Næææææh... det er jo en Fuglekonge!!!!

En lille bitte fugl fistrede over stien og ind i grantræet....

Jeg stod stille.....Helt stille!

Regnede med at se en Gærdesmutte....

 

I stedet opdagede jeg en lille fin Fuglekonge, der hoppede rundt mellem grenene på granen uden at tage sig af, at jeg stod der ca. 2 m væk!

Jeg fik listet mobilen op af lommen og tog flere SNAPSHOTs. Turde ikke lave nogen indstillinger!

Dette billede er mit eneste bevis på mødet med kongen i dag!

 

 

Sendt via Blogsy

Omkring Rom og Paris til Lemvig....

Jeg kørte til Lemvig ad vej 513 for at mødes med min Netværksgruppe ....

Faktisk ligge Paris og Rom jo lige syd for Lemvig!

Lemvig museum har skrevet om navnenes oprindelse...

Paris er 4-5 huse på hver side af landevejen mellem Gudum og Resenstad (det navn lyder også lidt som pral). Denne landevej, som gik fra Lemvig til Struer, blev anlagt 1891, og før den tid var der bare marker og markveje dér, hvor Paris ligger nu. Men der opstod en lille bebyggelse, og på et kort fra 1917 er der nogle huse omkring det lille vejkryds, blandt andet en ejendom ved navn Godthåb og en telefonstation. Men der står ikke noget navn på den lille bebyggelse. Det gør der til gengæld på et kort fra 1970 – Paris står der sandelig. Og det gør der stadig på moderne kort. Det står oven i købet på et vejskilt. Der er ikke nogen sikker forklaring på, hvordan navnet er opstået, men det er sikkert fordi de nede i Gudum var så højmodige, at de kaldte deres by for London. Og så kunne de jo godt kalde sig Paris oppe på bakken. 

Vest på ligger Rom: Det staves ligesom Rom, hovedstaden i Italien, men det udtales Romm. I Middelalderen blev sognenavnet stavet Runnum. Det kan eventuelt betyde ”et sted, hvor der er et mærke”, og det passer meget godt, fordi netop her ved Rom Kirke løb de nord-sydgående og de østvestgående middelalderlige veje sammen. Det er jo også her den såkaldte ”oldtidsvej” kommer forbi, markeret af højrækker gennem Ramme, Lomborg og Fabjerg. Rom Kirke er den største på Lemvigegnen, og det fortælles, at den havde status som fjerdingskirke. Det vil sige den kirke, som lå ved tingstedet. Det passer ikke helt i dette tilfælde, for Skodborg Herreds ting lå i Gudum, og flyttede først til Rom Kirke i 1608. Men det var den kirke, der lå midt i herredet og muligvis ikke blot den største, men også den ældste i Skodborg Herred. 

London og Lille københavn kan I også læse om på linket til  Lemvig Museum

Jeg havde en rigtig hyggelig eftermiddag med gruppen... vi fik snakket både strik og sy, sprog, hukommelse/drømme, hørelse... 

Vi er alle hørehæmmede og selv om det almindeligvis er det emne, der fylder mindst når vi er sammen, så havnede vi i en snak om hørelsen og dannelsen af sprog ved høretab/døvhed?

Om sprogets betydning for erindringer/drømme; husker vi i ord, følelser, billeder? Hvad så en blind, hvordan er erindringerne der? 

Vi fandt ikke svar på det, men det var et spændende emne med mange vinkler!

Vi kan snakke videre næste gang, vi mødes.....

Dorothea... og Nancy!

Hvem mon Dorothea var? Google igen....
Hos Malene fandt jeg en forklaring...

Legenden om Sct. Dorothea fortæller, at hun var en jomfru, og datter af senator Dorus, hun forsvarede sin kyskhed og sin tro under forhør og tortur, under kristenforfølgelserne imellem år 303 og 311.

Hun ville ikke giftes, for efter hendes overbevisning, var hun allerede gift med Kristus.

Legenden om Sct. Dorothea fortæller også, at to kvinder, der havde opgivet den kristne tro, blev sendt til Dorothea for også, at få hende til at opgive den kristne tro. Men Dorothea afslog og fik istedet dem begge bragt tilbage til den kristne tro igen. Det gjorde guvernør Fabricius så rasende, at han dømte hende til døden ved halshugning.

Hun blev halshugget den 6. februar, hvorfor netop dagen i dag blev opkaldt efter hende. 
Legenden fortæller videre, at da Dorothea var på vej til sin henrettelse, bad en dommer hende hånligt om, at sende ham blomster og frugt fra Kristi have, når hun snart kom der. 

Straks da hun var blevet halshugget, bragte et himmelsk væsen  ham en kurv med roser og æbler, sammen med en hilsen fra Dorothea. Dommeren var kristen resten af sine dage! 

Dorotheasdag d. 6. februar har lagt navn til Dorothealiljen.
Jeg har en lille håndfuld allerbagerst i haven... det lyser op midt i det brune løv.

Nancykoften kender jeg ikke oprindelsen til...
Men min trøje vokser da opefter....
Jeg er kommet ind i gruppen "Vi som strikker Nancy kofte/genser" på Facebook.
Det er inspirerende at se de mange farvevarianter.
En har strikket bundfarven i stedet for den lyse mønsterfarve i bærestykket...
Det kan jeg godt lide, den er mere rolig at se på... Jeg har jo overvejet med den lyseblå... synes den bliver for meget i et bredt stykke, men en god kontrast i en mønsterstribe.....

Ole sad på en knold og sang.... tra lalala la...

Oplevelsen af forskel på mit garn fik mig ind og google  og læse..... 
Og blive meget klogere... 
Om den gang man ikke bare købte ind i Bilka!

Artiklen om får, uld, livet på gårdene og fattigdommen på heden er sigende... Uldjydernes land...
Klædeskabet fortæller:
"Der var store flokke af får ude på marker og heder. De blev klippet to gange om året, om foråret og tidligt om efteråret. 

Ulden var fuld af snavs og jord, og det var lettest at vaske ulden, mens den endnu sad på fåret.

Vaskningen om foråret skete som regel på grundlovsdag den 5.juni. Det var der flere grunde til. Bl.a. skyndte man sig mere den dag, fordi alle skulle have fri om eftermiddagen for at komme til grundlovsfest.

Klipning af fårene var ofte kvindernes arbejde. 

Den bedste uld sad på bov, side, hals og bryst..."

Gyldendal: "Lammeuld kaldes den første uld, der klippes af et får, førstegangsklip, og den er den blødeste, det nogensinde vil levere. 

Uld fra levende, klippede får betegnes ren ny uld; desuden anvendes skinduld eller kalkuld, dvs. uld fra slagtede dyr, udvundet under garvningen, og kradsuld, som er opkradset fra tekstiler og derefter spundet igen. Det er dog ringere produkter end ren ny uld; kradsuld indgår fx i militærtæpper!"

"Så skulle ulden forarbejdes....

Efter Mikkelsdag 29. september begyndte ”aftensædet”, hvor pigerne var forpligtede til at arbejde for madmoderen ved at karte, spinde og sy mindst 5 af ugens aftener. 

Det hed sig, at ulden skulle være kartet og spundet inden jul.

Der er Kamgarnsspinding og kartegarnsspinding.

Kamgarn spindes af særlig lange uldfibre, der strækkes og kæmmes, eventuelle korte fibre bliver kæmmet bort. De lange fibre bliver lagt parallelt, så tråden ved spindingen er fast og jævn. Kamgarn regnes for det mest slidstærke garn. I strikning med kamgarn ses trådene tydeligt, og mønstre vil træde klart frem.

Strikker man med det ”lodne” kartegarn, bliver mønstertegningen mere diffus og udflydende. 

Til kartegarn bruges de korte, krusede uldfibre, der ved kartningen blandes, så svage og stærke fibre kommer mellem hinanden. Karteuld strækkes ikke, fibrene ligger ikke parallelt. 

Resultatet er et loddent, luftigt garn, der er varmt, men ikke særlig stærkt."

Jeg har selv prøvet at karte og spinde. Billedet er af Eriks mormors rok....

Det er længe siden  jeg brugte den... men jeg husker, hvor meditativt det var, at finde rytmen i foden og garnets løb gennem fingrene..

Rokken skaber forbindelse til et helt andet liv... 

Til den gang håndarbejde var en nødvendighed... Måske den eneste indtægt...

Og frem til i dag, hvor jeg bare kan sætte mig og nyde glæden ved håndarbejdet for min egen fornøjelse. Jeg kan købe lækkert garn og lege med farver og design...

Jeg er i grunden meget taknemlig for de livsvilkår, vi har i dag.

En regnvåd tirsdag...

og det blæser også en halv pelikan...

Regnen løber ned ad ruderne...

Det er ikke turist vejr!

Men indendøre ligger der jo andre sysler...
Vasketøjet fra igår skal stryges...

Med det overstået, kan man gå til de mere interessante opgaver!

Nancy vokser stille og roligt med TV i baggrunden og kaffe i kruset er det jo rigtigt hyggeligt med regnvejr!


Eriks Avis ligger stille...
Fordi garnet til Nancy er så dejligt blødt at strikke med!
Det er Højlandsuld begge projekter... Men den grå er mere strid og hård ved hænderne...

Lidt underligt, at der er så stor forskel på garnet...

De skal nok bliver færdige begge to...

Imens jeg strikkehygger, kan jeg jo overveje, hvilke  ture jeg skal ud på.

Som jeg skrev til Ellen (i et svar igår), så har Holstebro mange spændende brochurer med ruter delt op i temaer/emner.

Også længere vandreruter som de to hæfter om Pilgrimsruter.

Der er inspiration til mange gåture.....

Turist i egen by....

I dag leger jeg turist i et hjørne af Holstebro....

Jeg kom til Holstebro i 1973.
Jeg har cyklet til arbejde på sygehuset gennem alle årene.

Sortestien løber bag vores have og helt ind til midtbyen ved Biblioteket.



De første år drejede jeg af ved Sysselting og passerede Alderdomshjemmet, der lå i de røde bygninger og den grå/røde foran.

Ved den røde plet sad en af beboerne hver morgen og vi vinkede til hinanden. Jeg ved ikke hvem han var, men jeg savnede vores lille morgenhilsen, da han ikke var der længere.

Sysselting blev bygget for knapt 100 år siden.
Bygningen blev indrettet til byens, dengang eneste, alderdomshjem. 

Ved Strukturreformen fik beboerne en nybygget institution, og bygningen gik i 2007 tilbage til Holstebro Kommune. 

Da man ikke umiddelbart havde noget at bruge bygningen til, blev den sat til salg og solgt til vandrerhjem. 

Bygningen har hesteskoform og er i én etage med udnyttet tagetage. 

Den er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner i 1910 og opført i ”Bedre byggeskik”, en stil der søgte ”det danske” i arkitekturen, efter en periode med stilforvirring. 

Det var et indlæg på Ellens blog, der fik mig til at Google Syssel og tænke på vores Sysselting...
Her fandt jeg ud af, at syssel var en administrativ enhed i middelalderen.

Jeg fortsatte min vandring hen forbi Vandrehjemmet til den sten, der er rejst med navnene på herrederne i Hardsyssel.
Holstebro er faktisk en meget gammel by....

Jeg ved ikke, om det er skæbnens ironi, at der nu ligger en McDonald lige bagved!

Jeg gik videre....

Lidt længere henne, på den anden side af vejen, ligger Nørrelandskirken.
Til venstre for den ligger Huset for Kunst og Design.
Det hed tidligere Jens og Olivia Museet.

Jeg gik ind i kirken. Vores børn er døbt der...

Men dengang var rummet åbent og lyst...
Nu synes jeg orglet dominerer og alle de lys/stjernehimle tynger!
Men det er jo en smags sag...

Nørrelandskirken er fra 1969 og tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.

Tårnet er vartegn for del del af byen....

Siger man ikke at der overfor kirken er en kro?
Nu om dage er der et indkøbscenter med tilhørende beværtning!
Nørrelandscentret havde tidligere både bank, bager, frisør, radio/tv-forhandler, bladkiosk...
Nu er der solcenter, pub og Rema1000...!

Jeg fortsatte mod vest og kom ud til min egen kirke...

Ellebæk Kirke er fra 1980 og tegnet af arkitekt Holger Jensen.

Jeg holder af den varme kombinationen af røde mursten og lyst træ i bænkene giver kirkerummet.

Vores børn er konfirmeret her.

Da jeg kom var der undervisning af en lille flok børn. De sad på gulvet og snakkede.
Man kan lige se at der er flere der har rakt armen op!

Her er orglet placeret på en repos og passer smukt ind i rummet.
De forskudte vægge give et dejligt lysindfald til alterpartiet.

Fra Kirken kunne jeg følge stien hjem...

Her ligger Ellebækcentret ved kirken.
Der har også været forskellige små forretninger. Nu er en del af centret væltet og de bygger en stor Fakta. Den skal så konkurrere med Super Best...

Det var dagens turisttraverundtur...

Man skal jo holde sig i form til næste ferie!

Der ligger flere gode ture i kalenderen....

Weekend i slow motion....

Jeg kan lige så godt bare hive lørdag og søndag ud af kalenderen...
Hovedpine mm. sendte mig til tælling.

Jeg kunne lige akkurat koncentrere mig om at strik på de 8 cm rib kanten på Nancy skal være...
Og den er ikke en gang færdig!

Jeg har siddet og småsovet  og ind imellem har jeg kigget ud til fuglene og til mit smukke bunddække af vintergækker.
De breder sig for hvert år.
Og vi nyder synet.

Solen kom frem i dag...
Ude i indkørslen strutter vores gule Erantis...Krokus!

Jeg gik en lille tur...
Sådan i stille trav...

Jeg skulle bare have frisk luft og gang i blodomløbet... helst uden at provokere hovedet til mere hovedpine...

Det er så træls, at der kan gå flere dage med sådanne anfald.
Det er svært at holde en god rytme med at komme ud og gå, når jeg sådan bliver sendt til tælling med jævne mellemrum....
Jeg er bare så glad for, at jeg ikke blev ramt, mens vi var i København!

Der er også lilla Krokus i indkørslen...
Her står de i i solen... lige på spring

Da jeg kom hjem igen, var de begyndt at åbne sig!

Og så melder vejrprofeterne om snevejr og vinter i morgen ... HRMPF!

Ferie for alle og ømme fødder!

Vi kom kl. 10 og gik kl 14.30!

Jeg havde lavet lidt hjemmearbejde og en liste over derskalvihen....
Vi startede hos Stena Line; de uddelte kl. 10.30 minicruise til Oslo.
Så hen til Herning Borgerservice; Vi ordner passet, mens du venter...
Det gamle pas udløb til sommer, så nu venter vi på at få et nyt. De klarede både papirarbejde og pasfoto... Og var oven i købet et par søde lattermilde damer at snakke med!

Vi fik lavet et nyt Vandrehjemskort, gratis hos Danhostel. Det er vist 4 gang....
Hos Bog og Idé var der 20% rabat på rejsebøger; en ny Lonely Planet London bog kom i posen...
Frokosten var en Jomfruhummersuppe ved Læsø standen...
Og så over til Skagen Fiskerestaurant, hvor Erik fik en fiskeburger og jeg en kop kaffe og kage.
Retur til Læsø, hvor en dame, i den smukke Læsødragt, havde givet tilbud på en Læsøtur... Det er nu booket, uden for højsæsonen. Det kunne blive en svampetur for Erik....
Hos Wolf Camper fandt Erik et par skjorter med Laaange ærmer! 2/500kr. Vi vil til Tårs og se forretningen en gang: Jeg har kig på både bukser og t-shirts....

Inde i Hal B var der camp In the dark. Forskellige opstillinger inkl. fiskesø viste, hvordan campinglivet kan udformes... i telt, lavu, camper, campingvogn.
Der var en dreng, der fangede en fisk....han var sej!!!

Mange timer og mange mennesker... og så gav det kun 4900 skridt på skridttælleren!
Det gjorde godt at lande i lænestolen der hjemme og få en lille power nap!

Nu kan jeg strikke videre på rib kanten til Nancy... Mens jeg stadig overvejer farverne i bærestykket.... Jeg har en Straw, som kunne give lidt mere modspil til de blå....

Jeg strikkede strikkeprøver med de lyse blå ...
Man kan godt se forskellen, selvom det er svært at få kameraet til at gengive farverne rigtigt.
De er vasket...
Den store prøve blev damppresset, for jeg ville have den med til strikkehygge... jeg havde bare glemt, at strygejernet var på høj varme... Derfor er lusene blevet svedet af!

Det går så langsomt, at...

jeg har lyst til flere projekter samtidig!

Det  er nemlig lidt kedeligt!
Og der er mange masker!
Og p 3!

Det er et langtidsprojekt... Til tv og køreture...og møder og lignende!

Jeg har længe haft kig på Nancy kofte.
Den er en fra Sandnes hæftet Norske ikoner, hvor jeg har lånt billedet.

Den har både lus og stjerner/ottebladsrosen...


Jeg tror dog ikke, jeg kommer til at se så slank ud i den!

Jeg har flyttet rundt på garnet....
Flødeskum, Blå rullesten, to lyse blå nuancer (højlandsuld) og Navy Heather (garngaragen)

De to lyse har været udfordringen...
Den ene er mest grålig og den anden mere lysende blå...
Det er pokkers svært at fange med kameraet!
Men jeg er indtil videre blevet enig med mig om, at det skal være den grålige; den falder mest i tone med de andre nuancer.
Og jeg ønsker ikke et lysende blåt bånd gennem bærestykket lige over stjernerne.

Mens jeg sad og diskuterede sagen...
fik jeg pludselig øje på flagspætten....

Lige der mellem strikkedimser og potteplante!

Jeg havde - selvfølgelig - ikke zoom-kameraet ved hånden, så det er frit skudt og beskåret fra Xperia Z2!

Den hoppede op til foderbrædtet...

Man kan se, hvordan halefjerene bruges som støtteben!

Op og kigge efter godbidder...

Den plejer ikke at gå ind på foderbrættet.
Den har holdt sig til kugler og nødder i poser og beholdere.

Jeg må hellere komme ud og fylde op igen!

Nu bliver det ikke bedre.... og husk lige....

Den bliver i hvert fald ikke lavet om....

Den er blevet vasket og tumblet og dampet....


Jeg riede det hvide skulderstykke i, men det gjorde ikke nogen forskel...

En eller anden rådede mig til at hækle en kant.....

Jeg har hæklet en række fastmasker i skuldersømmen (sprang over hver fjerde maske) og hen over nakken...

Det gav en mere fast kant.


Den er stadig rigelig bred...
Jeg har nu lært, at jeg skal lave ærmeudskæringer dybere og ærmekuplen smallere!!!

Ellers er jeg godt tilfreds med min kofte.

Forkanterne blev strikket med dobbelt garn
og knaphullerne strikket helt inde ved sammenstrik af de to sider af min sandwich steek.

Nu synes jeg det sidder pænt ...
også i knappet tilstand!

Snip - snap - snude..
Så er den historie ude....


PS.
Husk, der er strikkehygge på biblioteket 
på onsdag d. 18.2.2015 kl. 18.30

Opsamlingsrunde....

På turen til København havde jeg et strikketøj med...
Dvs. jeg strikkede i toget og rørte ikke en pind, mens vi var derovre!

Jeg havde en halsedissetingest købt hos T.Hansen med. Den er tynd og lækker med et stykke fleece i den ene ende.
Men et rør... sidder ikke ned over halsudskæringen og beskytter...
Så jeg klippede et par slidser i fleecen.
Men den sidder nu ikke ret godt ...

Strikketøjet var startet som et rør, men planerne blev ændret og jeg strikkede "raglan" skulderparti til sidst!

Den sidder rimeligt godt...
Den er strikket af garnet, jeg købte på vores tur ud til fru Jensens Unikum.
Men jeg synes, det kradser på min (sensitive!) hals.
Nu bliver den vasket og så håber jeg, den bliver mere halsvenlig....

Mens jeg var i København, hang min kofte på Gina!


Jeg har virkelig grublet over det kanter og skulder stykket....

Nu er skulderstykket strikket med tyndere pinde og færre masker...
Det skal vaskes, før det bliver syet i...

Det skulle stabilisere hen over skulderåget...
Jeg har før syet et strikket stykke ind over skuldersømmen...
Denne gang bliver det et helt bærestykke...

Hvis det er for meget, strikker jeg bare et bånd til skuldersømmen!

Forkanten var jeg heller ikke tilfreds med.
Min iCord er alt for spinkel til at fungere som knaphulsliste....

Så jeg har pillet iCorden op!

Helt ind til de to kanter og strikket den sammen igen, denne gang med dobbelt tråd.

Strikket en ribkant i dobbelt garn og lagt knaphullerne helt inde ved samlingen.

Nu er strukturen mere ens i hele belægningen foran...

Den anden forkant er også pillet op og jeg skal til at strikke rib kant.

Når den er færdig bliver skulderstykke og kofte vasket ...
Og så håber jeg, det spiller!