Viser opslag med etiketten farvel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farvel. Vis alle opslag

tirsdag den 7. januar 2020

Et langt farvel

❤️ Tak for alt ❤️

Et langt forløb med sygdom op- og nedture er slut
Det har været en lang og sej kamp for at holde på livet. 
Kræfterne slap op. 
Nu er der ro for en træt sjæl 

Erik sov stille ind i går aftes. 
Et suk... og farvel.
Han så rolig og fredfyldt ud, som han lå der med sit patchworktæppe over sig.
Det varmede mit hjerte at sige tak og farvel på den måde.

Han elskede livet. 
Hverdagen og de små glæder.

Ture i Danmark
Naturen og dens gaver.
At dele sin viden og lære nyt




Vi var ikke af de store ord. 
Vi var ikke altid enige. 
Men under det hele lå en tryghed, omsorg og kærlighed.

Den slags, der udtrykkes i gerninger. 
Han kom ind med de første violer, de første anemoner, buketter af smukke blomster fra naturen plukket på en af hans utallige cykelture rundt byen. 
Han støttede mig, da jeg gik ned med stress. Han var der bare. Sørgede for mig. Stod bag mig. 
Han var med til at skabe et trygt hjem for os og vores børn. 

Børnene støtter mig og er omkring mig.
Vores lille familie er blevet knyttet tæt sammen

Nu må vi samle stumperne op og leve videre med de bedste minder.

❤️ Tak for alt ❤️