Viser opslag med etiketten ord mosaik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ord mosaik. Vis alle opslag

torsdag den 13. oktober 2016

Overførsel.....


Jeg prikkede ... og prikkede...

Med kaffepauser og strikkepauser.
Endelig var alle ordene gennemhullede...

Jeg riede på kryds og tværs for at have sigtelinjer til trådlige placering.

Satte SKAGEN på efter bedste evne.
Farven havde jeg "sat over" i går aftes...
Og jeg havde rullet stempelpude af en engangskarklud. (efter Elins anvisning i Nostalgier og Broderier 2)

Så jeg var bare klar til at overføre motiver i dag!
Der blev duppet med rullen og farven gnedet ned med et viskelæder.

SPÆNDENDE... hvordan kom det til at se ud??

Det' ikk' så ring' endda :-)
Desværre er det blevet en lille smule skævt.

Jeg må prøve at sy det efter trådretningen.

Men helhedsindtrykket passer med det, jeg havde tænkt mig.

Bagsiden skulle også farves.

Store motiver er svære at styre...

Jeg har så lært, at man skal fæstne kalkepapiret grundigt!
Noget at stoffet har flyttet sig lidt, da jeg gned farven ned i det.

Men igen... jeg er tilfreds med helheden.
Farven er jo kun vejledende... men vigtig!
Jo mere nøjagtigt det er gjort, jo lettere er det at sy bagefter!

Så... nu kan jeg komme videre med Skagen-posen.


onsdag den 12. oktober 2016

Bagsiden skal også være spændende...

I Broderier og Nostalgier 2 af Elin Berthelsen er en fin sypose.
Ideen med at bruge flere typer sting til en tekst ville jeg gerne anvende på min pose.

Jeg vil have en bagside med "Skagen ord".
Det jeg forbinder med Skagen.

Der er flere programmer på nettet, som stiller ordene op på en side; bare søg på "word mosaics".

Jeg prøvede flere.
Man kan som regel vælge en figur, som ordene lægges ud over...

Jeg har næsten en A4 side på posen...

Men de genbruger ordene og jeg synes, det blev noget rod!

PICASA kan noget med tekst på billeder.

Man må kunne sætte sin egen ordmosaik på selvvalgt bund...

Først prøvede jeg med et neutralt billede.
Jooo... noget i den retning...


Så fik jeg en lys idé!

Et foto af bagsiden!

Og tekst med "pakhusrød".


Så kom der en kommentar om, at det var lidt kedeligt...

Prøv med forskellige farver...

Njah... Det passer hverken til posen eller mig!

Jeg foretrækker pakhusrød.
Men måske skal teksten være med blokbogstaver?

Ja!
Det kan jeg lide.

Og på min visit hos Elin, blev jeg bekræftet i, at ideen med flere sting typer kunne lade sig gøre.
Jeg var bange for, at det var for småt til det...


Så nu er opgaven at prikke hele teksten og få det overført til posen!

Jeg kan hilse og sige, at det er det mest anstrengende ved at brodere!

Jeg spænder sådan i armen, når jeg sidder og prikker de utallige små huller...

Det er til at få prikker af ;-)

Picasa er let at bruge...

Vælg det billede der skal bruges.

Klik på ABC og skriv teksten

Man kan skifte skrifttype

Gøre teksten fed  med knappen B, Kursiv med I og understrege med U.
Teksten gøres større ved at trække i håndtaget.

Og  man kan dreje det til den ønskede vinkel.

Trække i rammen og placere teksten overalt.
Klik et nyt sted og skriv et andet ord...
indtil der er nok at arbejde med..eller der ikke kan være flere!

Flyt og drej og leg med din ordmosaik.

Der er også andre billedredigeringsprogrammer. Jeg er bare vant til Picasa og det fungerer for mig!