Viser opslag med etiketten broderier og nostalgier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderier og nostalgier. Vis alle opslag

torsdag den 13. oktober 2016

Overførsel.....


Jeg prikkede ... og prikkede...

Med kaffepauser og strikkepauser.
Endelig var alle ordene gennemhullede...

Jeg riede på kryds og tværs for at have sigtelinjer til trådlige placering.

Satte SKAGEN på efter bedste evne.
Farven havde jeg "sat over" i går aftes...
Og jeg havde rullet stempelpude af en engangskarklud. (efter Elins anvisning i Nostalgier og Broderier 2)

Så jeg var bare klar til at overføre motiver i dag!
Der blev duppet med rullen og farven gnedet ned med et viskelæder.

SPÆNDENDE... hvordan kom det til at se ud??

Det' ikk' så ring' endda :-)
Desværre er det blevet en lille smule skævt.

Jeg må prøve at sy det efter trådretningen.

Men helhedsindtrykket passer med det, jeg havde tænkt mig.

Bagsiden skulle også farves.

Store motiver er svære at styre...

Jeg har så lært, at man skal fæstne kalkepapiret grundigt!
Noget at stoffet har flyttet sig lidt, da jeg gned farven ned i det.

Men igen... jeg er tilfreds med helheden.
Farven er jo kun vejledende... men vigtig!
Jo mere nøjagtigt det er gjort, jo lettere er det at sy bagefter!

Så... nu kan jeg komme videre med Skagen-posen.


mandag den 25. januar 2016

På visit hos Elins Broderier

Dagens udflugt gik til Hjerm og Elins broderier.

Jeg har mødt Elin Berthelsen  i forbindelse med hendes udstilling på biblioteket
Hun udstillede de skønneste broderier...

Jeg har faktisk også fået undervisning af hende en eftermiddag for meget længe siden. Jeg syede er fint slynget A på et viskestykke. Det er desværre bare blevet væk :-((


TV Midt Vest har lavert en udsendelse med Elin: Broderier og Nostalgier

Hun har Visitdage om mandagen.
Så kan man komme og besøge butikken.
Dejligt lyst lokale med ovenlys og udsigt over markerne.
På bordet luplamper, så man virkelig kan se hvad man laver!

Hun gav kaffe og kage.

Der er tid til at sidde ned og snakke med de andre besøgende...
Jeg mødte også et par strikkeveninder!

Og beundre deres arbejde...
Få en snak om teknik og hvad det skal blive til.

Her et jordbær i 3-dimensionelt broderi...


Man kan også få hjælp til et broderi eller få tegnet op til broderi.
Der skal broderes navn og årstal på tæppet her.


Elins hjemmeside er Elins Broderier

Her kan man se hendes arbejder og de kurser hun udbyder.

Elin Berthelsen er en dygtig brodøse.

Hun har udgivet to bøger med broderier.
Den første er udsolgt...
Jeg købte nummer 2 og et lille broderikit

Jeg har meldt mig til en eftermiddag med Gobelinsyning.
Det glæder jeg mig til.
Jeg var så fascineret af Bayeux tapetet på Børglum!

Jeg trænger også til afveksling fra strikkepindene.