Viser opslag med etiketten stofpose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stofpose. Vis alle opslag

fredag den 17. februar 2017

En strikkepose er ikke bare en pose.....

En strikkepose er ligesom en dametaske... 
man kan altid bruge en model med lidt mere plads... 
lidt flere lommer... 
og helst lidt mindre udvendig!!!

Jeg har længe brygget på at sy en/flere poser....

Men hvad er det bedste mål til en strikkepose????

Ring til en ven...

Prompte svar fra strikkeklubben inkl. foto:
30 x 30 cm heraf bund på 8 cm.

Klip 32 x32cm ... 
Diagonal hjørne 8 cm.

Det er da gode strikkevenner!

Der blev tegnet og regnet....
Og klippet ud...

For jeg er ikke god til at se det for mig; jeg skal helst have det i fysisk form.
Jørgen Clevin har ikke levet forgæves.

Hvad synes jeg giver de bedste proportioner?
Hvad passer til funktionen?

Jamen... nu kunne jeg pludselig se, hvordan hjørnerne skulle beregnes med i stofforbruget...

Jeg kiggede på stofkassen med indkøb fra diverse messer...

Der er nok at lege med!

Jeg var lige en tur i Stof og Stil.

Rodebunken gav resultat!

Jeg skulle også have knapper.

For mor ville gerne overtage min grønne version af Ranga. (Ranga2)
De små tinknapper er ikke det bedste; de blev skiftet ud med en lidt større version.

Og trøjen blev afleveret...
Den passer bare så fint til hende.

Gåturen ud og hjem var en fornøjelse.

Lakgule krokus i indkørslen. 

Hvide birkestammer langs stien.

Den smukkeste orangegule solnedgang på vejen hjem.

Februar med forårsfornemmelser...

torsdag den 7. juli 2016

Der var post til mig....

Geilsk havde skrevet på Instagram, om de fine strikkeposer, der ville blive lagt ud i webshoppen...
Det var mere, end jeg kunne stå for!
Så jeg bestilte en smuk pose og dertil hørende bordanhænger....

I dag kom pakken.
Smuk strikkepose og bling-bling bordanhænger.
To herlige bum med motiv... selv indpakningen er med tændstikmanden på...
Gennemført! 

Det skulle afprøves med det samme...

Mit moskussjal må da være selvskrevet til sådan en fin pose.
Det funker fint!

De to bum bliver gemt til aftenkaffen ;-)

Jamen... jeg kunne da godt selv sy en pose...
Men en gang i mellem er det skønt at få noget andre har kreeret.


Det afholdt mig så ikke fra at kigge den efter i sømmene... bogstaveligt talt.

Det kan det godt tåle!

Selvfølgelig er tændstikmanden syet ind i siden...

Se lige de fine afslutninger over lynlåsen.

Og en ophængstrop i begge ender af posen.


En god bred bund, hvis posen skal stå på bordet...

Og dejligt glat stof som foer i posen.

Smukt arbejde. 


Tak til Geilsk.... også for de søde bum.