Viser opslag med etiketten campinghytte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten campinghytte. Vis alle opslag

søndag den 15. august 2021

Ferie på Fyn 1

Mandag 09.08.2021

I sidste uge var jeg på ferie på Fyn sammen med Gitte.
Fremgangen over weekenden, efter min sygdom, fortsatte og jeg nød virkelig at være ude og opleve en masse.
Så nu kommer der nogle opslag, om alt det vi så....

Turen til Fyn bød på masser af byger. Og planen om strikkebutik i Middelfart blev droppet.

Vi spiste madpakken ved Hindsgavl rasteplads.
Her så vi den flotte bil+campingvogn. 
Den holdt lige bag os.


Vi fortsatte mod campingpladsen.
Forbi Odense og ud på landevejene...
derefter blev vejene smallere og smallere... og smallere!
Vi passerede GammelGaarden, huset Godt Nok,


Firkløverskolen, Smørhullet og børnehuset Skattekisten... Sjove stednavne!

Endelig ude ved kysten.

Fandt ned til Kongshøj Camping

Vi havde booket Luksushytte xl uden opvaskemaskine, inkl slutrengøring.


Fin hytte. 
Pæn, ren, veludstyret.
Fotos blev taget før vi pakkede ud!!


Værelse med dobbeltseng


Og køjesenge


Bad og toilet


Tid til te og kage 😋

Og blive logget på WiFi.
Det var så ikke det bedste af slagsen.... 🤔
Men det var gratis!


En aftentur til stranden ved campingpladsen.


Der er en lang badebro ud til sandbunden..


Der er pontoner ude på vandet, hvor man kan hoppe ud fra, køre rutchebane ned fra...

Med udsigt til Storebæltsbroen.

mandag den 26. august 2019

Dag 1. Holstebro, Vordingborg, Hillerød.

21.8.2019.
Jeg ville gerne opleve Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Så for at udnytte vores feriedage startede vi tidligt tirsdag morgen...
Afg. kl. 8 fra Herning, hvor Gitte overtog rattet...

Så kunne jeg bare slappe af og fotografere undervejs.

Vi nåede Vordingborg til frokost.
Med lidt besvær fandt vi en P-plads og gik op til borgen.

Fandt et bord og spiste vores frokost/madpakke.

Så var vi klar..
Vi gik ind i Borgcentret.
Fik udleveret en udmærket audioguide og gik rundt i udstillingen.

Det er et stort underjordisk anlæg.

Oppe ved indgangen står "hovedpersonerne".

Bag dem går man ned ad trapperne til udstillingen. (Der er elevator!)

Spændende fortælling om stedet og kongerne.

Om de mange indbyrdes opgør for at få magten... og beholde den!

Gåsetårnet...

Med det smukke ruder-mønster af glaserede sten i murværket.

Man får indtryk af hvor stor betydning stedet har haft, når man går rundt og hører info om de forskellige bygninger.

Murene til borgens bygninger er markeret med de patinerede jernbænke.

Murværket rundt om har været enormt.

Faktisk var anlægget større end Tower i London!

Udsigt til broerne i horisonten.

Den høje placering af borgen har givet et godt udsyn og overhånd ved angreb.

Efter en tiltrængt kop kaffe og en brownie forsatte vi turen.

Vi skulle til Hillerød Camping.

Vejret var meget afvekslende.
Vi var bare heldige med tørvejr, når vi var udendørs!

Den smukke regnbue tog vi som et godt varsel for turen.

Solen skinnede da også, mens vi flyttede ind i vores dejlige hytte.
Vi fik pakket ud og spist aftensmad...

Men så åbnede himlen sig..

Vi havde ondt af dem i det lille kuppeltelt!

Det passede lige med at bygelinjen gik op over Hillerød!

Vi krydsede fingre for at det ville klare op til næste dag...

lørdag den 11. maj 2019

På tur til Nordjylland.

Erik var stadig indlagt og jeg prioriterede at tage på tur med Gitte i denne uge. Det har været planlagt og booket siden februar.

Vi kørte mod nord... Ad motorvejen...
Vejret var omskifteligt!
Vi fik heftige haglbyger mellem solstrejf og blå himmel.

Det kan vist nærmest kaldes vinterferie.....
i Maj... 6.5.2019!

Der var tid til en omvej, før vi kunne få hytten.

Jeg ville gerne besøge Hyggestrik.
Med hjælp fra Google Maps fandt vi ad små veje frem til atelieret.

Der ér hyggeligt!
Lone Kjeldsen tager imod med et stort smil og vi fik en god garnsnak.
Jeg har flere af hendes mønstre. Har strikket To sider af samme sag.

Havde lyst til at strikke nogle sommerbluser.

Prøvede flere modeller.

De ligger strikket op, så man kan mærke struktur og kvalitet.
OG prøve hvilket design der klæder/passer en bedst.
Jeg købte garn til Hør nr 5
Købte mønstret sidste år, men kom aldrig videre..

Valgte den grå og hvid, synes det giver en lettere udtryk til en sommerbluse.

Fik en dejlig stor projektpose til garnet...

Også Hør nr 7 kom med i posen.. i en skøn petrol... Den råbte efter mig!

Glæder mig til at strikke dem. Der er fine tekniske finesser ..




Vi fortsatte mod Frederikshavn. Handlede i Føtex..
Her kunne jeg fra p-pladsen se, at de var ved at rive min gamle skole ned (Ørnevejens Skole) Der skulle være boliger.
Den ældste røde del var fredet og der bliver bygget om i den stil.

Ud til Nordstrand Camping og få nøgle mm til hytten.

Vi flyttede ind.
Noget råkoldt, så varmeapparatet blev skruet op.

Varme drikke og tæpper om benene...
Mens vi kiggede ud...

Det haglede helt vildt!

Pyt... Hvis vi så kunne få godt vejr de næste dage.

torsdag den 15. september 2016

2 dage i Århus/Aarhus... dag 1.

Med overnatning på Århus Camping besøgte jeg byen sammen med mine to veninder.
Vi nåede både gamle dage og moderne tider i forskellig udlægning.
Advarsel: Maaaange billeder!

Vi startede i Den gamle by.

Vejret var jo simpelthen det bedste.
Septembersol der kastede skygger i gyderne. Hyggelig stemning. 

Lige tilpas med gæster til, at der er liv... og alligevel til at komme til...
Det gav også en ekstra oplevelse undervejs...

Gravøren kunne kigge ud på torvet, når han skulle rette ryggen lidt...

Det er spændende at se værktøj og arbejdsforhold...
Maleren fremstillede selv maling af det kværnede farvestof.... 
Der var ikke noget med udluftning og miljøkrav!

Kapervognene stod klar til at køre gæster rundt i gaderne.

I haverne holdt man høns... 
Det var med at udnytte alle ressourcer.


Som præsteenken i Eilschous boliger kunne berette, så var der ikke meget at leve for. 

Da hendes mand døde, stod hun jo alene med to børn... og den nye præst var allerede gift!

Så hun fik bolig i enkestiftelsen; fribolig for præsteenker og borgerlige jomfruer.
Men hun var nu så bekymret for datteren... for som enke, havde hun jo ikke til medgiften...!


Så var der anderledes fine forhold hos Møntmesteren i Møntmestergården.

Så fornem bygning går man ind i fra gårdsiden.

Stueetagen er i barok. Her er malet fugle på loftet og landskabsmaleri på væggene. 
Gulvet er malet i tern for at ligne et marmorgulv.

På førstesalen er en hel lejlighed indrettet i rokokostil efter højeste mode i København i 1768.

Tjenestefolkene havde deres arbejdsplads udenfor de fine rammer!

Det har været et dagligt slæb at køre sådan en husholdning.

Vi fandt et andet køkken....
I Simonsens Have, Traktørsted.

Her nød vi maden og hinandens selskab under en parasollen.

Og rejemaden ... den var aldeles lækker. Frisk, sprødt brød med et mindre bjerg af faste, velsmagende rejer oven på. 

Jo ... der var god grund til at smile til fotografen...

Godt mætte og veltilpasse fortsatte vi turen...
Besøgte apoteket...

Få og enkle remedier til at afhjælpe borgernes skavanker...

Præsteenken delte ud af fedtemadderne. Hun fik også tid til at skose en herre, som ikke havde taget hovedtøjet af inden døre!

Hos tømreren sad lærlingen træt og mistrøstig. Han startede jo dagen før alle andre. Svenden kunne ligge lidt længere. Lærlingetiden var barsk. Vi kunne høre mester råbe efter ham inde på værkstedet.

I haven havde de travlt med at pusle om de forskellige bede. 

Gæssene spadserer rundt i gaderne... og efterlader visitkort hist og pist... så man gør klogt i at se sig for!
Isenkræmmeren stod klar til at servicere kunderne.

Et fag der opstår sammen med industrialiseringen,
Oprindelig solgte isenkræmmeren mest metalvarer, men siden kom også porcelæn, glasvarer ind butikken.

Vidste I, at Isen er fordanskning af det tyske Eissen, så isenkræmmer betyder jernhandel?

Vi fortsatte ind i Schous Sæbehus; det er godt døren står åben!
Schous Sæbehus og Tatol var salgssteder for samme fabrik; C. Schous Fabriker i København.

Vi fik en snak med telefonisten. 
Da der var god tid og vi var så interesserede, viste hun os ind i lejlighede bagved. 
Det var oprindeligt fra Havbogade i Sønderborg. 
Et hyggeligt og fint hjem, hvor man havde brugt den ekstra løn til at installere el, centralvarme og indlagt vand i køkkenet.
Manden var ansat ved banen. Det var i 1927,  kort tid efter Genforeningen. 
Det var svært, at få gode folk til de nye danske arbejdspladser så langt ude i landet... så der blev lokket med god løn, ekstra tillæg...

Har man ikke hørt noget lignende for nyligt???

Vi nåede frem til vores egen tid!
!970'er afdelingen.

Der var mange gensyn undervejs rundt i lejlighederne!

Kaperkørsel og hvilepause i skyggen...

Den lille dreng kunne slet ikke blive færdig med at snakke med hesten. 
Han aede og snakkede med kusk og hest.
Gik over mod mor, der kaldte... og gik tilbage til hesten!
Det tog flere tilløb, før han kom med familien videre...

Det var tid at stoppe for os ...
Vi kunne ikke rumme mere.
Men vi kommer gerne igen... vi blev jo ikke færdige!

Vi gik op bag Den gamle by op til Væksthusene.

Det er helt Zen agtigt at vandre rundt mellem den mangfoldighed af planter.

Der er også sommerfugle i en af afdelingerne.

Vi beundrede farver og faconer. 

Og størrelser!

Sluttede besøget med en kop kaffe i caféen.

Dagen blev rundet af på terrassen foran campinghytten, mens solen gik ned.

Holdnuop... vi nåede at få mange indtryk!

Og der er planer for en dag mere......

Fortsættelse følger!