Viser opslag med etiketten beregninger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten beregninger. Vis alle opslag

søndag den 21. juli 2019

Striber My size

Sådan en regnfuld weekend er fin til strik!

Og lidt familietræf.

Vi samlede alle 6 til frokost lørdag.
Hygge omkring spisebordet.

Kigge ud og snakke om haven.

Vise mormor, hvor langt jeg er kommet med haven.

Og så blev mormor fulgt til døren, hvorefter Gitte blev kørt til banegården.

Jeg er nået godt afsted på Striber eller ej.

Jeg har omdøbt albummet til Striber My Size!

Havde en diskussion om kameravinkler...

Sådan lidt nede fra

og den hvor jeg gik ned på knæ..

Der gik lidt Elleman i min mening om fotos!

Al den udregning, beregning, optegning...😟

Her kan man se forskellen på for/bag.
Det er ryggen, der vender op af!

Jeg har meldt mig til et KnitTreat på Fur, arrangeret af Hanne Justesen. Sanne Fjalland underviser i beregning.

Jeg følger både Sanne Fjalland og Hanne Just på Instagram og  her kunne jeg læse om det kommende kursus.
Det lyder lige som det, jeg har brug for!

Jeg følger Hannes Podcast/Vlog/YouTube

Afsnit 18 er hun på besøg hos Sanne Fjalland.
Inspirerende at høre om Sannes tilgang til design.
Jeg kan godt lide det håndværksmæssige grundlag.

Det kursus glæder jeg mig til.
Jeg håber på godt vejr, for jeg vil også gerne se Fur.

Nu strikker jeg videre på Striber My Size

Og det regner stadig!

fredag den 19. juli 2019

Jeg hedder vist stædig til mellemnavn..

Den sidder stadig ikke pænt... sagde manden!
Jeg strikkede version 2.0 på p 3,5 .
Med smallere ryg.
Men den var stadig for stor over ryggen!

Sidder pænt foran..
Men det er jo ikke tilfredsstillende...

Jeg blev så træt af det😠

Først røg trøjen i skammekrogen...

Så blev den pillet/hyllet/trævlet op.

Dampet og "genvundet"..

Jeg havde grundet over, hvad næste projekt skulle være.

Men ren og skær (sønderjysk) stædighed kom ind over og jeg besluttede mig for at strikke version 3.0

Denne gang efter mål.

Og det er jo ganske tankevækkende, hvor stor forskel der er til gården og til gaden!

Gina er slankere end mig, men hun er god til at stå stille, mens jeg fotograferer!

Jeg målte op efter bedste evne uden på en t-shirt.

Det sjove er fordelingen af kurverne...
Det jævner sig ud nedover...😉

Der er kommet mere vægt på og en aldersbetinget ombygning!

Omkreds og længde.

Regnemaskinen kom i gang...

Strikkefasthed 23 m x div mål.

Noter og udregninger...

Halsen strikkes igen dybere.
Raglan på krop passer, men færre på ærmerne.
+ 4 ekstra omgange for ærmegabsdybden.

Jeg startede ud...

Der er tydelig forskel på for og bag!

Der tælles efter og skrives noter undervejs..

Fik delt i krop og ærmer..

Og strikket et lille stykke ned..
Sammenligner med  v.2.0 nederst

"Det er meget bedre sagde manden!
Den kan du godt fortsætte på..."

Jeg vil stadig tage ind på ryggen og lidt mindre foran.. til at antyde den talje jeg ikke har!

Fortsættelse følger....


onsdag den 27. februar 2019

Strikkeprøver...og så i gang.

Strikkeprøve til Eriks trøje.

På p 3,5.
Strikkefasthed 22m/10cm
Meget let og blødt.

Men Fjallands garn siger 24m/cm
Så jeg strikkede en prøve på p 3,25.

Det blev til 24m/10cm og en lidt tættere struktur.

Det blev også nødvendigt at regne den ud!

Skitsen fra Eriks avistrøje viser de ønskede mål...

Trøjen i Klompelompe går kun til 114 cm i omkreds!

Det er meget længe siden, det var nok.
Selvom han har tabt sig, er han stadig i voksen størrelse.

Så regnemaskinen i mobilen blev fundet frem.

Der er slået op på p 2,75 til ribkant i halsen og så bliver det på p 3,25 ned over ...


mandag den 24. juli 2017

Ærmer og nyt regnestykke...


Nu kan man rigtigt se den fine ærmekuppel...
Og alle mine udtagninger!
Fra S til L:
For hver 10 p x 9.
Derefter for hver 8 p x 6.
Og for hver 4 p x 5.
Målebåndet kom i sving.

Der skal 16 rapporter til for en sidelængde på ca 42cm på kroppen.
Det er tre mere end i mønstret.

Omkredsen skal have 10 masker ekstra i siderne;
det skulle passe med ca. 104cm.

Indtagninger for hver 2. mønsterrapport x 7 derefter for hver rapport x 3.

Så skulle masketallet passe med to ekstra masker i hver side efter ærmegabet... og lidt mere plads i overdelen.

Her er starten på den fine spids midt for....

Jeg er virkelig fascineret af mønsteropbygningen...

Lace er spændende at strikke!


tirsdag den 29. marts 2016

Vemekoftegenser! Lyset driller kameraet...



Starten på nyt projekt: STRIKKEPRØVE!

Lad det være sagt med det samme; disse nuancer er umulige at gengive korrekt.

Det er støvede, let melerede, douce farver.
Min Samsung sætter for meget spræl på.
Ipaden var den bedste til farver... men stadig ikke helt rigtig.



En sms-korrespondance om farven på lus, halsudskæring mm....

Så blev der regnet og tegnet og målt og regnet efter.

Min strikkefasthed på p3 med Hifa 2 Ask er 24m/10cm. Bogen siger 26.

Det kan jeg slet ikke forholde mig til. den kommer til at stå af sig selv, så kompakt bliver det!

Så jeg tilpasser til mine mål og strikkefastheden og strikker en Medium... med Small ærmer!
Og regner lige borterne efter til bærestykket i en genser.

Jeg strikkede halskanten med to venderækker og strikkede også to venderækker i de første mellemrum mellem borterne.

Så blev den lidt højere over nakken til en kuldskær modtager.

I elektrisk lys falder farverne næsten sammen.
Det er svært at se, at der er strikket med 4 (fire) farver i to borte og 3 (tre) i en!

Bærestykket blev prøvet på Gina...

Det sidder fint ...


Og nakken falder pænt til og er passende høj.


Den første brede bort blev strikket.

Nu er der mere spil i bærestykket.

Ryggen er fin....

Venderækkerne i nakken forstyrrer ikke helhedsindtrykket...


Nakken er stadig fin...


Hvis I nu spekulerer på, om hovedet kan komme gennem det lille hul i kraven på billedet længere oppe...

Jo ... det kan det godt!

Og Erik brokkede sig over at skulle fotografere med Ipaden!
Så fik han også prøvet det....