tirsdag den 8. august 2017

Vejret er lige til Sock Sacks!

Som jeg skrev i sidste indlæg...
Vejret kommer ind i vest og så er der solskin i syd og øst!

De sidste to eftermiddage har jeg arbejdet med symaskinen... Brugsanvisningen ligger stadig lige ved siden af!

Jeg har længe kigget på de forskellige strikkeprojektposer på Instagram.
Især dem med et skillerum i.
Jeg godt lide at der er en lynlåslomme til diverse dimser.. inkl. mobilos!

Jeg fandt frem, at til Ramona Rose var designeren og hun sælger mønstre inde hos Craftsy.
Der kan man finde alt muligt andet spændende...

Men jeg valgte at købe mønstret til Sock Sack.

Det er med omgående download...
17 sider... så jeg printede på begge sider!

Posen kan syes i 3 forskellige størrelser.
Jeg startede med Small!
Derefter Medium... og så holdt jeg fri.
Mine sy-færdigheder er meget rustne.
Jeg nåede at lave flere dummefejl.
Så opsprætteren måtte også på arbejde.

Poserne er faktisk nemme at sy.
Man skal bare gøre, som der står skrevet...
Selvom det er på engelsk, går det fint og der er billeder til at uddybe teksten.

Der er en fin forklaring på, hvordan man får sat skillerummet ind.
Hvordan man syr skillerummet, som en lynlåslomme.
Der er små stropper, syet af fraklippet. De er beregnet som garnguider, hvis man f.x. strikker med to farver, så ligger der en nøgle i hver side og garnet lades problemløst op til strikketøjet.
Guiderne skal bare have syet en tryklås i... dem havde jeg ikke lige på lager!

De to første poser syede jeg bare af de to lag stof, et patchwork stof og et rødt poplin.

De er derfor ret "slatne" og vil ikke stå ret til foto.

Den store pose valgte jeg at quilte en tynd lammeuld bag på.
Den kan bære at blive lidt fyldigere.

Jeg syede også en større lynlåslomme på indersiden.

I sidesømmen har jeg også syet en lukket strop ind; der kan sættes en nøglering i eller en karabinhage... så kan ens nøgler hægtes på der.

For, pose og løbegangen syes sammen og hele posen krænges ud gennem et hul i bunden af foret.
Smart!

Jeg syede en strop i kanten på den store pose, så kan den hænges på en krog/taskeholder/bordanhænger.

Jeg kan bedst lide den store pose...
Mål: 18 x 22 cm. 29 cm høj. 40 cm mellem sidesømmene.
Der er plads til en trøje.

Medium til ærmer e.l.
Mål.15,5 x 18cm. 26 cm høj.34 cm mellem sidesømmene.

og Small til sokker, karklude o.l.
Mål; bund 13 x 14 cm. 19cm høj. 26 cm mellem sidesømmene.

Jeg købte dette flotte stof i Aalborg hos Patchwork og Design.
Der skal lige fintænkes så verdensdelene kommer til at se bedst ud!
Jeg har en meter. Papiret er til den store pose...

Jeg tror, der skal være en lynlåspose. Rynkerne ved snoretrækket tager for meget fra mønstret/landkortene.

Nu vil jeg gå ud og strikke...
nogle strikkeprøver...
mens jeg grubler...

14 kommentarer:

  1. Faktisk har det været ganske fortrinligt vejr, her i Taastrup i dag. Jeg er gået ombord i noget Domino strik, og "blev" nødt til at sidde på YouTube, for at lære mere. Også selvom vejret indbød til at være udendørs. Så jeg var ude og inde i en skøn pærevælling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev til en gåtur, så jeg kunne rette ryggen ud!
      Men underligt vejr fra halvklode til ubehageligt lummervarmt😕
      Dominostrik kører bare, når man lige finder fidusen. God fornøjelse med projektet😊

      Slet
  2. hej Anne,
    de poser er fine ! Dem kan man ikke ha´ for mange af :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, Angelika. Det er nogle dejlige poser... om man kan få for mange... afhænger måske af hvor mange projekter, man har gang i 😉

      Slet
  3. Vi har haft 25° og solskin, hvor vi har været, men det er jo tit sådan, at vejret er endog meget forskelligt fra landsdel til landsdel.
    Det er nogle meget flotte strikkeposer, du har lavet. Der skal jo mange til, hvis man skal have en til hvert projekt, + det løse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nåede op på 24 fugtige lummervarme grader.. Uf!
      Tak, det var sjovt at prøve en helt anden måde at sy og samle poser på😃 Lige nu kan jeg fint få gang i alle poserne...🙄 For mange ideer og for meget på lager!

      Slet
  4. Hov, godt at du lavede det indlæg. Det mønster har jeg da også. Opgav lidt fordi, at jeg syntes, at det virkede besværligt, men nu tror jeg da lige, at jeg fik en ide 😀 Den må afprøves på søndag 😀 Og hvor er dine tasker blevet fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da heldigt, Mette😃 Du skal da bare i gang. Hvis jeg kunne finde ud af det, kan andre også. Jeg er helt ude af trit med at sy😕 Så det er tilfredsstillende med tre fine poser... med plads til forbedring😉 Tak, og god fornøjelse med dir poseprojekt😄

      Slet
  5. Fin måde at udnytte det ustadige vejr på. Det er godt nok nogle fine poser, det er så fint når man også kan tåle at se indersiden. Og mange fine detaljer. Gad vide om jeg kan så meget engelsk??? Så jeg kunne prøve -

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret giver mulighed for kreahygge! Tak, poserne blev rigtigt fine, trods mine dumheder😆
      Hanne, mit rustne skoleengelsk er fra 1970!!! Jeg kan læse opskriften, i hvert fald forstå meningen selv om der er ord, jeg ikke kender🙄

      Slet
  6. Dejligt at have plads til symaskinen kan stå fremme, så du kan boltre dig med lige det du falder over. Yngste og jeg har fået flere ting fra hånden, det samme fik jeg da mine børn var små, altså ved brug af symaskine. Min svage side er at klippe, har aldrig lært at bruge i saks korrekt, da jeg var barn var det ikke så almindeligt at acceptere ventrehåndede, hverken med saks, hæklenål, synål, borderinål. Fik aldrig en saks til venstre hånd, måtte nøjes, og det gjorde jo, så jeg blev "rasmus modsat". Som voksen fandt jeg en løsning når der skulle klippes, fandt lidt selvværd der, strikkepindene har der ikke været noget, udover kroniske tennisalbuer, så en lille begrænsning, heldigvis kan jeg lave lidt engang i mellem .
    Er forøvrigt vil med dine poser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak😃. Jeg nyder at have et værelse til mit strik og sy grej. Da børnene var små var alle husets værelser optaget, så symaskinen skulle ind på spisebordet og der skulle ryddes op hele tiden...
      Der er mange venstrehåndede, der blev "omvendt"😰 I dag ser man mange venstrehåndede, også blandt politikere, kendisser mm. Det må have skabt mange besværligheder førhen... som du også skriver.

      Slet
  7. Hvor er det flotte. Men jeg sad og tænkte på om det ikke var bedre med lynlåse i stedet for snoretræk. Det kan jeg så se, at du vælger til den næste model. Men hvis snoretrækket ikke går for sejt, går det jo, og det giver en pænere pose.
    Jeg har også haft min symaskine i gang - og det sker efterhånden sjældent. Men det var en fornøjelse at sy igen og jeg har lyst til mere. Måske en strikkepose.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Bodil. Jeg foretrækker lynlås i poserne, menda det er første gang, jeg syer efter mønstret, skulle de testes som originalen. Snoretrækket glider nemt i poplinen. Jeg forestiller mig næste forsøg er med lynlås. Både en lige over, en der buer opad, en hvor siderne er syet indad mod toppen; så posen ikke bliver så bred øverst... Der skal leges med mulighederne, symaskinen og mine rustne evner!
      God fornøjelse med dine projekter... ja, det er rigtigt godt at sy igen😃

      Slet