Viser opslag med etiketten Natural History Museum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natural History Museum. Vis alle opslag

lørdag den 2. december 2017

Gråvejr passer til museumsbesøg... (London, dag 2)

Det var vådt på gaden, da vi drog af sted..
Men vi havde heldigvis tørvejr hel dagen.. trods vejrudsigten!

Vi kørte til South Kensington og startede på Natural History Museum.
Bygningen er i sig selv et besøg værd.

Uden for er der etableret en skøjtebane.
Det er ganske underholdende at betragte både børn og voksne kæmpe med balancen.


Nogle holder sig krampagtigt til kanten af banen...
Og børnene kunne støtte sig til Pingo... måske med lidt hjælp fra en voksen..

Inden i hallen hænger Hope...

Jeg synes, det giver en smukkere med åben hall end da dinosauren stod der..

Vi ville se Årets Naturfoto 2017.
Vi nåede jo lige udstillingen for 2016 i september.
Flotte fotos... se mere i linket.

Vi fortsatte til V&A.
Indgangspartiet har en tekst indsat!
Den opdagede jeg først denne gang!

Vi kom for at lede efter micromosaics..
Blev vist til Room 72-73.

Men vejen derhen var lang...
og vi kom igennem de smukkeste rum med udstillinger af sølvtøj.
Stort og småt...
også vinkølere på størrelse med et babybadekar!

Selv søjlerne er smukke!

Vi fandt Gilbert Collection..
Eller i hvert fald en del af den...

Og nogle meget smukke snusbokse...

Sikke et guldsmedearbejde.

Hårpynt, halskæder, øreringe..


Vi er sikkert gået lige forbi Micromosaikkerne; de må vente til næste gang...!


På vej ned igen passerede vi en design udstilling...
Selvfølgelig med dansk deltagelse!

Udenfor fandt vi en bænk og satte os for at spise vores madpakker... det gav os selskab af en masse duer!

Vi fortsatte til Harrods.

Tilføj billedtekst
Vi ville bare se udsmykningen og lysene...

Uden for stod en mand og spillede sækkepibe...
Jeg nåede et snapshot.. for da jeg vil tage et bedre foto pakkede han sammen og ville have penge for et billede!
Så skal man ikke stille sig op et offentligt sted!

Vi valgte at gå inden for.
Vi besøgte flere food halls

Købte fine dåse med/til varm chokoladedrik .

Kørte med den ægyptiske rulletrappe.
En stilforvirring af de større...

Jeg kan bedre lide de gamle britiske afdelinger..
Alle flot pyntet hver i sin stil..

Her i kosmetikafdelingen...

Vi forlod Harrods og kørte hjemad..
Købte min favoritkage i Starbucks; Lemon Loaf Cake (når jeg ikke kan få en Lemon Drizzle!)


Her var også pyntet op med stil passende til stedet!

Hjemme fik vi varm chokoladedrik og kage...

Efter aftensmaden var der tid til hygge med TV og håndarbejde...
Det var Gitte, der var flittig.
Samlebåndsarbejde til flagguirlander...

Jeg havde ikke noget strik med...
så jeg skrev dagbog og regnskab!

tirsdag den 9. august 2016

Rejsefeberen er ved at melde sig....

Selv om jeg nu har fløjet mange gange, er jeg ikke så cool, at jeg undgår rejsefeber. Og når systemerne er ændret siden sidste rejse, bliver jeg helt febrilsk. Så er det godt, man kan ringe til kundeservice og få en forklaring.
Papirerne skulle være i orden.
Tøjet hænger efterhånden klar og kan bare lægges i den nye kuffert.
Håndbagagen ligger på sofaen; venter på alle ledningerne til diverse elektroniske dimser.


Forventningens glæde blomstrer. Der er forhåndskøbt billetter til flere ting.
Vi starter med Buckingham Palace den første dag.
De andre billetter er åbne.

Kronjuveler og historien fortalt af de farverige Yeoman Warders.
Britisk museum; Sunken cities   X
Jeg er vild med det museum. Der er bare en forfærdelig akustik, så jeg render rundt med mine store Bose støjdæmpere på ørerne!

Kensington palace   X

Og et gensyn med stedet.
Og så det der kan puttes ind imellem:

Covent Garden, et must.

Loop. Angel station. Islington. Vil jeg besøge!!!

Hatchards. Gammel boghandel
Daunts boghandel, Marylebone hights. Edwardiansk arkitektur
Og alle de boghandler vi ellers kommer forbi!





Alle "måske vil vi også";
V&A micro mosaics + Undressed
Museum of London. OL fakkel fra 2012
National Gallery. Room A, lower gallery
Temple Church, Wallace Collection 
Queens Gallery, Hampton Court Palace 
Natural History Museum; der er nok en laaaang kø!
Leighton House, Holland Park 
Rejseklar.... afgang på torsdag.
Aalborg set fra oven...

Jeg kan kun vente.. til vi skal af sted... 
Nåh ja.. feriestrik er også lagt klar!

tirsdag den 28. april 2015

London (3)

Altså... vi savner vores egne senge og en god lænestol hver...
En for lille dobbeltseng, hvor Erik ligger på skrå er ikke ideel. Jeg klarer mig bedre; viklet ind i en dobbeltdyne på sofaen/ekstrasengen.
I øvrigt var sengen opredt med EN dyne! Jeg vil have min egen dyne... også i en dobbeltseng!

Siddekomforten på sofasengen er så ikke den bedste... der stables op med hovedpuder i ryggen!

Ellers har vi boet rummeligt efter London-målestok: Stue, soveværelse, køkken og bad!


I dag skulle vi ind til børnemagnet nummer ET!
Natural History Museum. 
Der var en pæn kø allerede 10.10! Det tog ca. 20 minutter før vi kom ind.

Vi startede i Blå Zone; Erik ville gense blåhvalen. Den er også imponerende.
Jeg ville ind og se Coral Reef udstillingen. 
Erik var ved at kløjs over prisen:10£ pr næse... 
Jeg havde lært at spørge efter Consession... Over 60 år: 5£!!! Ok, så ville han godt med ind...

Det var en spændende udstilling om koralrevenes opbygning, liv og betydning.
Hvor er der mange faconer på skabninger og former for liv!

Efter den udstilling ville jeg se særudstillingen med Naturfotografier. 
Erik havde ondt i knæet og satte sig på en bænk og ventede på mig. Jeg nød de fantastiske fotos...Hold da op, hvor er de dygtige med et kamera. Der var også fotos taget af 12-18 årige! Hvor ville jeg gerne have de evner...
Vi ville ikke rundt i hele huset, så vi gik ud igen. Satte os på reposen uden for og spiste vores madpakker.
Erik ville så hen til Science Museum og jeg til V&A. 

Jeg ville ind og nærkigge Japanafdelingen.  Den er ikke så stor, men rummer nogle smukke effekter.

Jeg fik i hvert fald taget en masse billeder!
De fine detaljer i lak, stof og udskæringer kan bruges til inspiration.




Jeg er fascineret af udskæringerne i disse små figurer...

De er ikke mere end 5-10 cm høje og 3-10 i diameter.....


De bindes på disse smukke bokse og fæstnes i et bånd om taljen under det brede Obi skærf.

Boksene er ca 3cm x 10-12 cm i træ, lak, metalarbejde. De bruges til at gemme medicin mm.
Dragterne har traditionelt ingen lommer!


Samuraiernes dragter rummer også et utal af fine elementer...


Man burde jo læse på historien og vide mere om betydningen af de komplekse dragtstykker...



Hen til Science, hvor jeg hurtigt fandt Erik. 
Han var færdig. 
Noget skuffet og utilfreds med indholdet i udstillingerne. 
2 af de 5 etager var lukket af, så der var kun 3 etager mod 7 i "gamle dage". 


Det krævede lige en bananpause at gå videre efter....



Vi tog undergrunden ind til Picadilly Sq. og kiggede tossede souvenirs i Cool Britannia; fandt kun en notesbog.
Med en omstigning kørte vi ud til Ladbrooke Grove for at besøge The Spice Shop. En lille bitte, vel 8 kvadratmeter!, butik med krydderier i små poser fra gulv til loft ved den ene væg og på modsatte væg var der olier og små bøtter med krydderiblandinger... Sikke en duft!! Erik købte to poser med karry; 3,60 og 3,95£!

Nu var vi trætte både i ben og hoveder... 11.000 skridt og en masse indtryk... 
Så vi vendte næsen hjemad. Fik lige handlet lidt til aftensmaden og så bare hjem på hotellet.
Op og af med skoene, en kop kaffe og benene op! 
Så kunne der føres regnskab og ordnes billeder. 
Det var sidste dag for denne gang... Vi gjorde klar til hjemrejse efter en sidste nat på tværs....

Kufferterne blev pakket og vi kunne rejse hjem...

Mens vi ventede på, at alle blev "sat" havde bagagefolket travlt!




Det er forskelligt, hvor meget plads "man" har brug for!



Danmark er dækket af skyer ...

Nedturen blev noget turbulent...
Hvilket vi godt kunne forstå, da vi gik ud til bilen; det blæste jo en halv pelikan!


Med kufferter og hoveder fyldte kunne vi køre hjem.

Vi havde "privatchauffør"... Gitte kørte os til Aalborg og hentede os igen.
Dejligt!!!

Nu glæder hun sig til August... Så kan Erik få lov at køre os til Aalborg!