Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag

lørdag den 1. januar 2022

1.1.2022. Godt Nytår.

 


Vi kom godt ind i det nye år.

Stille og roligt.

Gitte kom her d. 30.12. og vi hyggede med aftensmaden og håndarbejde...


Jeg har da fået lavet en lille stjernevrimmel her i december.


d. 31.12. blev juletræet pakket ned.


Nisserne og guldet får lov at blive lidt endnu.

Ellers bliver det for tomt og bart!


Gitte gik i køkkenet.


Jeg dækkede bord.

Drengene kom...

En kom med salat og en med is til dessert..

Vi spiste nok lidt for meget!

Men snakken gik og da vi nærmede os kl. 24 blev tv tændt, så vi kunne skåle og ønske hinanden et godt nyt år.

Og håbe det bliver bedre end det gamle.


Mit best9 fra instagram rammer egentligt meget godt...

Det blev et år med savn, restriktioner og strik!


Udenfor blev der fyret krudt af. Men disen skjulte meget.


Jeg blev også færdig med min pude i det gamle år

Jeg faldt bare for den tekst!


Jeg er ikke så vild med det grove stof.

Det er ok til puden, men min smag er mere til hørlærred og DMC amagertråd..


Teksten kunne også være sjov at brodere i Petit Point med kontrast farver i bunden...

Ideer er der stadig nok af...


Dagen er godt i gang...

Vasketøjet er sorteret.

Vaskemaskinen er i gang med første hold.

Der kommer nytårskoncert i TV.


Godt nytår til alle 🎉✨🎉





lørdag den 18. september 2021

Nye projekter...!

Jeg begyndte på Friday Sweater i den blå version for nogen tid siden.
P 3 tager tid!

Der er strikket ekstra venderækker helt om på forstykket, for at få en dybere halsudskæring.


Det er mit tv strik..

Nu har jeg fået delt til krop / ærmer.


Jeg måtte pille på til ærmegabet. 
Den blev for bred.

Spændt på, hvor langt det blå Yaku rækker.
Har købt en mørkeblå til striber.. hvis det ikke går!


Det nye og spændende projekt er Grått i Setesdal til min veninde.

Igen en model fra Sidsel Høivik.


Denne gang en genser.

Jeg fik vundet garnet i nøgler og kunne gå i gang.


Jeg strikker ærme som en stor strikkeprøve.

Så får jeg et mere reelt indtryk af hvordan garn og mønster spiller sammen.
Og min erfaring siger, at det kan trække sig sammen!

Her kan man se, hvor stor forskellen er i ærmebredden op gennem mønstret. Det hele er strikket på p 3.


Vi prøvede ærmet på armen og enedes om, at det skulle være mere snævert ved håndleddet og undgå den stramning i øverste del af mønstret...

Ærmet til venstre blev strikket med flere forskellige pinde!
Så blev det jævn og pænt.

Og størrelsen skulle være en Small.

Det højre ærme er pillet op og garnet dampet...
Klar til at strikke ærme 2...

Min nye stol kunne bruge en pude...
Og jeg er helt vild med teksten her!

Så det er det sidste projekt, jeg har liggende!

Købt hos Kølkær Stoffer aka StofKarsten i Hammerum.


Gåturene er blevet noget køligere...
Efteråret er godt på vej.


Bladene dækker græsset omkring museet.

Så er det godt at sidde inde med varm kaffe/te ☕ og hygge med sine projekter 😉

lørdag den 23. april 2016

Ane i Alcantara og puder med patchwork


Fredagen blev brugt til at udvide Gittes symaskinekørekort til også at omfatte lynlåse!

Dybt koncentreret blev lyslåsen sat fast med nåle...

Så blev den riet fast...

Afventer godkendelse!!!


Anstrengelserne resulterede i en smuk regnbuepude.

Med patchwork på både for og bag!


Nydeligt syet!

Indeni er bare de billigste hovedpuder til 25kr fra Jysk.
Her blev puden delt for at kunne være i betrækket. De andre puder er så store, at en hovedpude kan proppes grundigt ind i betrækket og så har man en dejlig fast pude.


I dag fik jeg monteret Ane i noget møbel"ruskind".

Er det ikke alcantara?


Jeg har lige syet en række sorte korssting hele vejen rundt.

Det synes jeg, giver en fin kant ud til det sorte stof.


En dejlig pude til lænd eller nakke...



Gitte havde et stykke patchwork mere. Hun afkortede jo det store tæppe og det gav disse stykker.

Denne blev kantet med en smal lysegrå kant.

Både som ramme og for at det var nemmere at sy stofbanerne på....



To dages arbejde!

Vi er ret godt tilfredse med os selv!

Og der er stof til flere puder.

søndag den 27. marts 2016

Et pudepåskeæg


Jeg faldt pladask for Fru Zippes pude...

Jeg købte sættet i Sommerfuglen for længe siden...
Begyndte at brodere i Februar...

Jeg målte ud og tegnede op...
Spørg mig ikke, hvorfor jeg endte med at sy så tæt på kanten!



Men nu var det for sent at pille op...

Så jeg fortsatte...


Jeg havde købt monteringssættet til mønstret.

Jeg har ikke prøvet at montere et broderi og sy et pænt pudevår!
Men jeg er faktisk rigtigt godt tilfreds med resultatet.
Det sidder fint og trådlige....
Fyldet er en billigt hovedpude fra Jysk.
Den blev delt og syet og klippet til så det passede til mit betræk.

Modtageren er god til fysik og noget med det periodiske system... og mener, at BaCoN er det bedste krydderi til madlavningen!