Viser opslag med etiketten Vadehavscentret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vadehavscentret. Vis alle opslag

mandag den 29. april 2019

På tur med mine veninder. Dag 2.

Vadehavscentret. 
Et dejligt gensyn.

Camouflage fisk!
De har fået en ny spændende udstilling 

Man kan hente information om de mange genstandeved tryk på skærmene. 
Vi stod længe og trykkede på links og læste om livet i vadehavet, historien, stormfloder mm....


Videre til Ecco i Bredebro. 

Der er en god outlet😊 


Så gik turen til Rømø. 

Vi ville besøge Kommandørgården museum, men der var lukket. 
Så vi måtte finde et andet spisested.

Derfor blev frokosten indtaget på café Fru Dax ved Lakolk. 



Det var nu ikk' så ring' endda!

Fiskeplatte; lækkert og rigeligt.😋
Tapasbræt ditto.

Vi nød maden... kunne ikke spise op!


Efter en tur afsides med god anvisning...

var det tid for en lille osetur i de forskellige butikker i arkaden på Lakolk.

Vi kørte derefter en tur på stranden, så de andre kunne se hvad en BRED strand er!
Men som chauffør fik jeg ikke taget fotos...

Mod syd og et besøg i Rømø kirke. 



En specielt sammensat kirke med en historie fra kommandørtiden. 

Med hattekroge 🎩 og gravsten... 


Så var dagen brugt... hjem til en kop kaffe og slap af.

torsdag den 15. juni 2017

Til Ribe og retur ... sammen med min mor

Jeg havde spurgt mor, hvor vores næste tur skulle gå hen og mor havde et ønske om at se Vadehavscentret.

Jeg er priviligeret at have en mor på 93, der gerne tager på tur.
Det er på hendes præmisser, da kræfterne ikke rækker så langt mere.
Men når man sidder behageligt og kan nyde det danske sommerland... så går det jo fint.

Vi gik rundt i vores eget tempo.
Mor syntes også om de sjove fuglekikkasser...

Der var passende med liv og besøgende i centret.
En rundvisning med seniorer er nemmere at klare en en skoleklasse!

De forskellige infostationer blev afprøvet...

Gårdhaven er blev endnu flottere siden sidst...
Blomsterne er sprunget ud og der var livligt med insekter og sommerfugle.

Et sted er en tårnfalkerede.
Der er live camera fra reden..

Det var en god oplevelse at gå rundt i det smukke center.

Vi kørte ind til Ribe.

Parkerede og gik op i gaden ... hen til Weis Stue.

Her var vi heldige at komme ind og sidde i karnappen med udsigt til Domkirken.

Vi fik en snak om alle de gamle ting og kaklerne på bord og væg.

Vi fik begge Weis skud; fiskefilet med rejer og asparges og groft brød, dertil en kande vand.

Godt mætte slentrede vi over i Domkirken.

Men Carl Henning vænner vi os vist aldrig til...Hans kunst siger os simpelthen ikke noget.

Messehaglerne kan vi til gengæld godt lide...
Håndarbejde kan vi forholde os til!

De er i gang med en større renovering, både inde og ude. Så der var håndværkestøj i kirken.

I buskadset ved p-pladsen duftede roserne næsten bedøvende.

Og smukke er de jo...

Turen hjemefter gik ud over Holmsland Klit.
Vi elsker begge klitlandskabet og nyder synet, når vi kører ud fra Nymindegab til Tipperne og esehytterne.

Vi besøgte Abelines gård og sluttede af med en kop kaffe og hjemmebagt bolle.

Abelines Gaard er en gammel strandfogedgård, som er bygget 1854-1871 af Abelines svigerfar. 
I 1890 flytter Abeline ind på gården som nygift svigerdatter. Abeline blev enke i 1904 og stod alene med 4 børn. I over et halvt århundrede , til hun døde i 1957 som 87 årig, drev Abeline gården med sine børns hjælp.

Det er fascinerende at gå rundt i de gamle længer og se livsform/livsvilkår ude på klitten.

Vi nåede også lige at opleve at klappen var oppe i Hvide sande... det har vi ikke prøvet før!

Mætte af indtryk fra en lang og dejlig dag kørte vi hjem.

Det er med at nyde de dage vi kan få sammen...
og det er vi gode til.

lørdag den 3. juni 2017

På tur igen.. igen....

Når vejrudsigten en lovende... og vi har tiden til det...
Så er det med at nyde friheden og komme af sted.

Vi lavede en indkøbsliste, fandt pas frem, fik fyldt benzin på Suzukien, sat triptælleren på 0 og kørte sydover.

Vi startede med frokost i Tønder.
Gik en tur i de gamle gader.
Solskin og sommerstemning.
Open by night, som i de fleste byer...

Så over på den anden side af grænsen.
Huskelisten i brug.
Forretningerne besøges efter tur...

Næh... det er nu ikke noget fra vores indkøbsvogn... ;-)

Vi hentede praktiske ting som biotex, wc papir, mad, cola mm.
Og snold fra huskelisten til de andre...

Med godt pakket bagagerum vendte vi snuden mod nord.

Tog en tur til Vadehavscentret, som Erik ikke havde set.

Jeg er så betaget af bygningen...

Sådan en fredag kl 16 er der næsten ingen besøgende.

Vildt underligt efter at have besøgt stedet to gange med alt for mange gæster der...

Vi kunne gå rundt i eget tempo med fri adgang til info-medierne.

Der var god plads ved rørebassinet.

Erik stod længe og kiggede på fisk og krabber.

De krabbede rundt i ro og mag, nu der ikke stod en kødrand af nysgerrige skolebørn.

Eremitten lå og viftede med antennerne.

Det store legebarn skulle nu lige prøve at fange en fladfisk...

Men den var hurtigst!!!

Efter turen rundt omkring livet i vadehavet kørte vi hjem.

Hjemme tankede vi bilen igen.
Efter triptæller og optankning havde vi kørt 18,3km/L
Det er nu ikk' så ring' endda!

Vi er altså rigtigt glade for vores Suzuki!

lørdag den 6. maj 2017

På tur. Dag 3. Onsdag. Vadehavscentret og Ribe.

Vi startede dagens tur med at køre til Bredebro og kigge hos Ecco Shop og Outlet.
Det ligger på Toosbuys Torv. Jeg købte et par Ecco cool med 30% rabat.

Herfra kørte vi ud til det nye Vadehavscenter.

Denne gang havde jeg medbragt mine hørebøffer, så jeg kunne udelukke støjende personer og dårlig akustik!

Det viste sig at være en god ide.
De ivrige skolebørn var ikke stille!

Kigkasserne er til forskellige "højder" og så kan man blive nødt til at bruge et trin for at nå op!

De mange fugle i vadehavet er vist med akvareltegninger og man kan lytte til beskrivelser af fuglelivet.
Så får man indtryk af larmen i en flok!
Heldigvis er det også tekstet for dem/os, der ikke kan bruge de hovedtelefoner..

I et rum var opsat en kunstinstallation (hedder det sådan?), der gav indtryk af fugleflokken, der lettede til sort sol.

Skærmen nederst viste film af fuglene og når de lettede, flyttede lysglimtene op via glaspladerne som flimmeret af fugle i flugt.
Det var ret fascinerende.

Fin måde at vise hvordan snegle/muslinger ligger nede i sandbunden.

Fugle og fugleliv er vist med plancher, æg, figurer...

Mikroskopets måde at vise forskellige elementer er også spændende.
På knapperne kan man zoome ind/ud og fokusere...

Tænk at en krabbes ben ser sådan ud!

Da vi kørte mod Ribe, kunne vi se skolebørnene på bussen til Mandø. Alle skulle vist sidde på øverste dæk!

Vi parkerede nede ved Vandrerhjemmet og gik over broen og op til gågaden.

Vi var blevet sultne og fandt ind på Weis' Stue.

Spændende omgivelser.
God mad!

Med kig over til Domkirken.

Domkirken skulle også besøges...

Den smukke plads omkring kirken skaber et eget rum og der foregår tit noget...

Her er sat lys til minde om befrielsen....

Hvad man synes om Carl Henning Pedersen er en smags sag!

Her ligger de gamle messehageler, bl.a. Brorsons, og de smukke nye messehageler er designet af Puk Lippmann i 2009/2010.

Igen et stykke kunsthåndværk med nål og tråd.

Bag kirken er en statue af Ansgar...
...i moderne fortolkning.

Overfor er Kannikegården. En ny bygning, der rummer menighedsråd og kirkekontorer.

I bygningens "kælder"/den ene ende er der rester af et tidligere kannikeklosters spisesal (refektorie). 
Klosteret brændte i 1176, og ruinen anses for at være noget af det ældste teglstensbyggeri i Danmark.
Vi slentrede videre...
Dagen var fløjet og tiden gået..

Planerne om Kunstmuseum og Vikingernes museum blev udskudt til en anden tur...

Vi omsatte dem til en luksusjordbærtærte købt hos Pompei.
Den skulle vi hjem og have til en sen eftermiddagskaffe.
Ihhhh... den smagte godt!

Kolding by Night!

Jeg skulle jo eksperimentere med mit nye kamera.

Næsten alle billederne fra turen er taget med mit Canon. Jeg er rigtig glad for det. 
Dagens skilt!

torsdag den 27. april 2017

Vikingemarked og Vadehavscentret...

Gitte og jeg trængte til en udflugt!

Vejrudsigten påstod at onsdag skulle være med solskin.
Det var den også...
Men der var godt nok også nogle mørke skyer rundt om os hele dagen...

Vi vare bare heldige, at de ikke ramte os!

Vi kom af sted fra morgenen og kørte til Ribe Vikingecenter.
Der er Vikingemarked frem til d. 30.4.2017.

Nornerne tager imod.

Midgårdsormen snor sig og danner port ind til området.

Selvfølgelig er der en Runesten.

Ovre i bagrunden skimtes opbygningen af Ansgars første kirke.

Det er rigtigt flot træarbejde med forskellige udskæringer i hver stolpe.

Inspireret af mønstre i Osebergskiber m.fl. fortalte træhuggeren.

Der var liv i langhusene.
Hollandske og Tyske Vikinger sad herinde.

Der er vist ferie i Holland; for der var mange hollandske biler på P-pladsen!

Vi besøgte også Ringvolden, hvor ungerne kunne prøve vikingevåben... under kyndig vejledning af vikinger i fuldt udstyr.
Der var liv og glade dage...
Vi vandrede om til markedspladsen
Området var overraskende nemt at færdes i.
Brolægning nogle steder, græs og enkelte trappesatser.
Men ikke pløret og vådt, som vi havde forventet... og taget gummistøvler med!

Der var mange stande, selvom det store rykind først er i weekenden.
Det blev solgt stof, uld, smedearbejder...

Sølvsmeden her havde en rigtig flot stand.
Vi fik en snak om de store skålbrocher,- som var endnu større den gang... det krævede da et godt bryst at bære dem!
Hos en anden sølvsmed hørte vi om arbejdet med at fremstille fine filigransmykker. Første eksemplar lavede de fra bunden og derefter fremstillede de afstøbninger efter den... det kunne holde prisen nede... og smykkerne var aldeles fine!
Vi fortsatte rundt...

En lille viking er på vej hjem fra marken?

Hos pigerne fik vi en lang snak om nålbinding, teknikker, materialer....

Og om livet som viking på en kold forårsdag!
Når teltdugen er stiv og der er bedst under dynen.
Om tøjet af hør og af uld, som faktisk er varmt og godt i forhold til moderne klæder...

Bare det er lag på lag princippet kan man sagtens holde varmen.

Jordlodderne efterses...

På den anden side af søen er skibsværftet...

Der ligger mange arbejdstimer i sådan en båd!

I det hele taget er tid en faktor i al fremstilling... garn, tråd, tøj, værktøj...

Mad...
Tænk på først at skulle dyrke, høste...
Så kværne kornet på stenkværn..
Ælte og siden bage i lerovnen...

Det er noget nemmere at køre til bageren efter brød!

Til sidst kunne vi ikke rumme mere og dryssede mod udgangen...

Et sidste kig mod markedspladsen viste, at det nok var en god ide at køre videre....

Vi fortsatte til det nye Vadehavscenter...

En spændende bygning...
Jeg skal have et bedre billede næste gang!

Madpakken blev lige fortæret inden vi gik ind, så var vi klar til nye oplevelser...

Enkle rum  og anderledes opsætning.

Først studser man... træfugle...

Men kig ind i "trækasserne" så får fuglene farver og navn...

Der er fotos og skærme med filmbidder om livet på vaden.

Og en busfuld seniorer på rundvisning...
Dem var der samling på...

Der var også en busfuld skolebørn...
Dem var der IKKE samling på...
Og de forstyrrede min oplevelse af stedet, da det kunne være svært at komme til udstillingen ind i mellem...

Sådan en højvandsøjle giver stof til eftertanke i dag, hvor klimaforandringer er en del af hverdagen...

De tre bånd under den næstøverste er årstal vi selv kan huske!!!

Og man kan lige ane en dørkarm ude til højre i billedet...

Der er også rørebassin...

Jeg tror, fisk og krabber mm glædede sig til fyraften!

I øjenhøjde!

Ude i gårdspladsen mellem længerne er der etableret plantemiljøer.

Jeg glæder mig til at gense stedet... Helst uden skolebørn!

Vores tur hjemad gik ad Holmsland Klit.
Gåtur og Kaffepause i Hvide Sande.

Det var en god tur...
Og hvor var vi heldige med vejret!