Oprydning i projektposerne...

Efter den lange periode med broderier, skulle jeg varme op til at strikke igen. 

Finde strikkerytmen, trådspændingen.

Jeg valgte at strikke efter Susie Haumanns Siesta, fra Its not all wool.

Det blev nu i uld.. med to cones fra hylden, vinterhvis og hvid, og en håndfarvet blåmeleret merino.

Det var skønt at strikke igen. 

Mærke maskernes flow på pindene.

360 g. Str L.. tror jeg. 

Den måler 104 brystvidde og er 63 cm lang.

Jeg måtte jo til at regne, for strikkefastheden med to tråd uld passer ikke til mønstret!

I en anden pose lå en elsket trøje, som jeg havde lovet at forsøge at redde.

Den (og et par trøjer, som venter på at blive strikket) blev lagt til side, da min verden væltede.

Nu er lysten til arbejdet vendt tilbage og jeg kastede mig ud i at lappe ærmer.

Det en ærme var helt slidt igennem og svær at sy pænt...

Det andet ærme har akkurat sammen 

Så resultatet blev noget pænere.

Nu ligger den klar til aflevering ved førstkommende lejlighed.

Det blå garn jeg købte hos Karen Klarbæk på min udflugt til Silkeborg er nu blevet til et par grydelapper.

Jeg skulle prøve at hækle den pæne kant, jeg fik mønster med på.

Jeg har valgt at hækle lapperne ret store. Med 60 stangmasker: ca. 25 x 25 cm.

Jeg kan godt lide en stor grydelap!

Når de så bliver vasket og tumblet, bliver de lidt mindre. Tætte og perfekte til at holde varme ting!😀

Der er brugt en lille smule mere en to nøgler pr lap. 

Jeg måtte spæde til på sidste omgang i kanten. 😳

Kulturskatte fra genbrugsbunken

Via Bodil Munchs side opdagede jeg Gjern strikkeforum, der har en fane med Udstillinger, hvor jeg opdagede, at  Blicheregnens Museum i Thorning har en særudstilling om Kulturskatte fra genbrugsbunken:
""Annemor Sundbø kender mange strikkere fra bøgerne om Norges rige strikketradition og om de håndstrikkede skatte, hun fandt ved overtagelsen af Torridale Tweed. Vi låner fra Sundbøes 17 tons strik afleveret til genbrug. Til ære for bindeegnen viser Sundbøe et strømpetema sammen med et udvalg af de kendte norske trøjer.""

I min familie har vi brugt "norske trøjer". Med en god trøje frøs man aldrig uanset vejret, når vi var på tur. Og mor har strikket sin del af dem, siden overtog jeg fornøjelsen.... til det ligesom gled ud... til fordel for Fleecetrøjer, der lige kunne smides i vaskemaskinen.
Men glæden ved uld, strik, mønstre ligger dybt i os og nu bruger jeg det i mine sjaler.
Så denne udstilling måtte vi se.
Kl. 10 kørte vi i dejligt solskin til Thorning. Og brugte en time på nydelse.

Der var sokker/strømper på væggene!
Og når man så gik hen og nærkiggede, så man den omhu, de var strikket med og siden lappet med, indtil det nærmest kun var stunthoser.
Der blev lappet eller sat ny fod i.

Der blev strikket indbygget ombukningskant på, så sneen ikke løb ned i støvlerne.

Mønstrene var så forskellige og strikkerens evner kom frem i de fine ud/indtagninger til lægmuskler.

Sågar badedragter i uld... nok ikke lige min smag!
Men igen med fine designdetaljer i ud/indtagninger ved bryst og talje...
Suppleret af mors beretning om hjemmespundet, hjemmefarvet uld som hun strikkede badedragter af lige efter krigen: "Man kunne jo ikke få noget den gang!"

De fine hvide undertøjer var også med smukke mønstre.

Enten med vrangmasker, fjermønster, strik 3 sammen...

Trøjerne var en tur ned ad Memory Lane..... Den har jeg haft, den ligner....


Igen med finesser i hals, kant, belægninger.

Et rum, et tema, en times nydelse!

Det er absolut en tur værd.
Udstillingen lukker Januar 2014