Viser opslag med etiketten Thy Nationalpark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thy Nationalpark. Vis alle opslag

mandag den 28. maj 2018

Ladywalk 2018 i Agger

Det var den smukkeste sommeraftensgåtur.

Jeg valgte at komme tidligt og ankom, mens der var god plads både til at parkere og på pladsen.
Jeg fik min t-shirt og pose udleveret.
Lagde det over i bilen og fik lidt at spise.

Besluttede mig for at gå tidligt...
jeg kunne se, at der var andre med samme planer.

Når man tyvstarter, er der mulighed for at nyde naturen.
Og se skulpturerne langs stranden.
Der er mange sjove, skøre, skæve, underlige... figurer

Tid til at se lyset i havet.
Og lytte til det blide bølgebrus.

Tid til at tage billeder af blomsterne

Tid til at kigge larverne på vej over stien..

Og beundre den blå sommerfugl.

Jeg gik gennem Agger i stedet for bagom diget,  hvor der er så ujævnt og jeg vil ikke snuble.

Det er en by med historie og skulpturer.

Det sidste stykke gik jeg mod dem, der var på vej ud på turen...
Nogle på vej ud på 12 km ruten.
Andre ad 7 km ruten.

Selvom jeg tog en anden rute gik jeg 6 km.

Jeg kørte hjemad kl 18.15

Vestervig kirke ligger og troner over Thy.

Jeg nåede hjem til at se Ladywalk i TVMV ... der kommer mere i den sene udsendelse.

Årets t-shirt og pose.

Jeg glæder mig til turen næste år.

tirsdag den 30. maj 2017

Ladywalk i Agger 2017

Gitte og jeg har fået en -næsten- fast tradition for at deltage i Ladywalk.
Og altid i Agger.

Sygdom eller andre planer har dog lavet huller i rækken af strikkeposer!

Nu er smag og behag forskellig...
Men jeg stemte IKKE for denne version af årets t-shirt og pose!

Men den er god at sove i....

Og vi støtter gerne et godt formål. I år er det til Hjerteforeningen og PCO Foreningen

Det er da en fascinerende tanke at 44.249 quinder vandrer samtidig forskellige samtidig i Danmark.

Vejret er altid en joker...
Det blev mere og mere diset efterhånden som vi nærmede os Agger...

Vestervig Kirke gik næsten i ét med himlen.

Heldigvis blev det tørvejr og vi fik parkeret og hentede posen med t-shirt mm.

Gik rundt og kiggede... Det blæste råkoldt ind fra havet og folk frøs med anstand.
Der blev solgt varm mad og drikke og folk stod i læ, hvor det var muligt.

Så kom orkestret her for fuld musik.
Vi fulgte dem, til de svingede ind på pladsen...
Opdagede, at der allerede var mange ude på ruten...

Og så gik vi også...
Det var for koldt at stå stille!

Ruten går ad stranden på det første stykke.

Stranden er fint planeret og fast.

Der er sat pæle med små kunstværker på

Man kan næsten fornemme det forblæste i figuren..

Vinden buldrede og bølgerne brød larmende mod stranden.

Vi kom om på den anden side af klitten og gik længere sydpå.

Guider sørgede for at vi kom ned på vejen gennem det rigtige hul i klitten.

Vi elsker det specielle klitlandskab... både i dis og i solskin!
Disen og det svage lys gør det svært at se de mange vandrere.
Farven lyser heller ikke op i år!
Det er ellers et imponerende syn af menneskeslangen i turkis e.l. gennem landskabet
Betonvejen på det tværgående dige er blevet fornyet siden sidst.

Det var dejligt at gå på en jævn vej.

Der var også andre ude og gå....

Køerne blev åbenbart skræmt af alle de lilla damer, der kom skræppende...
De stak i løb ud mod mere åbne arealer og længere væk fra damerne!

Der er udlevering af vand ude ved vendepunktet ca halvvejs.

Her var også festlig musik til at nynne med på og gå i takt til...

Skipperklaver og savklinge!

Vi drejede af og gik mod vores bil. Det sidste stykke af ruten går i ujævnt terræn bag et dige. Og efter en træls forstuvning for et par år siden, har vi undgået det stykke.

Der holdt mange biler....
Men al ros til arrangørerne.
P-pladserne er blevet optimeret og vejviserne i gule veste er effektive til at få alle de damebiler ind på plads!

Da vi nu tyvstartede var vi retur tidligere end beregnet, så det var nemt at komme væk og køre hjem.
De fleste er stadig ude på ruten....

Det var en god travetur med frisk blæst i håret.
Ladywalk 2018 er d. 28.5!

Denne robuste figur står ude ved indkørslen til Agger.

Jeg har ikke fundet ud af om det er version af Agnete og havmanden eller hvad...
Nogen der ved det???