Viser opslag med etiketten farvevalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farvevalg. Vis alle opslag

onsdag den 24. august 2022

Farver... og valg... til næste A


Jeg har haft næste alle mine tråddukker fremme..

Lagt dem ud på bordet
Kigget på dem i dagslys og med lyset fra luplampen; såkaldt dagslys..

Indsnævrede udvalget...


Valget faldt på det flerfarvede i .. hindbærrøde?.. nuancer

Der er både intense og provokerende for min blå komfortzone.

Den mørkerøde og de 3 grå er lagt til side... tænker videre...


Den orange og de grå kunne bliver rigtigt gode på den naturfarvet hørlærred....

Måske et @ ...


Jeg fylder ud med fri farveleg...



De 2 grå dukker er foreløbig tænkt brugt til en bund med korsgrund.....


Langsommelighed... 
Nyd processen! 

lørdag den 6. august 2022

Plan A ... og plan A


Jeg har lagt mega mussel A'et til side; jeg er ikke tilfreds med udtrykket...🤔

Fandt farver frem til et helt andet A mono 8,8, 2 tråde, petit point .
Valgte at brodere omridset, mens jeg kunne se det! 


Et A med farveskifte og totalt hjernefri tur rundt med nålen!


Og så følelsen som en punkteret ballon.. 

For kontrasten mellem de gule og næste forsøg med en mørkere er ikke stor nok.
De ser fine ud på bordet, men ikke i broderiet 🧐🤔☹️


Kigger på gobelin sting...?
Flere farver?
Og hvilke sting....


Holdnuop!  

Hvor har jeg arbejdet i farver og mønstre til baggrund til mit A...


Der er farvehjul og teori..
Og det hjertet siger....

Jeg valgte med hjertet!


Holder mig til min oprindelige plan med gul bund; i masser af gule nuancer..

Kontrasten/rammen bliver med en blå fra A'et.

🤞for at det bliver som tænkt...

onsdag den 20. juli 2022

Hedebølge!


Ny håndvenlig mus..

Når jeg nu alligevel var i EDB centret Holstebro efter min pc, som havde været på kurophold.



Hvordan/hvornår den ramme knækkede ved jeg ikke.. måske i alt mit flytten rundt.
Men det er nu lige meget...

Nu er den fixet, opdateret og skulle kunne bruges et par år mere....
Ros til firmaet, for god service... og for ikke bare at sælge den bærbare, vi havde snakket om som erstatning, hvis nu...


Testede mus og pc med en qr kode i Excel..👍

Til broderi... Den lille på saksen virker! Men mønstret var.. væk!


Faktisk er det så varmt, at jeg ikke gider brodere...🔥
Jeg sidder bare og venter på, at det går over...❄️
Max 25 grader til mig, tak! 🌡️

Har bare siddet og kigget på tour'en...


Har broderet 2 tallet..


Efter flere runder med farvevalg!



Og flere overvejelser om farver i og omkring 3 tallet...


Fik startet på 3..

Men det fanger mig ikke rigtigt med tællesyning inden i tallet.
Det er sjovere med fri syning..

Måske jeg starter på qr koden ... overspringshandling!

onsdag den 7. marts 2018

Fuldstændig farveforvirret...

Ubeslutsom.... Ambivalent...
Jeg lagde farverne op og sammen og ved siden af hinanden...
Originalen øverst til venstre.

Nederste højre parti blev fravalgt...


Så var der stadig 2 + de originale farver i midten...

Jeg fandt også en ny blålilla version i kasserne. Den gamle wedgewood og en mørkere makker.
Men de var for for violette i nuancen til min garderobe.
Ud...

Jeg syer lige et par tern patchwork, mens jeg tænker....

Jeg gav mig til at lege med excel!
Den måde sjalet er konstrueret skulle visualiseres og det er for mig via excel.


Og ved at klippe skabelonen ud.

Jeg kan bare ikke få ind i knolden, hvorfor den ikke falde ud som kvadrat, når strikkefastheden er indregnet...???
Men som der står i opskriften; det er indregnet at strik trækker forskelligt på kryds og tværs..


Farvevalg:
Mavefornemmelsen siger, den originale blå, Peacock og den lyse turkisblå fra lageret.
Jeg starter med Peacock.
Så kan jeg nå at ombestemme mig med den anden kant!

Det giver en god kontrast med den mørke nuance langs trekanterne...

søndag den 4. marts 2018

Fnullerfjernertest... og farveforslag til Carla

Jeg skulle lige prøve at arbejde med min nye Gleener.

Der er tre udskiftelige "rivejern", alt efter hvad man skal bearbejde.
Jeg valgte nummer 1, som er målrettet til uldtrøjer.

Der buede håndtag er nemt at holde og man kan styre materialet/trøjen med den anden hånd.

Der er kontant afregning i fnullerter.

De løse fibre kan fjernes med fnugfilteret/belægningen i den anden ende af dimsen.

Jeg glæder mig til, at mine trøjer kan holdes lidt pænere og undgå alt for mange fnullerter på overfladen.

Jeg besluttede mig for at vaske min Ingen dikkedarer og så kunne de nye "ærmeballoner" passende afprøves.

Jeg købte et kit til ponchoen Carla.

Der var flere farvevalg til kanter.
Gyldne, violette og den blå og grønne jeg valgte
Jeg vil dog gerne have lidt mere liv i farverne. Synes den grønne er for mat.
Fra lageret kunne jeg grave disse farver frem

De blev vurderet og et hold frasorteret.

Så prøvede jeg med sort/hvid foto for at se, hvilke par, der harmonerede mest: Det yderst til venstre er originalfarverne.

Nummer 2 og 4 er bedst efter min mening.

Nu er spørgsmålet så...  grøn eller blå?

Jeg tænker...

lørdag den 14. oktober 2017

Nyt projekt...

Jeg har for længe siden lovet at strikke et sjal...
Nu kunne vi endelig mødes og snakke mønster og farver.

Jeg kunne hente min kasse med sjaler frem; det er altid rart at se hvordan det ser ud IRL.
Og mærke størrelser...
For hvor meget fylder/dækker et sjal på f.eks. 1m x 2,30m?

Udgangspunktet for farveønsker var et medbragt sjal i pink, rød, lilla.

(ikke til at ramme farverne med kameraet!)

Vi snakkede frem og tilbage og sammenlignede med farveprøverne...

Jeg har været inde og rode i garnkasserne...

Det er ikke de farver jeg har mest af!

Der skal købes ind..
Men det er rart at have lidt til at blande med.

I de lyse farver har jeg mere på lager.
Men også her skal der suppleres.

Bl.a. farven Verbena som giver en fin varme i det lyse.

Mønstret skal være som mit allerførste sjal.

Jeg var tilbage i arkiverne for at finde billeder..
fra 19.2.2012!

Det blev et stort sjal... skønt at putte sig i!

Det bliver sjovt at se, hvordan det tager sig ud i en helt anden farveskala.

tirsdag den 30. maj 2017

Ladywalk i Agger 2017

Gitte og jeg har fået en -næsten- fast tradition for at deltage i Ladywalk.
Og altid i Agger.

Sygdom eller andre planer har dog lavet huller i rækken af strikkeposer!

Nu er smag og behag forskellig...
Men jeg stemte IKKE for denne version af årets t-shirt og pose!

Men den er god at sove i....

Og vi støtter gerne et godt formål. I år er det til Hjerteforeningen og PCO Foreningen

Det er da en fascinerende tanke at 44.249 quinder vandrer samtidig forskellige samtidig i Danmark.

Vejret er altid en joker...
Det blev mere og mere diset efterhånden som vi nærmede os Agger...

Vestervig Kirke gik næsten i ét med himlen.

Heldigvis blev det tørvejr og vi fik parkeret og hentede posen med t-shirt mm.

Gik rundt og kiggede... Det blæste råkoldt ind fra havet og folk frøs med anstand.
Der blev solgt varm mad og drikke og folk stod i læ, hvor det var muligt.

Så kom orkestret her for fuld musik.
Vi fulgte dem, til de svingede ind på pladsen...
Opdagede, at der allerede var mange ude på ruten...

Og så gik vi også...
Det var for koldt at stå stille!

Ruten går ad stranden på det første stykke.

Stranden er fint planeret og fast.

Der er sat pæle med små kunstværker på

Man kan næsten fornemme det forblæste i figuren..

Vinden buldrede og bølgerne brød larmende mod stranden.

Vi kom om på den anden side af klitten og gik længere sydpå.

Guider sørgede for at vi kom ned på vejen gennem det rigtige hul i klitten.

Vi elsker det specielle klitlandskab... både i dis og i solskin!
Disen og det svage lys gør det svært at se de mange vandrere.
Farven lyser heller ikke op i år!
Det er ellers et imponerende syn af menneskeslangen i turkis e.l. gennem landskabet
Betonvejen på det tværgående dige er blevet fornyet siden sidst.

Det var dejligt at gå på en jævn vej.

Der var også andre ude og gå....

Køerne blev åbenbart skræmt af alle de lilla damer, der kom skræppende...
De stak i løb ud mod mere åbne arealer og længere væk fra damerne!

Der er udlevering af vand ude ved vendepunktet ca halvvejs.

Her var også festlig musik til at nynne med på og gå i takt til...

Skipperklaver og savklinge!

Vi drejede af og gik mod vores bil. Det sidste stykke af ruten går i ujævnt terræn bag et dige. Og efter en træls forstuvning for et par år siden, har vi undgået det stykke.

Der holdt mange biler....
Men al ros til arrangørerne.
P-pladserne er blevet optimeret og vejviserne i gule veste er effektive til at få alle de damebiler ind på plads!

Da vi nu tyvstartede var vi retur tidligere end beregnet, så det var nemt at komme væk og køre hjem.
De fleste er stadig ude på ruten....

Det var en god travetur med frisk blæst i håret.
Ladywalk 2018 er d. 28.5!

Denne robuste figur står ude ved indkørslen til Agger.

Jeg har ikke fundet ud af om det er version af Agnete og havmanden eller hvad...
Nogen der ved det???