Viser opslag med etiketten ereader. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ereader. Vis alle opslag

søndag den 7. august 2022

Ebogslæser.. ereader...


Efter mange overvejelser valgte jeg at købe en Onyx.
Et sampak tilbud hos eBookReader.dk
Hurtig levering.. det landede dagen efter.

Udpakning
Der er usb C og stik til opladning
Skærmbeskyttelse
En Onyx Boox Poke 3


Coveret manglede, ikke på lageret.

Men det kom et par dage efter..på husets regning.


Jeg havde downloadet og printet opsætningsvejledning på dansk fra eBookReader.dk
Det gik næsten uden bøvl at blive koblet på Google.


Så kunne jeg hente apps til Ereolen og Saxo premiere.
I øvrigt er der 2 måneders fri medlemskab med ved købet af ebogslæseren..
Men jeg har allerede medlemsskab.

Jeg har mikket noget rundt i indstillingsmulighederne.
Intuitivt er sjældent matchet med mine hjernevindinger!
Indstillet farvetone på skærmen, wifi on/off...
Jeg har fundet, gemt, downloadet forskellige bøger.
Testet tekststørrelser og læst...


Det er rigtigt rart at sidde med sådan en letvægter.
Skærmen er behagelig i alle belysninger.
Et dab i kanten og siden skifter.
Og jeg kan have ferielitteratur med til mange uger!

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen...
Jeg er ikke imponeret af opstartstiden på Poke 3.. 
Jeg har meget tørre hænder/fingre og det kan drille med sideskift; et par knapper havde været dejligt.
Jeg synes det er svært at finde rette kontrast i indstillinger. Øver mig stadig.
Batteritiden skulle også være længere, det har jeg ikke fundet løsningen på.

Men når alt er gjort op er jeg glad for at læse på en lille fiks ereader!

lørdag den 30. juli 2022

Man bliver klogere..hen ad vejen


Surfe, søge, snakke med naboen...
Surf og søg førte mig frem til Kobo Libra 20..
Den tiltalte mig!

Snak med naboen og fremvisning af en Pocketbook Touch Lux 4 viste, at der var alternativer; endda på dansk.

Men...

Jeg fandt også ud af, at jeg IKKE kunne streame fra Saxo eller eReolen på de almindelige ereaders... det krævede en ereader med Android styresystem!
Som på min mobil og tablet...

Holdnuop... Sikke meget jeg lærte i går!

1. Find ud af hvad din ereader skal bruges til.

Jeg vil gerne bruge Saxo streaming og Ereolen... 
Og i øvrigt være fri til at købe bøger, hvor jeg finder dem...
Det kræver Android styresystem.

2. Størrelse

6" eller 7" eller større.
Sort/hvid eller farver?

3 Pris

Priser fra 1200 - 3600kr!


På eBookReader fandt jeg et nyt mærke; Onyx Boox, et kinesisk firma.
Jeg har læst anmeldelser og kommentarer...


Så lige nu er Onyx Boox Poke 3 den version, der passer bedst til mine 3 punkter.

Man kan få ereaders i farver, men de får ikke de bedste anmeldelser. 
Jeg konkluderende, at jeg har mest ud af den lille "lomme bog" til almindelige bøger. Større bøger/fagbøger med billeder kan jeg læse på min tablet.

Jeg tænker lige lidt mere....