Viser opslag med etiketten tinknapper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tinknapper. Vis alle opslag

fredag den 17. februar 2017

En strikkepose er ikke bare en pose.....

En strikkepose er ligesom en dametaske... 
man kan altid bruge en model med lidt mere plads... 
lidt flere lommer... 
og helst lidt mindre udvendig!!!

Jeg har længe brygget på at sy en/flere poser....

Men hvad er det bedste mål til en strikkepose????

Ring til en ven...

Prompte svar fra strikkeklubben inkl. foto:
30 x 30 cm heraf bund på 8 cm.

Klip 32 x32cm ... 
Diagonal hjørne 8 cm.

Det er da gode strikkevenner!

Der blev tegnet og regnet....
Og klippet ud...

For jeg er ikke god til at se det for mig; jeg skal helst have det i fysisk form.
Jørgen Clevin har ikke levet forgæves.

Hvad synes jeg giver de bedste proportioner?
Hvad passer til funktionen?

Jamen... nu kunne jeg pludselig se, hvordan hjørnerne skulle beregnes med i stofforbruget...

Jeg kiggede på stofkassen med indkøb fra diverse messer...

Der er nok at lege med!

Jeg var lige en tur i Stof og Stil.

Rodebunken gav resultat!

Jeg skulle også have knapper.

For mor ville gerne overtage min grønne version af Ranga. (Ranga2)
De små tinknapper er ikke det bedste; de blev skiftet ud med en lidt større version.

Og trøjen blev afleveret...
Den passer bare så fint til hende.

Gåturen ud og hjem var en fornøjelse.

Lakgule krokus i indkørslen. 

Hvide birkestammer langs stien.

Den smukkeste orangegule solnedgang på vejen hjem.

Februar med forårsfornemmelser...

torsdag den 2. februar 2017

Karkludestrik til de dage.....

Det startede egentligt som bilstrik på vej til det årlige familietræf omkring en grydefuld gule ærter.

Hygge snak og aldeles gode ærter.
7 mennesker omkring et bord.
Og snakken går livligt...

Det kommer konstant bagpå mig, hvor meget energi noget så basalt menneskeligt, som at høre, det koster!
Jeg er træt, HJERNETRÆT, bagefter...

Der er så godt beskrevet på Maikens blog om hverdagens dilemma for at deltage socialt.

En mere grafisk forklaring om Energilagkagen ligger hos igenlyd.

Det hele resulterede i et par dage, der passede til karklude...

På vej hjem fra ærterne var jeg lige forbi Gitte og hente en kasse med gods....
Et par bøger...
Anglofilia, som Ellen anmeldte for noget tid siden.
Og en bog jeg længe har ønsket.
Den er forlængst udsolgt fra forlaget.
På Facebook opdagede jeg, at Lisbet Thorøe havde den til salg.
Da hun alligevel skulle til Herning, ville hun lægge den i Gittes postkasse; det er da service!

For et stykke tid siden byttede jeg en patchworkarbejdstaske til alle dimser osv.  med 10 tin knapper ved lejlighed.

De var også landet....

Det var da et godt bytte for en taske jeg ikke brugte!
Og modtageren stod og havde brug for den...
Ren win-win.

I går var vi til fødselsdags eftermiddagskaffe hos mor.

Vi havde en sammenplantning med fra os alle 5.

Flokken er spredt for tiden.
Så vi må samles en anden gang og fejre hende.

93 år er da værd at fejre.
Det glæder jeg mig til.


mandag den 20. juli 2015

304 g inkl. bånd og knapper!


Det er vægten på min udgave af Fana koften.

Garnet er Supersoft, Pebble og Sky, hvid, fra Garnudsalg...
og begge garner er fra lageret!

Koften er strikket på p 3,5 og rib på p 3.

Den er hurtig at strikke.
Der er kun mønsterstrik i kanten, stjerneborten og ellers på hver 5 omgang.

Og den er let og blød som en sky!

Den var rigeligt stor og løs, så efter vask og centrifugering kom den en tur i tørretumbleren....
For til sidst at tørre færdig på mit Sweater-tørre-net.

Nu er den perfekt til en køretur; med lidt lange ærmer, så jeg kan række ud efter rattet!

Båndet er fra Stoff og Stil i Herning, fra et godt tilbud en gang...
hentet inde på lageret!

Knapperne er en del af mine souvenirs fra Oslo turen i Juni.

Det var en helt særlig fornøjelse at sy dem i...
Sidde og mindes nogle skønne dage med solskin og gode oplevelser, blandet med regnvejr og pigestrikkesnak og indkøb af knapper!

Jeg sendte en særlig tanke til Hilde, der var min guide hos Husfliden og Heimen.

Denne kofte skal jeg nok få brugt og nyde minderne....