Viser opslag med etiketten Hillerød Camping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hillerød Camping. Vis alle opslag

torsdag den 29. august 2019

Dag 4. Hillerød. Frederiksborg Slot og strøgtur.

23.08.2019
Vores sidste dag.
Dagen skulle bruges i Hillerød.
Frederiksborg Slot skulle ses/genses.

Vi startede med at gå i Føtex og købe solcreme/after Sun Creme til Gitte.
Nåede i god tid ned til slottet. 
Satte os på en bænk i forgården og nød det gode vejr.

Sollyset glitrede i springvandet.

Endelig åbnede porten...

Det er fascinerende at se byningerne tæt på.

Krummelurer over alt. Mønstre i murværket.

Vi fik audioguide udleveret.
Det er udmærket... men..
Jeg savnede oplysninger om flere genstande i de forskellige rum.
Jeg savnede ophold i informationsstrømmen, så jeg kunne nå frem til næste rum inden informationen var i gang.
(Vi er nok lidt forvænte med de audioguides, vi har brugt i UK.)

Noget af det første på turen er kirken.
Der er pompøst og alligevel så smukt med de lyse nuancer.

Det er byens kirke og der er gudstjeneste hver søndag.

Det må være ekstra højtideligt at blive døbt/konfirmeret/viet i de omgivelser.

Oppe i rundgangen hænger våbenskjold fra elefantordenen.

Der er mange!
Det er spændende at gå rundt og se udformning og især de valgsprog de forskellige har valgt.

Jeg stoppede op ved det store skjold på billedet. 
Nogen i USA kunne lære af deres forgænger!

Videre rundt på slottet.

Man kan følge tidernes skiften i smag og udstyr.

Op til præsentationssalen 

Store malerier på væggene.
Pompøs lysekrone med springende hjort.

Og ovre i hjørnet C 4.s elevatorstol... 
så kunne han komme op og tage mod gæsterne på diskret og magelig vis..
Den fungerer stadig!

Mit forhold til alle de mange vindeltrapperne!!!

Riddersalen er overdådig... mildt sagt!

Man får ondt i nakken af at kigge op og rundt og frem og...

Her er de store malerier af kongefamilien m.fl.

På 3. sal hænger kunst gennem tiderne.

Politikerne i ny fortolkning..

Og selvfølgelig dansk guldalder med mine favoritter...

Lige før jeg nåede udgang var der en lille udstilling om porcelænet silkevej..

Den var rigtig smuk ...

Bare dette skib med alle de fine detaljer...



Efter et par timer med mange indtryk gik vi hjem til hytten og spiste frokost.

Et lille hvil.
Og så på strøgtur.
Hyggelig gågade og flot i Slotsarkaderne.


Vi gik ned til Torvet.

Folk hyggede sig rigtig i det skønne vejr.

Det var da is-vejr!


Gitte tog frivilligt et billede....😂

Det var en god is!

Vi nåede at bruge penge den sidste dag. 
Gitte fandt bukser og en lækker regn/vindjakke; hun krymper jo ud af det tøj hun har!
Jeg købte en køletaske og nogle små køleelementer; den kan ligge i rygsækken, så jeg kan få koldt at drikke på tur.


Sidste aften på denne dejlige plads.

En lun sommeraften. 
Folk sad ude og nød livet.

Lyset fra olielamperne gav en sydlandsk stemning.


Vi ryddede op og pakkede kufferter.
Klar til afgang i morgen tidlig....

tirsdag den 27. august 2019

Dag 2. Roskilde Domkirke og Nationalmuseet i Kbh.


21.08.2019
Vi havde egentlig lagt andre planer for dagen..
Men jeg havde sovet dårligt pga. migræne og var noget mat i koderne.
Derfor fandt vi plan B frem og ændrede Sagnlandet Lejre til Nationalmuseet og Vikingeudstillingen.

Men først skulle vi til Roskilde.
Gitte ville gerne gense Domkirken.

Vi havde testet gå-tiden til banegården aftenen før; 15-20 min.
S-tog til Kbh ca. 1 time og derefter regionalen til Roskilde...
Vejret var fint og vi ankom til domkirken lige ved åbningstid.

Der skulle være en koncert senere og orglet blev da lige blæst igennem.
Det var nu noget forstyrrende med den musik i baggrunden konstant.

Det en en flot kirke. Jeg kan godt lide at gå rundt derinde.
Og gå ud i de mange siderum, hvor konger og dronninger er begravet.
Danmarkshistorien ligger jo lige der...

Nede i korbuen er en udstilling om Dronningens gravmæle. Det er færdigt, men står tildækket til den dag dronningen skal begraves.


Altertavlen er imponerende...

Sikke fine udskæringer og myriader af detaljer...




Domkirkemuseet ovenpå er også interessant. Dronning Margrethe 1.s guldkjole er bare flot.  
Det er en kopi; originalen står i Sverige... efter en af krigene, hvor den blev en del af krigsbyttet.                                                                                                                                        Der er modeller af domkirken, som den fremstod gennem århundrederne... og meget mere om stedet og kirken.

 I et hjørne står en stumtjener med nogle meget store, brede bøjler... Det må være til messehagler. 

Da vi havde beundret det hele, både nede og oppe.... og regnvejret, som vi havde kigget ud på, var drevet over, gik vi ud i gågaden og slentrede hen til banegården, mens vi kiggede vinduer.

Med toget ind til Kbh. H. og en gåtur om til Nationalmuseet.
(Dansk version af British Museums  glastag!)

Vi startede oppe på 2 sal med udstillingen Din ting- Vores historie.

Det er altså tankevækkende at se/gense genstande og begivenheder

Ambassaden i Damaskus... fra de voldsomme begivenheder efter tegningerne..

Rollatoren som Dronning Ingrid gjorde moderne..

Nede på første sal fandt vi om til Vikingerne.

Jeg synes det er en spændende udstilling.
Fagfolks kommentarer sammen med Jim Lyngvilds billeder giver tilskueren lov til at tænke selv.

Da vi havde fået nok af Danmarkshistorien for den dag, gik vi om gennem Christiansborg over forbi Absalon og slentrede ned ad strøget til hovedbanen... 

Det var tid at vende hjem til hytten.
Med S-toget til Lyngby, skifte til Hillerød...

Vi havde købt Copenhagen Card til 3 dage.
Det er nu så nemt og bekvemt...

Når man sådan sidder og glor mens toget rumler af sted...
kan man da godt få associationer til Undergrunden i London... 
og drømme lidt!

Da vi stod af i Hillerød, havde vi så ondt fødderne, at vi tog en taxa om til campingpladsen!
(Vi havde gået 15.000 skridt, men var ikke i træning. Det kunne mærkes)

De penge var givet godt ud.







Åhhh... benene op...
Patchwork og saftevand...
Kaffe og regnskab...

Jeg havde fortalt Gitte om et sjovt krus, set på Instagram... 
og set i London en gang...

Nu havde hun fundet et... som jeg fik i går aftes.

Kaffen smager altså ekstra godt, når man sidder og smiler😀


Som campingfamilien skriver på deres lille kaffebord:
Kaffe er et knus i et krus 💖

mandag den 26. august 2019

Dag 1. Holstebro, Vordingborg, Hillerød.

21.8.2019.
Jeg ville gerne opleve Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
Så for at udnytte vores feriedage startede vi tidligt tirsdag morgen...
Afg. kl. 8 fra Herning, hvor Gitte overtog rattet...

Så kunne jeg bare slappe af og fotografere undervejs.

Vi nåede Vordingborg til frokost.
Med lidt besvær fandt vi en P-plads og gik op til borgen.

Fandt et bord og spiste vores frokost/madpakke.

Så var vi klar..
Vi gik ind i Borgcentret.
Fik udleveret en udmærket audioguide og gik rundt i udstillingen.

Det er et stort underjordisk anlæg.

Oppe ved indgangen står "hovedpersonerne".

Bag dem går man ned ad trapperne til udstillingen. (Der er elevator!)

Spændende fortælling om stedet og kongerne.

Om de mange indbyrdes opgør for at få magten... og beholde den!

Gåsetårnet...

Med det smukke ruder-mønster af glaserede sten i murværket.

Man får indtryk af hvor stor betydning stedet har haft, når man går rundt og hører info om de forskellige bygninger.

Murene til borgens bygninger er markeret med de patinerede jernbænke.

Murværket rundt om har været enormt.

Faktisk var anlægget større end Tower i London!

Udsigt til broerne i horisonten.

Den høje placering af borgen har givet et godt udsyn og overhånd ved angreb.

Efter en tiltrængt kop kaffe og en brownie forsatte vi turen.

Vi skulle til Hillerød Camping.

Vejret var meget afvekslende.
Vi var bare heldige med tørvejr, når vi var udendørs!

Den smukke regnbue tog vi som et godt varsel for turen.

Solen skinnede da også, mens vi flyttede ind i vores dejlige hytte.
Vi fik pakket ud og spist aftensmad...

Men så åbnede himlen sig..

Vi havde ondt af dem i det lille kuppeltelt!

Det passede lige med at bygelinjen gik op over Hillerød!

Vi krydsede fingre for at det ville klare op til næste dag...

søndag den 25. august 2019

På campingturmed Gitte

Gitte og jeg har været på campingtur...
LUKSUS camping...
Fra tirsdag til lørdag i uge 34.

Det var en skøn oplevelse!

Hyggeligt og indbydende.
Rent og pænt alle steder.

Den plads skal have sit eget afsnit her...

Så kommer turens oplevelser bagefter...

De flotteste planter langs stier og veje

Udendørs køkkenplads med vinranker...

Citrusplanter i krukker.

Jeg ved ikke lige, hvad de små grønne er for nogen... ???

Oliventræer mm. i krukker.

Hygge mellem køkken og toilet/vaskebygningerne.

Og nej... vi er ikke rejst syd på...

Det kan ses på lejrkøkkenet med det flotte blå emalje rundt omkring.

Opholdsrum/TV stue er lige så indbydende som resten!

Vi er på HILLERØD CAMPING

Vi mødte Annette (Lejrchef) på Ferie for Alle i februar måned og den gode snak (på sønderjysk!) førte til booking af deres Comforthytte.

35m2
To værelser og en hems, lille badeværelse og fint fællesrum

Vi havde medbragt div., fordi vi har oplevet, at vi manglede toiletpapir, køkkenrulle, en behagelig stol i stedet for en køkkenstol eller alt for blød sofa...

Her var alt... sågar grydelapper!
Det er den pæneste og mest veludstyrede campinghytte, jeg har boet i.

Og igen det karakteristiske ekstra touch; en smuk rose på spisebordet.




Behagelige møbler.

Lænestolen passede perfekt til at sy patchwork i!

Om aftenen var de ild i olielamperne langs vejen

Om morgenen stod et lille klapbord med tag selv kaffe fra Campingfamilien.

Det er en smuk plads med en smuk stemning.


Nej, jeg får ikke rabat for at skrive det her.
Både Gitte og jeg tabte hjertet til stedet og kommer gerne igen.