Viser opslag med etiketten træskohove. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træskohove. Vis alle opslag

onsdag den 17. februar 2021

Det bliver en stejl indlæringskurve!


Min køleskabsmagnet siger det faktisk ret præcist...

Jeg er ikke en af dem, der synes madlavning er spændende.. inspirerende...
Snarere udfordrende... en nødvendighed... ren overlevelse...


Jeg kan finde ud af at varme suppen..
Og diverse rester fra fryseren..

Madlavningen stod Erik for og indkøbene til det.
Jeg havde rengøring og tøjvask.


Jeg starter langsomt op i køkkenet!

Med müesli boller.
Dejen blev rørt sammen i går.
Stod natten over i køleskabet.
Derefter nogle timer på køkkenbordet .
Formet. Hævet og i ovnen.


Den ovn skal man være dus med.
Og helt ned i knæ, så der ikke opstår nogen parallelsforskydning af gradtallet i brillerne.


Bollerne er lidt klæge i midten. Men smagen er ok.
Så jeg skal prøve med version 2... senere.


Jeg fik lyst til at bage træskohove/kaffekager, nu jeg var i gang.

(Skamlen er altså for at kunne nå kasserne med remedier, der står oven på skabene!)


Dejen blev rørt sammen og virkede som den plejer.
Sat i ovnen.. til de er gyldne, 


Det gik godt indtil de skulle tørres.
Notat om 15 minutter passer ikke til denne ovn...!

ØV! Ommer... 🤬

Jeg har købt mel og æg til et nyt forsøg...!