I dag leger jeg turist i et hjørne af Holstebro....
Jeg kom til Holstebro i 1973.
Jeg har cyklet til arbejde på sygehuset gennem alle årene.
Sortestien løber bag vores have og helt ind til midtbyen ved Biblioteket.
De første år drejede jeg af ved Sysselting og passerede Alderdomshjemmet, der lå i de røde bygninger og den grå/røde foran.
Ved den røde plet sad en af beboerne hver morgen og vi vinkede til hinanden. Jeg ved ikke hvem han var, men jeg savnede vores lille morgenhilsen, da han ikke var der længere.
Sysselting blev bygget for knapt 100 år siden.
Bygningen blev indrettet til byens, dengang eneste, alderdomshjem.
Ved Strukturreformen fik beboerne en nybygget institution, og
bygningen gik i 2007 tilbage til Holstebro Kommune.
Da man
ikke umiddelbart havde noget at bruge bygningen til, blev den
sat til salg og solgt til vandrerhjem.
Bygningen har hesteskoform og er i én etage med udnyttet tagetage.
Den er tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner i 1910
og opført i ”Bedre byggeskik”, en stil der søgte ”det danske” i
arkitekturen, efter en periode med stilforvirring.
Det var et indlæg på
Ellens blog, der fik mig til at Google Syssel og tænke på vores Sysselting...
Her fandt jeg ud af, at
syssel var en administrativ enhed i middelalderen.
Jeg fortsatte min vandring hen forbi Vandrehjemmet til den sten, der er rejst med navnene på herrederne i Hardsyssel.
Holstebro er faktisk en meget gammel by....
Jeg ved ikke, om det er skæbnens ironi, at der nu ligger en McDonald lige bagved!
Jeg gik videre....
Lidt længere henne, på den anden side af vejen, ligger Nørrelandskirken.
Til venstre for den ligger
Huset for Kunst og Design.
Det hed tidligere Jens og Olivia Museet.
Jeg gik ind i kirken. Vores børn er døbt der...
Men dengang var rummet åbent og lyst...
Nu synes jeg orglet dominerer og alle de lys/stjernehimle tynger!
Men det er jo en smags sag...
Nørrelandskirken er fra 1969 og tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.
Tårnet er vartegn for del del af byen....
Siger man ikke at der overfor kirken er en kro?
Nu om dage er der et indkøbscenter med tilhørende beværtning!
Nørrelandscentret havde tidligere både bank, bager, frisør, radio/tv-forhandler, bladkiosk...
Nu er der solcenter, pub og Rema1000...!
Jeg fortsatte mod vest og kom ud til min egen kirke...
Ellebæk Kirke er fra 1980 og tegnet af arkitekt Holger Jensen.
Jeg holder af den varme kombinationen af røde mursten og lyst træ i bænkene giver kirkerummet.
Vores børn er konfirmeret her.
Da jeg kom var der undervisning af en lille flok børn. De sad på gulvet og snakkede.
Man kan lige se at der er flere der har rakt armen op!
Her er orglet placeret på en repos og passer smukt ind i rummet.
De forskudte vægge give et dejligt lysindfald til alterpartiet.
Fra Kirken kunne jeg følge stien hjem...
Her ligger Ellebækcentret ved kirken.
Der har også været forskellige små forretninger. Nu er en del af centret væltet og de bygger en stor Fakta. Den skal så konkurrere med Super Best...
Det var dagens turisttraverundtur...
Man skal jo holde sig i form til næste ferie!
Der ligger flere gode ture i kalenderen....