Starten på nyt projekt: STRIKKEPRØVE!
Lad det være sagt med det samme; disse nuancer er umulige at gengive korrekt.
Det er støvede, let melerede, douce farver.
Min Samsung sætter for meget spræl på.
Ipaden var den bedste til farver... men stadig ikke helt rigtig.
En sms-korrespondance om farven på lus, halsudskæring mm....
Så blev der regnet og tegnet og målt og regnet efter.
Min strikkefasthed på p3 med Hifa 2 Ask er 24m/10cm. Bogen siger 26.
Det kan jeg slet ikke forholde mig til. den kommer til at stå af sig selv, så kompakt bliver det!
Så jeg tilpasser til mine mål og strikkefastheden og strikker en Medium... med Small ærmer!
Og regner lige borterne efter til bærestykket i en genser.
Jeg strikkede halskanten med to venderækker og strikkede også to venderækker i de første mellemrum mellem borterne.
Så blev den lidt højere over nakken til en kuldskær modtager.
I elektrisk lys falder farverne næsten sammen.
Det er svært at se, at der er strikket med 4 (fire) farver i to borte og 3 (tre) i en!
Bærestykket blev prøvet på Gina...
Det sidder fint ...
Og nakken falder pænt til og er passende høj.
Den første brede bort blev strikket.
Nu er der mere spil i bærestykket.
Ryggen er fin....
Venderækkerne i nakken forstyrrer ikke helhedsindtrykket...
Nakken er stadig fin...
Hvis I nu spekulerer på, om hovedet kan komme gennem det lille hul i kraven på billedet længere oppe...
Jo ... det kan det godt!
Og Erik brokkede sig over at skulle fotografere med Ipaden!
Så fik han også prøvet det....