Viser opslag med etiketten kalenderlys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kalenderlys. Vis alle opslag

fredag den 26. november 2021

De allerførste forberedelser...


Julekasser og kurv til kalenderpakker er kommet op fra kælderen.


Nissefar og nissepigen står og tager imod i entreen.

De bringer smilet frem...

Og minder om mormor.

Hos hende stod de også i entreen og hilste os velkommen ind.



Et glemt og genfundet kalenderlys bliver brugt til morgenhyggen.

Jeg har et kalenderlys fra Sirius lys; det bliver brugt i til aftenhyggen ved tv'et.

Adventstagen er sat klar på bordet.


Det tager nogle morgener at nå ned til talrækken!


Listen med kalenderpakker er var klar og købt ind og fundet på...

Indpakning...🎁🎁🎁

Så kan jeg lige nå at aflevere kurven inden d. 1.12. 😇


Jeg har allerede fået mine kalenderpakker...

Jeg glæder mig til december! 🎁🎄🌟

mandag den 23. december 2019

Glædelig jul

December gik med hygge, kalenderpakker og kalenderlys.


Der er snart udsolgt i Gode Råd!

Klogt indfald fra kalendernissen... efter alle de godter!

Jeg har nydt at prøve de mange forskellige slags te..
De sorte teer er ikke min smag.

Jeg er mere til de lette typer.
Denne er vist den bedste af dem...

Så kom Gitte med en kaffeadventskalender.

Jeg følger nu ikke datoerne..


Men det er også sjovt at prøver den måde at lave kaffe på...

Sådan kan man jo også hygge...

Det blev 4. søndag i Advent...

Erik, der igen har været hjemmefra i et par uger, er hjemme igen.

Gitte er på besøg

Hun laver mad til os... og til at lægge i fryseren.

Jeg er jo ikke køkkennisse!
Så det er en stor hjælp med færdigretter til at skabe variation mellem de retter, jeg kan lave...

De sidste låger og felter i skrabekalenderen...

Vi nyder den smukke juledekoration.
En hilsen fra naboen.

Gittes kalenderpakke.
Det er altid godt at have noget at glæde sig til...
I går havde vi besøg af min veninde. Hun kender vores kærlighed til Vesterhavet...

En dejlig bog i stedet for en blomst.

I morgen er det juleaften.

Vi er taknemlige for, at vi kan samles her.
Ungerne og mormor kommer.
Det bliver dejligt.

Her på bloggen vil jeg ønske alle en god jul sammen med deres nære og kære.

Slap af
Nyd samværet.

Det er jo ikke hvad vi har, men hvem vi har i vores liv, der betyder noget!

Glædelig jul

fredag den 13. december 2019

13. December..... Årets juletræ

Morgenrutinerne skal passes...
10. december

Kalendernissen syntes åbenbart, at mine børster trængte til fornyelse!!!

Teen duftede lifligt af abrikos.
Smagte let og frugtagtig.
Blid og behagelig te.

D. 11. december gav også en let og mild te.

Det er altså spændende med sådan en tekalender!

Kalendernissen kom med en ny marmelade til morgenbrødet.

Lækkert.

En ny beboer i julefamilien flyttede ind.
Jeg er vild med udtrykket i Gjøltroldene.


Smukke, en af julemandens rensdyr, slog sig ned på mit tv bord.

12. december.

Juletræet inde ved rådhuset er stort og flot.
Giver genskin i ruderne.

Så måtte vi også i gang med vores juletræ.
Et ægte plastiktræ.
Så undgår vi løbende øjne og næser...


Jeg satte træet op og hængte lyskæderne på.
Så overtog Gitte og hængte pynten på træet.

Hun var nu ikke tilfreds med de lange snore i pynten!!!



Håndarbejder fra forskellige tidspunkter

En tid med perlesyning sammen med Zizi.

Senere en periode med patchwork.
Så var det broderi og bargellomønstre.

Orkis er et hyggeligt håndarbejde og nemt at have med i tasken.

Der er mange minder på de grene.

Minder fra udflugter til Børglum og andre julemarkeder...


Flagrankerne kom op
og til sidst kunne jeg så hænge lametta på grenene...


Årets juletræ er klar...

Står og pynter i udestuen.

Dagens te smagte af lækkert af bær.
En god balance mellem te og bærsmag.

Mmmhhh ... Sød kalendernisse!

13. december

I dag fik jeg mere guf!

Og en spændende te...
Den smager af jul!


God weekend til alle...

torsdag den 5. december 2019

5. December. Gitte er hjemme...

Vi hyggede og jeg fik ikke skrevet blog i går..

Teen er en kraftig te.
Jeg fik for meget i posen, det skal prøves med mindre te..

Godter fra kalendernissen!

Erik kunne lige nå at skrabe, mens æggene blev kogt 😉

I dag var vi 3 ved bordet og snakken gik.

Jeg fik Finsk lakrids (nissen kender min smag!)
og Erik fik en Hovedbrud.

Teen har jeg ikke smagt endnu.
Er spændt på de krydderier...

Mon man skulle overveje det med at komme I Form??? 🙄

Niks... Jeg hygger i december.....

mandag den 2. december 2019

2. december. Koldt, glat.... Der saltes i indkørslen.

Det regnede i går aftes og med nattefrost bagefter...
Fliserne så ud, som om de var glaserede!

Der blev købt en spand salt og så ellers strøet ud med løs hånd.
Nu håber jeg, folk kan færdes derude uden at komme til skade.


Det var en smuk morgen.

Og hyggeligt inde i varmen!
Kalendernissen gav mig en pakke fine servietter.
Og Erik fik en lighter.
Dagens te

Rund smag, men jeg synes kokos delen er for fremtrædende.

Jeg købte nogle fine teposer, da jeg handlede hos Tante T i Torvehallerne.

De er nemme at have med at gøre.

Jeg har ikke set den type før....
På IG har jeg så lige fået at vide, at de også forhandles her i Holstebro! 😀


Jeg har taget julekruset i brug.

Jeg bliver i godt humør af at se på Wrendale Designs fine streger.

Da nisserne kom op, ledte jeg efter abernes tøj...

Men det lå ikke i julekasserne, gemmekasserne.... eller strikkekasserne...

I dag fik jeg øje på dåsen i reolen! 🙄

Nu har Kay og Boje fået hue og halstørklæde på.

søndag den 1. december 2019

1. december og 1. søndag i Advent

December starter koldt!

Der var rim på græs og buske.
Fuglene havde travlt ved foderpladsen.-
Jeg måtte ud og fyldt lageret op!

Indenfor var adventstagen gjort klar.

Det første lys blev tændt.


Kalendernissen kom med et smukt kalenderlys til mig.
Nu skal det brænde længe...  så det når ned til 1 tallet.

Vi hygger os ved morgenbordet...

Erik fik en skrabekalender af kalendernissen.


 Mit julepynt er kommet op af kasserne...

Guldet i vinduerne og de fast nisser er på plads under fjernsynet.


Og så har jeg taget hul på min "fra mig til mig" kalender:

En te-kalender fra Perchs
Min luksuskalender, som jeg har glædet mig til at tage i brug.

Den er så flot og indbydende.

24 små æsker med forskellige teer.
Et flot hæfte med oplysninger om te og bryggemetode.
Æske nummer 1.

Det er en mild og rund te.
Klassisk.
God.