nydt..
mens vi betragtede store og små omkring os.

Ungerne kan altid klare en gang tag-fat...

Og på den anden side af stien kom der flere og flere unge mennesker i besynderlig påklædning:
9.-10.-klasserne havde sidste skoledag.

Mætte og med væskedepoterne fyldt tog vi bussen til storcentret, hvor vi slentrede rundt i aircondition 😄

Og sluttede med en grøn slush-ice.

Hjemme igen slappede vi af med vinduer og døre åbne.

Der er mange små fisk i vandet.

Vi kunne høre plasket, når de sprang.

Gitte serverede kyllingesalat til aften
Let og lækkert!


Der er fri adgang til badeland og wellness x 1 dagligt.
Men det var bare slet ikke tillokkende i den varme.

I stedet nød vi solnedgang og aftenstemning ved hytten.


tirsdag den 12. juli 2016

Koldinghus og Fabergé

Tirsdagen blev brugt i godt selskab med mine to veninder.
Vi ville se Fabergé udstillingen på Koldinghus.
Vi parkerede ude ved Kolding Storcenter og tog bussen ind til centrum. Der er kun en kort gåtur op til Koldinghus.

Det er altså en flot udstilling!
Der er tre "øer" med montrer ned midt i lokalet og ude i siderne er forskellige informationer sat op.

Ved indgangen bliver man tilbudt et forstørrelsesglas, så detaljerne i værkene kan nydes i fulde drag.

Der var tilpas med besøgende til, at der var liv og alle kunne komme til...

Oplysninger om sten brugt til guldsmedearbejderne.



I montrene, som man kunne gå rundt omkring og se genstandene fra alle sider, var de mest imponerende værker.

Disse emaljeudsmykkede fade/skåle var jeg helt væk i.

Prøv lige at se....

Der var også fine smykker...
Både stenene og indfatningerne er fantastiske...



Der var informationer om Fabergé firmaet.

Og forbindelsen til kongehuset.



Man må sige de IKKE har levet spartansk i de kejserlige og kongelige kredse...

En champagnekøler på størrelse med et babybadekar.


Efter alt det bling bling fortsatte vi ned i bunden af bygningen...

Her er Designskolens Afgangsudstilling 2016.

De røde bukser fik os nu til at tænke på de gamle ambulancetæpper!


Denne jakke havde nogle spændende detaljer i skulderpartiet...
En flot facon hvor stoffet blev en del af udtrykket.


Der var også mere kunstneriske designs... det var ikke alt jeg syntes om, men spændende at se.


Mætte af indtryk begav vi os ud og ned til gågaden...

Skyerne hang noget tungt over borg og by...
men vi slap med en meget lille byge.

Frokosten blev indtaget på Café Kridt på Akseltorv.

Jeg blev MEGET mæt... og måtte levne en hel del.
Men Burgeren var lækker. Det var en god bolle. Fritterne var rigtig gode... Man kunne blive ved at hapse af dem...

Der kommer vi gerne igen!

Strøgtur for at fordøje det måltid... og så med bussen ud til Storcentret, hvor vi slentrede rundt og kiggede på dit og dat og hyggede os.

Turen sluttede med en god kop kaffe og en lækker jordbærtærte.

Så gik det nordpå gennem nogle heftige byger i tæt trafik på motorvejen...

Det gjorde godt at komme hjem og slappe af.

Men vi har da planer for nye udflugter!!!