Jeg købte jo garn til
Ingen Dikkedarer (ID) i Atelier 2 i Herning.
Jeg har nydt at strikke med det.
Og strikke noget helt uden dikkedarer!
Det glider let gennem fingrene og hen over pindene.
Jeg har valgt at strikke i Medium, da jeg ikke vil have en rummelig bluse. Bare en enkel bluse.
Farven Arctic Blue skifter nuancer alt efter belysning. Men den er mere grøn end blå i mine øjne!
Inspireret af billeder på Facebook og Instagram har jeg fundet flere gode garner frem...
Og lysten til at prøve noget nyt medførte indkøb af 1 nøgle i tre forskellige mærker i mohair.
Søndagen blev brugt til test strik.
Den lyse grønne er Madelinetosh Prairie og Tilia 327
Den får en smuk støvetgrøn nuance strikke sammen.
Jeg har tre fed lys grøn + et fed turkis.
Så jeg fortsatte med et lille stykke i tråd turkise tråd.
Den kunne være fin i
Kontrastsweater fra
PetiteKnit
Kombinationen af de to garner er luksuslækker. Blødt, let og levende.
Den mørkeblå en mit Alpakka Silke fra Sandnes,
som jeg har bakset med i flere omgange.
Flere af ID trøjerne er strikket med kontrastfarver; så det skulle prøves.
Jeg synes at mit farvevalg har taget gløden ud af begge farverne og det er rodet støvet blå=kedelig.
Kombinationen er for fluffy til min smag. Isagers mohair føles mere langhåret/luftig end Tilia.
Så min plan er nok en marineblå Tilia til det mørkeblå garn.
Den petrol farvede cone er en højlandsuld som blev kombineret med en Lana Grossa mohair.
Det set godt ud farvemæssigt, men det føles ikke behageligt.
LanaGrossa er ikke så glat som de andre mohair.
Det uvaskede uld fik strikkeprøven til at føles tung og fedtet.
konklusion: Kombinationsstrik har brug for lette garner.
Mens jeg strikkede fik jeg øje på en uvorn gæst...
Det er første gang jeg ser den grå kat oppe på taget af hytten.
Den sad længe på lur.
Hvordan den ville fange fugle ude fra de hængende foderpladser, ved jeg ikke...
Men til sidst luskede den af..
og fuglene vendte tilbage.
Det er koldt og der er travlt på foderpladsen.
