onsdag den 7. december 2016

7. dec. Hygge og Hyggevams lagt til tørre


Stearinlyset er brændt ned til 7...

Det er bare helt udhulet.
Jeg bliver nødt til at skære kanten af.
Noget jeg helst undgår.
Jeg kan godt lide at se på den naturligt smeltede bløde kant!

Der var to finsk lakrids stænger i pakken!

Mens jeg passer kalenderlyset passer Erik sin skrabekalender.

Støvlenissen havde leveret et Spangsberg marcipanbrød...




Hyggevams er endelig færdig.
Jeg købte gulvplader på tilbud for længe siden. Nu skulle de i brug.

Trøjen blev lagt ud på gulvet...
Nåle i omridset.

Alle maskemarkørerne er mine indtagninger i ærmer. De blev fjernet, da jeg fik hæftet de få ender der er, når man strikke top down.

Omridset at trøjen

Ideen er, at jeg vil se, hvor meget den ændrer sig efter vask.

Den blev mindre...


Jeg sat nåle i, så den kunne komme i facon...


Nu ligger den og tørrer.

Glæder mig til at hygge mig i min Hyggevams.

tirsdag den 6. december 2016

6. dec. Nisse Gråskæg og bror. Pakkeposten kom igår!


Morgen.
Kaffe!
Gammelnissen har været med lidt godt til kaffen senere...

Nisse Gråskæg og hans bror er flyttet ind.

Julen kryber ind i stuerne...

I går var der pakkepost i postkassen.

Fra mig til mig!

Den nyeste bog fra Lisa Renner, Cashmere Company.

Delikate billeder. Smukke designs med fine detaljer.

Jeg nyder bare at kigge på billederne!
Der er også flere bluser og detaljer jeg skal have nærlæst om..

mandag den 5. december 2016

5. dec. Jul i Den gamle by


Morgenhygge

Gitte og jeg ville se Den gamle by i julestemning.

Så tidligt op og af sted.

Der var mange mennesker...

Og rigtigt mange børn.

Fra små børnehaveunger i gule refleksveste til større skolebørn.

Der var trængsel og alarm!

Julepyntet i den stil forskellige tider fordrede.

Også hos det pænere borgerskab i 1974, Tårnborg.

Tankevækkende tableauer i forskellige værksteder.
Lærlingens vilkår hos snedkeren...

Skrædderen med klumpfod.

Juleboder på torvet.

Hestevognskørsel.
Fra før blinklys... her rækker man armen ud for svingning!

En blandet duft af æbleskiver og hestepærer!

En hyggelig dag med jul i Gammelby.

søndag den 4. december 2016

4. december og 2. søndag i advent. Lys inde og ude....

9.08

Der blev tændt lys til hygge ved morgenbordet.

Gammelnissen havde været forbi!
10.12

Udenfor skabte solens lave lys smuk dis bag hækkene.
Det var koldt fra morgenstunden...

10.22

Jeg fik øje på regnbuen...
og da jeg så billederne på skærmen fik jeg øje på regnbuerne!

Jeg var ude for at fotografere..  det regnede faktisk!!!
Jeg forsøgte at få et foto af regnvejret i modlys, men det lykkedes ikke.

10.28 (tidspunkterne på billedserien)

Jeg satte mig i udestuen for at strikke.
Genskinnet i ruden må da være i karat med lysterapi!

lørdag den 3. december 2016

3. dec. Erik har også en støvle

Den syede jeg for maaaange år siden...

Nu hænger den ved siden af min støvle...
Og der er også små pakker i den, når Støvlenissen har været forbi!

Jeg fik hostebum og en ny pose fra lakridskalenderen

Min Hyggevams vokser frem...
Det går heldigvis hurtigt på p 5,5.

Trøjen fik ribbort og så strikkes der ærmer....

Diamantborten på fronten er en fin detalje.
(når man ikke strikker fejl!)




fredag den 2. december 2016

2. dec. iihhh... der er en fejl!

Dagen startede heldigvis med besøg af Gammelnissen.

Et flot hvidt bloklys.
Jeg elsker lys!

Hver anden dag skal der puttes en i støvle og hver anden dag tages fra kassen!
Altså.. der er en pakke til hver, hver dag...

Min støvle er broderet af min mor.
Den har jeg fået mange små/eller søde ting fra.

Den må være fra 1958.
Vi boede i det stråtækte hus på Ribe Landevej i Tønder. Jeg gik i børnehave.

Jeg nyder at have den hængende i december...
Der er så mange minder knyttet til den støvle.

Nå....
Jeg har strikket derudaf på Hyggevams...
Hygget med strik og tv og politik i lange baner...

Det hævnede sig.
1 omgang for meget ses!

Pilop!
En tur med baglænsbussen...

Og fortsæt...
Jeg prøvede trøjen...

Den skal have ca. 5 cm mere før rib.
Jeg ved at garnet folder sig ud i vask og gør strikket kortere.

Men ellers sidder den godt. Føles godt!


torsdag den 1. december 2016

1. december... Morgenhygge og kalenderpakker.


Vores kalenderpakker er i klapkasser. 

Mormors kalenderpakker er i kurven.
Den blev afleveret i forgårs.

Det er nemlig en fast tradition, at pakke 1 er et kalenderlys.
Og kalenderlys skal tyvstartes for at nå ned til 1 tallet!!!

I dag var det mig, der skulle pakke ud!!!

Og jeg havde en aftale med kalendernissen om, at i år skulle jeg selv købe kalenderlys...

Spændende.....


Kalendernissen kender min smag!
Det bliver en god december!!

Den første luge er åbnet og inden i lå en fin lille pose med to lakridskugler!
Jeg har ikke grønne fingre... faktisk plejer mine planter at gå ud (i skraldespanden!)
Men fredsliljerne her, en arv efter svigermor, dem går det fint med.
De er plantet om mange gange. De er blevet gjordt mindre... Og de fortsætter med at vokse og blomstre. 5 i den ene og flere på vej, 3 i den anden og også nye blomster på vej op!