Viser opslag med etiketten fugle ved foderpladsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fugle ved foderpladsen. Vis alle opslag

onsdag den 20. juni 2018

Pakker!

Jeg blev godt nok overrasket, da vi kom hjem fra byen og der stod en pakke... som en stor papkasse .. på trappen.

Flowr??
Ind og pakke ud..

Så bliver man bare rørt og glad helt ind i sjælen...

Nu står buketten midt på spisebordet.
Jeg nyder der smukke blomster og fine farver.


Igår kom en anden pakke...
Jeg bestilte nemlig det kamera jeg ønskede mig.
Panasonic Lumix TZ90 med 30x zoom, vippeskærm, søger, touchscreen, 4K... og mere jeg ikke kan finde ud af endnu!

Men nu kan jeg sidde her i lænestolen... som det ser ud fra min mobil... og "skyde" fugle helt derude ved <'erne

Mejserne er glade for fedtfoderet i glasset.

Solsorten forsøger også at få del i det, men kan ikke holde fast!

Blåmejsen kommer også.

Lige som sumpmejsen, men den har jeg ikke fanget... endnu!

De nye foderstationer er blevet godkendt og taget i brug.

Det tog en uges tid før de rigtigt blev accepteret.

Fedtkuglerne er blev meget populære.
Vi skal vist til Resen igen efter ny forsyning.

Nede på fliserne sidde kernebideren lige så stille og gumler avet om.

Vi får besøg af et par.
De er noget større end spurvene og farvespillet gør også at man får øje på dem.

Nu skal jeg øve mig i at bruge de nye funktioner i mit Lumix.
Det skal nok blive godt!

tirsdag den 12. juni 2018

Der er masser af liv i haven...

Man kan så spørge; hvem fodrer vi for?

Fri buffet for spurvehøgen?

Og Ellen... jeg savner de 30x zoom.
Tror, jeg køber en tz90, hvis der kommer et godt tilbud!
Hmmm.. 2222kr hos Elgiganten og Power.. hvor er sparegrisen..?

Eller underholdning af de små fugle? Nu er der også en kernebider på visit.

De små fugle flokkes på foderpladsen.
Men de kan ikke lide, når der kommer ny servering!
De kommer susende og opdager det nye... og ser helt forvirrede ud!
Der går gerne nogle dage, før de accepterer nyt udstyr.

I dag besøgte vi Resen Landhandel og købte nye foderautomater.. Der var nok at vælge imellem.
Disse a 25 kr i fint kobberlookalike kan holde så længe de gider..

Den i stål er...

tiltænkt de fedtpiller vi købte.

Et alternativ til glassene med fedtfoder.

Mejserne har fundet ud af at lande på bøjlerne og har smagt på indholdet...
Nu må vi se, om det er hot eller not!

Foderkugler spiser de ikke..

Mine pæoner står med de smukkeste stor blomster..

Forleden var jeg ovre hos mor med en buket.

Den hvide er så smuk og elegant..
Den vil jeg gerne have flere af.

Hostaerne står med blomsterstande..
Når der kommer mere vand, vil jeg begynde at dele og plante ud igen.

Der er nok til at eksperimentere med rundt i haven.

Indendøre er der også gang i mine blomster...

Min fredslilje er da gået lidt amok!


søndag den 11. februar 2018

Fiberfebrilsk fredagstur.....og søndagshygge

Ingen Dikkedarer er hurtigt strikket og da Atelier 2 annoncerede vinterferielukning, fik jeg hurtigt kombineret garnkøb og kaffevisit i Herning!


For PetiteKnit har fornyligt udgivet Kontrastsweater og den kunne jeg lige tænke mig at bruge noget lagergarn på...
Der skulle bare suppleres op med Tilia!

Det blev der... samt et fed Manos del Uruguay
Den marineblå Alpaka Silk, som jeg har strikket og pillet op flere gange kunne lige passe til Kontrastsweater. Sat sammen med Tilia Marineblå!

Kontrasten skulle så lige findes..
Og henne på væggen hang de skønneste fed garn!

Manos Del Uruguay; Marina, Denim.

Den måtte simpelthen bare med i kurven.
Den blev sat sammen med Tilia Ice

Jeg har haft Madelinetosh Prairie liggende i flere år..
Det skulle vi også finde Tilia til...

Så trængte jeg også til kaffe!!!!

Gitte serverede og vi hyggesnakkede...
Og så skulle hun da lige vi hvor langt hun var med sit slumretæppe.
Sidste nyt jeg havde var dette:

Tak skal du have...
Hun er nået til kanterne!

En hvid og en sort kant skal syes på.

Det står så flot i farver og kontraster.
Jeg er vist lidt misundelig...

Jeg er nået her til!
Halvvejs med de farvede firkanter...

Strikketøjet lokker mere end sytøj...

Jeg er startet på trøjen i Easy Care.
Garnet fik jeg af Hobbii.dk

Det er et dejligt garn at strikke med. Maskerne ligge smukt og veldefineret.

Trøjen strikkes i fire dele og er et godt håndarbejde at have med; det fylder ikke så meget og mønstret behøver ikke større koncentration.
Efter venindebesøg i onsdags har jeg nydt synet af de gule tete a tete, mens vejret har været noget omskifteligt uden for!

Det har været trafik på foderpladsen.

Her fangede jeg lige to af vores dompaphanner.
De lyser op med det røde bryst.


søndag den 10. december 2017

Sne!!!

Hovsa... det var hvidt derude, da gardinet blev trukket fra!

Solsortene havde travlt med at finde de sidste rester af foderet fra i går..

Vi hyggede os over morgenkaffen.
2 lys blev tændt i adventstagen.
Kalenderlyset er kommet bagud, så det fik lov at brænde i lang tid.

Kalendernissen kender min smag; nu er juleøllet i hus!

Og en ny te skal smages...

Mens vi hyggede os kom solen frem...

Jeg fik fodret hos fuglene...
Solsortene var der også med det samme..

Det er altså flot med sne og sol.

Vi havde en aftale med biografen i Herning.
Gitte kørte og så kunne jeg tage billeder!

Der var faldet en del sne i Holstebro.
Kl. 10 var vejene ikke rene.


Det var da godt, vi selv kendt vejen til Herning, når skiltet næsten var helt dækket af sne!


Tågen lagde en dis over vej og landskab mellem Holstebro og Aulum.
I Herning var det kun pyntesne!!

Vi skulle ind og se/gense Bjergkøbing Grand Prix.
Den er både sød og sjov... og vi morede os kongeligt.
De racerkørsels-scener skal ses i biografen... uha det gav et sug i maven når de drønede ned ad bakkerne!

Mætte af popcorn og i godt humør kunne vi køre hen til Gitte.
Jeg fik julepakkerne med hjem...
Det gik fint hjemad. Ingen sne på vejene mere og tågen fra i formiddags var også væk.

Nu håber jeg folk passer godt på i morgen tidlig... frost og våde vejbaner er en farlig kombination!

fredag den 21. juli 2017

Jeg kan savne 30x zoooom...

Lad det være sagt med det samme: Jeg er mega glad for mit Canon G7X MII
Den lysfølsomhed, der er i kameraet kombineret med 1" sensor, er bare perfekt til det meste.

Men der er liiige den med foderbrædtet og fuglene...
Som  idag, hvor Spætmejsen dukkede op igen.

3,4x zoom
Tættere på giver grynede billeder...
Her er jeg ude i digital zoom...

Men man kan dog se, at Spætmejsen tilsyneladende bruger spættens huller til at ordne solsikkekernerne i.

Bare for at vise, hvad mit kamera kan klare, er her et billede uden zoom.


Med 3,4x Zoom

Og helt ude i det digitale...

Erik prøvede også med sit Canon Eos 550D og 135mm zoom.....

Men det var da ikke væsentligt bedre!!

Og mulighed for beskæring heller ikke så meget bedre.

1. forsøg...



2. forsøg

I hvert fald ikke så meget bedre, at jeg vil bytte!
Jeg gider ikke slæbe på det tunge og klodsede udstyr.
Mit lille Canon G7X MII kombineret med mobilkameraet er stadig den bedste kombi for mig...

Jeg vil dog gerne have en iPhone 7+ med et bedre kamera...
Mon ikke der snart kommer en ny model på markedet, så jeg kan købe et brugt til rimelige penge???
Jeg håber....

lørdag den 27. maj 2017

Hovsa... hvor blev den uge lige af???????

Der var pludselig aftaler i kø i kalenderen...
Oprydningen førte jo mere med sig...
Forsikring og sikring af hjemmet...

Og en nyere bil!
Den elskede SAAB blev simpelthen for dyr i drift og er nu skiftet ud med en yngre model; en Suzuki SX4 Combiback

Den er jeg allerede meget glad for.

Den har klimaanlæg!

Vi indviede den med en køretur til Thorsminde.

Der er nye knapper og finurlige finesser at sætte sig ind i!

Torsdag tog vi på langtur Sjælland t/rt.
Familietræf ved grillen hos Eriks fætter.

Storebæltsbroen er fotogen.
Og Sprogø ligger som en lille naturperle midt i alt stål og ingeniørarbejdet.

Fredag bød på taxakørsel til Billund; det tog Erik.
Og jeg kørte mor til lægen, hun havde følt sig svimmel og skidt tilpas.
Heldigvis var der ikke noget.. det var nok spekulationer over en tur til plastikkirurgerne i næste uge. Mor har en lille plet i panden der skal fjernes.

En gåtur i området bød på sommer, blå himmel, blomsterdufte og et væld af hvide blomster.


Jeg tror, det er paradisæbler; der kommer en masse små gule frugter til efteråret lige i de områder.


I dag nåede vi lidt havenydelse inden det blev for varmt.

Foderpladsen er færdig.


Og efter en hurtighakkerunde fik jeg en halv time i solen.
Det var bare for varmt til at arbejde allerede kl 11!

Ved frokostbordet kl 13 sad vi og kiggede på fuglene...

Foderpladsen  er indviet og godkendt!

Soppebassinet er taget i brug...

Og et herligt gensyn med solsorteungerne.

Alle fire dukkede op, den ene havde lige gemt sig, da jeg tog billedet.

Det var dejligt at se dem hoppe rundt efter fodermester Solsort.
Og pjaske baske i badekarret!


Aaaad... du sprøjter!

søndag den 21. maj 2017

Søndag, solskin og havearbejde!

Vi har rigtigt nydt det gode vejr.

Havearbejdet nydes nok mest, når det er overstået!

Erik sled med at fjerne fliser, grave ud, planere, lægge sande, rive og trampe til...så der igen kan lægges fliser på foderpladsen.
Men der skal lige et læs sand mere til....


Pauser og drikkevarer skal passes, når solen skinner og det er varmt at arbejde.


Jeg fik hakket og revet af ... næsten hele vejen rundt om "plænen" eller det der skal blive en lille plæne til sidst.
Nu kan jeg se jord og stauder!
Det skulle gerne gøre det nemmere at hurtighakke og holde det uønskede grønne nede.

Når fliserne er lagt, skal jeg i gang med at beplante, omplante, så der kommer et godt bunddække.
Primært med hosta og løvefod.
Dem jeg har bliver delt og så må jeg supplere med indkøbte.

Arbejdet udføres i det tempo, jeg kan holde til!

Der er plads til pausestrik!

Jeg havde uventet besøg af en flagspætte.
Håber en ny har fundet vej hertil.

Det er da skønt at sidde der i solen, mens solsort og hr. og fru. dompap hopper rundt ovre ved flisekanten.

En god dags arbejde og en tilfreds fornemmelse i maven...

Nu er det tv, afslapning i ømme havemuskler..
Lidt ugeblads læsning.
Den pude i Hendes Verden kunne jeg fristes til at brodere.