Viser opslag med etiketten Terrassestrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Terrassestrik. Vis alle opslag

søndag den 21. maj 2017

Søndag, solskin og havearbejde!

Vi har rigtigt nydt det gode vejr.

Havearbejdet nydes nok mest, når det er overstået!

Erik sled med at fjerne fliser, grave ud, planere, lægge sande, rive og trampe til...så der igen kan lægges fliser på foderpladsen.
Men der skal lige et læs sand mere til....


Pauser og drikkevarer skal passes, når solen skinner og det er varmt at arbejde.


Jeg fik hakket og revet af ... næsten hele vejen rundt om "plænen" eller det der skal blive en lille plæne til sidst.
Nu kan jeg se jord og stauder!
Det skulle gerne gøre det nemmere at hurtighakke og holde det uønskede grønne nede.

Når fliserne er lagt, skal jeg i gang med at beplante, omplante, så der kommer et godt bunddække.
Primært med hosta og løvefod.
Dem jeg har bliver delt og så må jeg supplere med indkøbte.

Arbejdet udføres i det tempo, jeg kan holde til!

Der er plads til pausestrik!

Jeg havde uventet besøg af en flagspætte.
Håber en ny har fundet vej hertil.

Det er da skønt at sidde der i solen, mens solsort og hr. og fru. dompap hopper rundt ovre ved flisekanten.

En god dags arbejde og en tilfreds fornemmelse i maven...

Nu er det tv, afslapning i ømme havemuskler..
Lidt ugeblads læsning.
Den pude i Hendes Verden kunne jeg fristes til at brodere.

tirsdag den 3. maj 2016

Ahhhh... solskin og terrassestrik.. og så blev Sif færdig.


Søndag bød på årets allerførste terrassekaffestrikkepause.

Jeg havde klippet troldhaslerne til = klippet det meste væk, for at rette på på den meget østvendte vækst!

Mens vi sad og nød forårssolen havde fuglene travlt helt tæt på.

Dompap hannen fouragerede. Spurvene fløj til foderhuset.
Det er så hyggeligt med den brummende lyd vingerne giver...
Fuglesangen kan jeg ikke høre meget af!

Mens vi sad og samlede D-vitaminer, lå Sif til tørre.

Det tog et par dage at få to lag uld tørret igennem....

Garnet foldede sig ud og strukturen er let, blød og alligevel tæt.

Monteringen af kanten var et større arbejde.
Jeg lagde ponchoen op på spisebordet, holdt kanterne sammen og satte maaaange små sikkerhedshæfter i.

Måske jeg skulle have strakt/strukket/trukket kantbåndet let....

Nå... efter vask og tørring er den klar til brug...

Fotografen fik besked på at bestille noget!


Ponchoen når ud over skuldre/overarme og luner dejligt.

Strikket falder blødt og smidigt...

Rullekraven er behagelig.
God på kolde dage.
På de varme har jeg alligevel ikke ponchoen på!


De buede sider/slidser, synes jeg, giver et lettere udtryk.

Sif er købt som kit hos Garngaragen
Købte, efter lidt forviklinger fordi jeg ombestemte mig, str. L/XL
Den er strikket efter S/M, da jeg alligevel syntes, at målene lød for rummelige i L/XL.
Garn Loch Lomond Tweed. P. 4 og 5.
Den vejer 430g
Mål over skulderen 85, ved slidsen 65 og fra skuldersømmen ned 75.

Den er jeg allerede meget glad for!
Der er forresten tilbud på Loch Lomond Tweed p.t.....