Viser opslag med etiketten Harrods. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harrods. Vis alle opslag

mandag den 3. september 2018

Turen til London 2018. 1.

Mandag d., 27.7.2018 kørte Gitte og jeg til Aalborg for at overnatte på lufthavnshotellet.
(samme ejer som har Nr. Vosborg)

Det er nemt og bekvemt.

Vi skulle flyve 9.50. Men for at have noget ud af den første dag valgte vi at "tyvstarte" ferien.

Pænt  værelse.
Og godt isoleret, så der var dejligt stille... trods placeringen op ad lufthavnen.

Vi kunne lave te eller kaffe på den Nespressolignende maskine henne bag kufferterne.
Men end ikke servering af George Clooney kunne få det fluidum til at smage godt.
Et glas vand smagte bedre!

Det var nu også det eneste, jeg kunne klage over ved vores overnatning.

Næste morgen kunne vi tage det med ro og gøre os klar til turen.

Det var vådt efter morgenens regnvejr.
Og dansk råkoldt...

Flyveturen gik med at læse eller gætte krydsord.

Vi kom gennem Gatwick lufthavn. Købte billetter til expressen, mens vi ventede, noget længe, på vores bagage. 

Til sidst kunne vi sætte os i toget mod Victoria Station og slappe af og drikke lidt vand/spise en banan, så vi ikke var alt for sultne.

På Victoria Station skiftede vi til Underground og kørte til Holborn.
Stationen ligger skråt over for vores hotel.

Vi skulle bo på Citadines Holborn. Samme hotel som vi boede på i 2006, sammen med mormor.
I mellemtiden er det blevet renoveret... og skulle snart igennem en ny omgang renovering!

Enkelt og praktisk. Med et lille køkken, så vi selv kan lave lidt mad.

Sengene vendte vi rundt, så vi fik mere gulvplads om dagen... og afstand om natten😉

Da kufferterne var blevet parkeret og vi fik taget noget af indholdet ud af rygsækkene, gik vi ud og mødte London.

Vi havde en shoppingplan, som vi lige så godt kunne få klaret første dag.

Vi startede i Harrods uden held.

Men der er jo meget at se på...

Hele interiøret omkring den ægyptiske elevator får mobilkamera/iPad op; der tages billeder... og selfies!!

Man skal holde øje med plakaterne, der meddeler planlagte "forstyrrelser" på linjerne.
Vi skulle ikke lægge planer for Circle Line om lørdagen!

Vi tog om på Oxford Street og kiggede hos Evans og John Lewis.

Det var faktisk kun vores Clinique serie, vi brugte penge på den dag.
Men så fik vi også en pæn lynlåspung med vareprøver og en stor bøtte rensecreme gratis med...
Vi har næste altid fået noget ekstra med fra Clinique herovre!

Vi sluttede med en stor kop tiltrængt kaffe. Scones med clotted cream og hindbærmarmelade. Og en gulerodskage.
Det var første gang, jeg smagte clotted cream. Det smager faktisk godt til en scone. og det syrlige hindbærmarmelade matchede den lidt fede cream.

Så var der heller ikke flere kræfter tilbage.
Hjem til hotellet og hygge med tv og benene opad!
12.700 skridt blev det til.


lørdag den 2. december 2017

Gråvejr passer til museumsbesøg... (London, dag 2)

Det var vådt på gaden, da vi drog af sted..
Men vi havde heldigvis tørvejr hel dagen.. trods vejrudsigten!

Vi kørte til South Kensington og startede på Natural History Museum.
Bygningen er i sig selv et besøg værd.

Uden for er der etableret en skøjtebane.
Det er ganske underholdende at betragte både børn og voksne kæmpe med balancen.


Nogle holder sig krampagtigt til kanten af banen...
Og børnene kunne støtte sig til Pingo... måske med lidt hjælp fra en voksen..

Inden i hallen hænger Hope...

Jeg synes, det giver en smukkere med åben hall end da dinosauren stod der..

Vi ville se Årets Naturfoto 2017.
Vi nåede jo lige udstillingen for 2016 i september.
Flotte fotos... se mere i linket.

Vi fortsatte til V&A.
Indgangspartiet har en tekst indsat!
Den opdagede jeg først denne gang!

Vi kom for at lede efter micromosaics..
Blev vist til Room 72-73.

Men vejen derhen var lang...
og vi kom igennem de smukkeste rum med udstillinger af sølvtøj.
Stort og småt...
også vinkølere på størrelse med et babybadekar!

Selv søjlerne er smukke!

Vi fandt Gilbert Collection..
Eller i hvert fald en del af den...

Og nogle meget smukke snusbokse...

Sikke et guldsmedearbejde.

Hårpynt, halskæder, øreringe..


Vi er sikkert gået lige forbi Micromosaikkerne; de må vente til næste gang...!


På vej ned igen passerede vi en design udstilling...
Selvfølgelig med dansk deltagelse!

Udenfor fandt vi en bænk og satte os for at spise vores madpakker... det gav os selskab af en masse duer!

Vi fortsatte til Harrods.

Tilføj billedtekst
Vi ville bare se udsmykningen og lysene...

Uden for stod en mand og spillede sækkepibe...
Jeg nåede et snapshot.. for da jeg vil tage et bedre foto pakkede han sammen og ville have penge for et billede!
Så skal man ikke stille sig op et offentligt sted!

Vi valgte at gå inden for.
Vi besøgte flere food halls

Købte fine dåse med/til varm chokoladedrik .

Kørte med den ægyptiske rulletrappe.
En stilforvirring af de større...

Jeg kan bedre lide de gamle britiske afdelinger..
Alle flot pyntet hver i sin stil..

Her i kosmetikafdelingen...

Vi forlod Harrods og kørte hjemad..
Købte min favoritkage i Starbucks; Lemon Loaf Cake (når jeg ikke kan få en Lemon Drizzle!)


Her var også pyntet op med stil passende til stedet!

Hjemme fik vi varm chokoladedrik og kage...

Efter aftensmaden var der tid til hygge med TV og håndarbejde...
Det var Gitte, der var flittig.
Samlebåndsarbejde til flagguirlander...

Jeg havde ikke noget strik med...
så jeg skrev dagbog og regnskab!