Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag

torsdag den 27. april 2017

Vikingemarked og Vadehavscentret...

Gitte og jeg trængte til en udflugt!

Vejrudsigten påstod at onsdag skulle være med solskin.
Det var den også...
Men der var godt nok også nogle mørke skyer rundt om os hele dagen...

Vi vare bare heldige, at de ikke ramte os!

Vi kom af sted fra morgenen og kørte til Ribe Vikingecenter.
Der er Vikingemarked frem til d. 30.4.2017.

Nornerne tager imod.

Midgårdsormen snor sig og danner port ind til området.

Selvfølgelig er der en Runesten.

Ovre i bagrunden skimtes opbygningen af Ansgars første kirke.

Det er rigtigt flot træarbejde med forskellige udskæringer i hver stolpe.

Inspireret af mønstre i Osebergskiber m.fl. fortalte træhuggeren.

Der var liv i langhusene.
Hollandske og Tyske Vikinger sad herinde.

Der er vist ferie i Holland; for der var mange hollandske biler på P-pladsen!

Vi besøgte også Ringvolden, hvor ungerne kunne prøve vikingevåben... under kyndig vejledning af vikinger i fuldt udstyr.
Der var liv og glade dage...
Vi vandrede om til markedspladsen
Området var overraskende nemt at færdes i.
Brolægning nogle steder, græs og enkelte trappesatser.
Men ikke pløret og vådt, som vi havde forventet... og taget gummistøvler med!

Der var mange stande, selvom det store rykind først er i weekenden.
Det blev solgt stof, uld, smedearbejder...

Sølvsmeden her havde en rigtig flot stand.
Vi fik en snak om de store skålbrocher,- som var endnu større den gang... det krævede da et godt bryst at bære dem!
Hos en anden sølvsmed hørte vi om arbejdet med at fremstille fine filigransmykker. Første eksemplar lavede de fra bunden og derefter fremstillede de afstøbninger efter den... det kunne holde prisen nede... og smykkerne var aldeles fine!
Vi fortsatte rundt...

En lille viking er på vej hjem fra marken?

Hos pigerne fik vi en lang snak om nålbinding, teknikker, materialer....

Og om livet som viking på en kold forårsdag!
Når teltdugen er stiv og der er bedst under dynen.
Om tøjet af hør og af uld, som faktisk er varmt og godt i forhold til moderne klæder...

Bare det er lag på lag princippet kan man sagtens holde varmen.

Jordlodderne efterses...

På den anden side af søen er skibsværftet...

Der ligger mange arbejdstimer i sådan en båd!

I det hele taget er tid en faktor i al fremstilling... garn, tråd, tøj, værktøj...

Mad...
Tænk på først at skulle dyrke, høste...
Så kværne kornet på stenkværn..
Ælte og siden bage i lerovnen...

Det er noget nemmere at køre til bageren efter brød!

Til sidst kunne vi ikke rumme mere og dryssede mod udgangen...

Et sidste kig mod markedspladsen viste, at det nok var en god ide at køre videre....

Vi fortsatte til det nye Vadehavscenter...

En spændende bygning...
Jeg skal have et bedre billede næste gang!

Madpakken blev lige fortæret inden vi gik ind, så var vi klar til nye oplevelser...

Enkle rum  og anderledes opsætning.

Først studser man... træfugle...

Men kig ind i "trækasserne" så får fuglene farver og navn...

Der er fotos og skærme med filmbidder om livet på vaden.

Og en busfuld seniorer på rundvisning...
Dem var der samling på...

Der var også en busfuld skolebørn...
Dem var der IKKE samling på...
Og de forstyrrede min oplevelse af stedet, da det kunne være svært at komme til udstillingen ind i mellem...

Sådan en højvandsøjle giver stof til eftertanke i dag, hvor klimaforandringer er en del af hverdagen...

De tre bånd under den næstøverste er årstal vi selv kan huske!!!

Og man kan lige ane en dørkarm ude til højre i billedet...

Der er også rørebassin...

Jeg tror, fisk og krabber mm glædede sig til fyraften!

I øjenhøjde!

Ude i gårdspladsen mellem længerne er der etableret plantemiljøer.

Jeg glæder mig til at gense stedet... Helst uden skolebørn!

Vores tur hjemad gik ad Holmsland Klit.
Gåtur og Kaffepause i Hvide Sande.

Det var en god tur...
Og hvor var vi heldige med vejret!

mandag den 26. december 2016

Vildt vejr i julen!

Mens vi ventede på, at det skulle blive juleAFTEN havde vi både blæst, regn, hagl- og tordenvejr.
Så gardinet blev hevet op og vi sad og kiggede ud på lynene.
Det drev heldigvis hurtigt over.

Men haglene lå stadig på vejene, da jeg kørte Gitte hjem ved 21.30 tiden.

(Julefrokosten har vi udskudt, til Urd har raset ud...)
Det var en hyggelig aften. Det var for en gangs skyld Erik, der fandt mandlen!

Bagefter sad vi med vores pakker og snakkede og grinede af tossede indfald...
Udpakning går på omgang...
Kan en gave fordeles i flere pakker gøres det.
Er det en dyr pakke kan den pakkes ind i flere lag gavepapir inkl. gavekort for hvert lag... og så skal man sidde over til næste omgang!

Jeg fik bl.a. en bog jeg havde ønsket mig.

Den glæder jeg mig til at læse... studere... arbejde efter..
Den ser meget inspirerende ud.

Jeg fik også en lille nisse.
Gitte og jeg skulle kun give små gaver.. efter vores refugieophold, som var en gensidig fødselsdagsgave....

Jeg har ønsket mig en ka' vip' nisse i mange år...
Nu er Vilma flyttet ind.
12 cm juleglæde.

Det var en rigtig god juleaften.

Julemorgen blev dugen lagt til vask og juledekorationen kom ind i stedet for kalenderlyset.

Det er mormor, der leverer juledekorationerne



mandag den 25. april 2016

April har fået pip!

De sidste dage har været mere vinter end vår.
Og så fik vi endda ikke ret meget sne...

Men bidende koldt har det været.
Rim på tag, blade... og havestol!

Ikke noget der lokkede til havearbejde.


Fra morgenen hang anemonerne med hovederne.
 De står lige foran hytten.
Det er nok det luneste sted i haven.
Vendt mod øst.


Da solen fik magt foldede de sig ud.

De er så yndige.
Farven er sart og fin.

Der står en hel flok efterhånden og nu er de vokset ind mellem de hvide anemoner.

Vi kan se dem, når vi sidder ved spisebordet.
En daglig glæde... så længe det varer.


I dag fik jeg øje på en ny fugl derude.
Den lille jernspurv nederst midt for på billedet.
Der gik lidt sport i at se, hvor mange forskellige fugle jeg fik besøg af i dag.

Vi har tre hanner og to hunner af Dompap.
For første gang så jeg to Rødkælk på pladsen på en gang.
Og både hr og fru Gulspurv.
Mejserne havde travlt med at hakke i solsikkekerner. Dem sidder  Grønirisk og Dompap også og gumler på....
Gråspurvene ankom i flok og fulgtes med Grønsisken nede på jorden.
De evigt anmassende solsorte nåede jeg ikke at få på foto.

Vejret idag bød på sol, regn, hagl, sne og inderligt kold vind!
Bilen har fået sommerdæk. Jeg er blevet klippet.
Jeg er så klar til noget forår!