Viser opslag med etiketten Fabergé. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fabergé. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2022

På tur igen.... med Kbh og Kolding på ruten. 1. Dronningens smykkeskrin.


Denne tur har været planlagt længe. Vi skulle ind og se Et folkesagn i Operaen. Men man kan jo nå mere på to dage; vi havde en overnatning. 

Vi skulle have været 3 på tur, men 1 afbud i sidste øjeblik pga. influenza. Det var, på godt jysk, træls for hende.

Vejret var en modspiller på køreturen til Kbh.

Det blæste en halv pelikan. Storebæltsbroen var lukket for lette køretøjer og hastigheden sat til 80km/t. Der var diset og sandfygning fra Sahara.. Så udsigten måtte vi have til gode! Og min bil har en vask til gode... Den har ikke været så moget før!


Vi kom godt frem og slappede lidt af inden gåturen ind til Amalienborg.

Vi var heldige med vejret trods alt... for regnen kom, mens vi var inden for og kunne kigge ud til garderne og vagtskiftet!


Til udstillingen Dronningens Smykkeskrin.

Den er en oplevelse.


Tage endelig audioguiden med; Dronningen fortæller livligt og humoristisk om smykker, historien bag, brugen af dem og ikke mindst valget af smykker, ud fra anledning, påklædning og æstestikken i helheden.


Det er sat op i temaer.

I Arven fra mor fortæller dronningen, om den smukke marguerit, som Dronning Ingrid havde fra sin mor.. og nu gav videre til sin datter, mens hun selv kunne give den. En smuk historie.


Der er virkelig mange smykker....


Under Statsbesøg er der to store montrer med ordner... fra hele verden..

Jeg var særlig optaget af den japanske Krysantemum orden med kæde  >


Den er så smuk, grafisk, enkel. Med en fin kæde til. Ikke så voldsom i udtrykket som mange andre...

Jeg har været fascineret af Japan og japansk kultur, siden jeg læste Sadako og de tusind traner... og senere, da jeg så Shogun... Det blev siden til mit Japan sjal!


Det grønlandske diadem og øresmykker af guld fra Grønland.

Blomsterne er fra Grønlandsk fauna.

Dronningen fortæller om, hvordan det blev skabt og hvordan hun var med til at bygge diadamet op ved at sætte blomsterne ned i en oasis ring. Det var hun meget glad for at være med til.


Vi havde god tid, så vi fortsatte rundt i museet. genså de gamle rum efter konger og dronninger. 

Vi gik gennem Fabergé rummet.

Det er jo helt vildt, hvad han, og hans stab, kunne lave.


Champagnekøler på størrelse med et babybadekar!

Cigaret etuier... 

Æg med flere lag, som en Babushka... 


Miniature portrætter i smykker...


Fra russiske firmaer store fade med emaljearbejder...

Og mindre skåle, krus, bestik...


Der kunne blive et flot strikkemønster ud af den kant!!!

Vi nåede hele vejen rundt....

Og gik ud.

Hen mod Nyhavn for at tage båden over til Operaen.


Fortsættelse følger...


tirsdag den 12. juli 2016

Koldinghus og Fabergé

Tirsdagen blev brugt i godt selskab med mine to veninder.
Vi ville se Fabergé udstillingen på Koldinghus.
Vi parkerede ude ved Kolding Storcenter og tog bussen ind til centrum. Der er kun en kort gåtur op til Koldinghus.

Det er altså en flot udstilling!
Der er tre "øer" med montrer ned midt i lokalet og ude i siderne er forskellige informationer sat op.

Ved indgangen bliver man tilbudt et forstørrelsesglas, så detaljerne i værkene kan nydes i fulde drag.

Der var tilpas med besøgende til, at der var liv og alle kunne komme til...

Oplysninger om sten brugt til guldsmedearbejderne.



I montrene, som man kunne gå rundt omkring og se genstandene fra alle sider, var de mest imponerende værker.

Disse emaljeudsmykkede fade/skåle var jeg helt væk i.

Prøv lige at se....

Der var også fine smykker...
Både stenene og indfatningerne er fantastiske...



Der var informationer om Fabergé firmaet.

Og forbindelsen til kongehuset.



Man må sige de IKKE har levet spartansk i de kejserlige og kongelige kredse...

En champagnekøler på størrelse med et babybadekar.


Efter alt det bling bling fortsatte vi ned i bunden af bygningen...

Her er Designskolens Afgangsudstilling 2016.

De røde bukser fik os nu til at tænke på de gamle ambulancetæpper!


Denne jakke havde nogle spændende detaljer i skulderpartiet...
En flot facon hvor stoffet blev en del af udtrykket.


Der var også mere kunstneriske designs... det var ikke alt jeg syntes om, men spændende at se.


Mætte af indtryk begav vi os ud og ned til gågaden...

Skyerne hang noget tungt over borg og by...
men vi slap med en meget lille byge.

Frokosten blev indtaget på Café Kridt på Akseltorv.

Jeg blev MEGET mæt... og måtte levne en hel del.
Men Burgeren var lækker. Det var en god bolle. Fritterne var rigtig gode... Man kunne blive ved at hapse af dem...

Der kommer vi gerne igen!

Strøgtur for at fordøje det måltid... og så med bussen ud til Storcentret, hvor vi slentrede rundt og kiggede på dit og dat og hyggede os.

Turen sluttede med en god kop kaffe og en lækker jordbærtærte.

Så gik det nordpå gennem nogle heftige byger i tæt trafik på motorvejen...

Det gjorde godt at komme hjem og slappe af.

Men vi har da planer for nye udflugter!!!