Viser opslag med etiketten blomsterdekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomsterdekoration. Vis alle opslag

lørdag den 19. september 2020

En blomsterhilsen og en tur til Århus


Jeg fik sådan en fin hilsen, som tak for strikkebøger mm., jeg havde sendt ud af huset.

Et lille stykke langtidsholdbar natur.


En blomst der ikke kræver pasning!😉


Nu står den og pynter i min vindueskarm 😍


Fredag var Gitte og jeg i Århus.

Vi havde booket en plads til porcelænsmaling hos Royal Copenhagen.

Det var sådan en god oplevelse i februar, så det ville vi da prøve igen.

Denne gang skulle jeg prøve at male en oval tallerken...

Min arbejdsplads!


Der var taget hensyn til corona..
Mundbind, sprit, afstand...


Underviseren fortalte om porcelæn og farve.. 
Den blå farve er specialfremstillet. Den tåler det høje varmegrader i brændingen.

Så viste hun os, hvordan hun malede mønstret.. 
Hvordan hun holdt tallerknen og hvilken retning hun førte penslen...


Pyha...
Værsgo...

Der blev stille.

Alle arbejdede koncentreret på at styre farve og pensel!


Den time gik hurtigt.
Og det er med at stoppe i tide... ellers bliver det da først noget gnidder!

Nu er jeg mega spændt på at se resultatet efter brænding.

Vi får mail, når tallerknen kan afhentes.


tirsdag den 14. februar 2017

Broderiweekend på Refugiet i Løgumkloster. 1

Først en køretur med lidt omveje for at hente/bringe i Herning.
Vel ankommet til refugiet kunne jeg pakke ud og slappe af på mit værelse.
Enkle og behagelige rum med klassiske møbler som i resten af refugiet.

Bygningerne ligger forbundet i en trekant. Det er bygget i forskellige niveauer, så der er mange trappepassager....
Vores broderiværksted lå helt ude i yderste hjørne.
Men da jeg boede i nummer 4 var det nemt at gå til.

Spisesalen ligger under pejsestuen og dagligstuen.
Efter velkomst og rundvisning for de nye gæster (der var mange "gengangere") startede kurset.

Vi fik udleveret en fin lille pose med en bundet opgave til at begynde med...

I posen lå en lille ramme til broderiet, stof, tråd og nål.
Og vejledning.

Lydniveauet faldt drastisk, da koncentrationen steg...

Elin havde syet et eksempel, så vi kunne se hvordan det skulle/kunne se ud...
Der var noget at leve op til!

Mange gik med til aftensang i den smukke kirke.

Efter aftensmaden var der igen fuld gang i broderiet...


Refugiet har en lille butik i et indhak på gangen. Der er smukke keramik- og glas-ting, bøger, kort mm.

Jeg faldt for et broderi kit til en lille pose til mobiltelefonen.
Den glæder jeg mig til at brodere.

Det er Hanne i Højer, der har designet.
Jeg har ikke tidligere besøgt hendes butik... men den skal da på listen til næste tur!

Som altid er der smukt pyntet med årstidens blomster overalt.

Til glæde og nydelse...