Der er så meget at kigge på, hvis man bukker sig ned.. eller går på knæ.
Det startede godt nok med den gule svamp oppe på en gren...
Så genfandt jeg den store .. på stubben.
Den er altså fascinerende.
Ligner jo næsten en søanemone..
På stammen længere henne voksede også svampe i sjove faconer.
Med fine hår på kanterne..
I viftefacon..
Lav har nærmest kunstnerisk udtryk!
Vild med vilje efterlader stubbe og kvas til et smukt forfald.
På de solvendte skråninger er foråret lige om snart...
I parken er krokus klar til skabe et tæppe under træerne.
Det ser ud af mere i jordhøjde!
Hen langs museet hvide mur er der skyggespil.
Jeg fandt årets første bellis...
Sådan en gåtur ad samme rute giver mulighed for gensyn og for at se hvordan foråret nærmer sig.
Jeg så også en gærdesmutte, hørte en spætte, fik skældud af en solsort med selvejerfornemmelser på stien, hilste på en blåmejse, som skulede ned til katten under hækken.
Skovturen starter allerede for enden af p pladsen!
Det yderste hjørne mellem Ringvejen og Herningvej er som en lille skov.
Gå til højre; Herningvej og lige ud Ringvejen.
Den tager jeg og går gerne om til Vandkraftsøen og gennem Lunden.
Jeg er taknemmelig for de mange gåtursmuligheder der er .. næsten lige uden for døren.
Nyder solen er begyndt at varme...
Nyder synet af de farvestrålende krokus som dukker op alle vegne.
Nu skriver vi snart marts...
Kom forår med sol og varme....
