Men kokosnødderne er vældig populære hos mejserne.
Erik har sømmet 4 halve kokosnødder op på træerne.
Der gik lige et par dage...
men så har de også hakket og hakket...
Jeg kan se dem fra min strikkestol i udestuen.
Med lumix og zoom kan jeg lige klare at fange dem...
Men billedkvaliteten er derefter!
De har allerede gjort et godt indhug i kokosmassen.
Og så hænger nettet med oksefedt fra en af grenene over foderpladsen
Den oksecuvette, der blev skåret i småstykker til bøf stroganoff nytårsaften, blev pudset godt af og alt det gode fedt blev serveret for fuglene.
Det er også mejserne der har travlt her...
De kan endda deles om det... somme tider!
Billederne er taget i lørdags...
Jeg var ude og fylde foderhuset op...
og opdagede at jeg skulle se mig for....
Her til morgen så det sådan ud...
En smuk solopgang over naboens tag lover godt for dagen...
Jeg fejede mig vej ud til foderhuset og spredte også frø på fliserne...
Solsortene kom lige så snart jeg var indenfor igen!
Og så snakker de om slud og regn i eftermiddag?
Altså... lad os nu lige nyde det smukke vintervejr...
Denne dosis sne er helt fin...