Viser opslag med etiketten vintersol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vintersol. Vis alle opslag

mandag den 16. januar 2017

Januar er gået i gang...

Jeg er godt tilfreds med mig selv!
Min plan var jo at registrere mine gåture;- uanset hvor lange de blev ... eller ikke blev!

Det er motiverende for mig at se resultatet...

Søndag var en rigtig fin vinterdag for en gåtur.

Jeg nød sollyset.

Birkebark og blå himmel.

Underlig vækster i vejsiden...

Orange farveklatter der lyser op i de hvide...

Og så morede jeg mig over ungerne, der havde det herligt på kælkebakkerne...
Hvem husker ikke den krilrende fornemmelse i maven lige før afgang...
Og suset på vej ned...

Og hvor træt man var af alle de ture op ad bakken igen!

Jeg kunne gå hjem til en kop varm kaffe og så gøre klar til Nytårskoncert i Musikteatret.
Martin Brygman var konferencier og Julie Berthelsen solist.

Valsemusik
Numre fra Julies album Closer.
Karneval i Venedig alias Min hat den har tre buler. Solisten Roberto Samo viste hvad en violin også kan præstere...

Temaet efter pausen var filmmusik.
Her Gabriels Oboe af Ennio Morricone fra filmen The Misson. Solisten er Arco Van Zon.

Danserne er fra Black Box Dance Company.


Og temaet fra StarWars.....
Dirigent Martin Åkerwall med lyssværd/dirigentstok.

Efter koncerten havde vi købt buffet...!
Startede med forret. Siden lækre lune retter og til sidst frugt, ost og KAGE....

Uha...
Det er godt med bevis for, at jeg har været ude og gå...
og en god grund til at komme af sted igen...
Både til koncert; vi glæder os til Strauss Galla!
Og ud og gå...

søndag den 4. december 2016

4. december og 2. søndag i advent. Lys inde og ude....

9.08

Der blev tændt lys til hygge ved morgenbordet.

Gammelnissen havde været forbi!
10.12

Udenfor skabte solens lave lys smuk dis bag hækkene.
Det var koldt fra morgenstunden...

10.22

Jeg fik øje på regnbuen...
og da jeg så billederne på skærmen fik jeg øje på regnbuerne!

Jeg var ude for at fotografere..  det regnede faktisk!!!
Jeg forsøgte at få et foto af regnvejret i modlys, men det lykkedes ikke.

10.28 (tidspunkterne på billedserien)

Jeg satte mig i udestuen for at strikke.
Genskinnet i ruden må da være i karat med lysterapi!

søndag den 3. januar 2016

Sol og søndagsgåtur i bidende kold vind!


Året startede mørkt og blæsende...

I dag blæste det også!
Men solen skinnede!

Det var på med uld, støvler og vindtæt overtøj.

Jeg gik ad Sortestien i bidende kold modvind..
Det var med at gå til for at få varmen!


Krydsede Frøjk Bæk og gik ned mod "kunstigsøerne"
Det har de altid heddet her hos os,.
Jeg aner ikke, om de har et officielt navn.
Stien gik lige i vindretningen, så der var nærmest bølgegang på den første sø.

Inde ved bredden kunne jeg se tilløb til is i kanten...

Ovre i den anden sø var der is over det hele!

Så træet kunne spejle sig ...

Modlysbilleder giver en helt egen effekt!


Og for enden af søen gav advarselsskiltet endelig mening!


Det hænger der hele året...
Så er man på den sikre side!!!


På vej op mod Thorshøj Plejehjem fik jeg øje på en lille Rødhals. Den havde vældig travlt.

Jeg stod helt stille...

fiskede forsigtigt mobilen frem fra brystlommen...

Fuglen fortsatte bare med sine egne gøremål...

Og hoppede ind gennem min skygge...

Det virkede, som om den kiggede op på mig og tænkte... "Hvad så... vil du mig noget?"



Solen fik det røde bryst til at gløde...

Sådan en oplevelse farver også min dag.

Jeg glemte alt om kolde fingre og nød det lille rendezvous....


Det gjorde godt med en kop varm kaffe, da jeg nåede hjem!



torsdag den 26. november 2015

Solstrejf i løvet....

Solen kan lige snige sig ned i bunden af haven...

Vi sad og spiste frokost og snakkede om den fugl, der sad SÅ stille!
Set på afstand lignede det...


Men det var et blad, der fik en flot rød farve ...

Kort efter var der bare en brun og våd stak blade derinde under haslerne....

Bare det også er godt vejr i weekenden...
Gitte og jeg skal på tur. Gensidig fødselsdagsgavetur.

Til Ribe og opleve byen i julestemning med Peters Jul
Måske også lige en smut over grænsen.
Og ind i Bredebro og kigge sko hos Ecco.

Jeg går og pakker til en hyggelig udflugt.

Jeg har nydt solskinnet, mens jeg fik strøget og pakket...
Det er så tiltrængt med lys i gyldne stråler!