Viser opslag med etiketten Ramona Rose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ramona Rose. Vis alle opslag

mandag den 12. april 2021

Rumlekassen


Jeg har grublet over hvad mit broderi "Strikketøj" skulle bruges i/til.
Dels var der det med sliddet på broderiet...
Og tanken om at sætte det i låget på en æske.

Dels at jeg har vurderet min måde at holde styr på projekter og hælder nu mere til at sætte broderiet i en strikketaske.

Jeg er glad for mine æsker fra IKEA til mine broderiprojekter.


En æske til hvert projekt!

Serien hedder i øvrigt Kuggis.

Men strikkegrejerne ligger i Projektposer og en kurv ..også fra IKEA.

Jeg syede for nogle år siden en del Sock Sacks efter et mønster fra Ramona Rose.

Den model er jeg ret glad for. Især den største størrelse.
Der er god plads til et større strikketøj i.

Og med skillerummet i bunden kan man holde garnnøglerne adskilt.

Ideen ligger i "Rumlekassen"
Altså jeg måler og tegner og overvejer og tegner mere...

Den må gerne være højere.

Som A4

Og så have et stykke til snørelukke ovenover.

Udvendigt kan der så være en stor lomme med broderiet på...

Indvendigt.. 

Lommer til opskrift. 
Måle og strikkegrej.

OG mobiltelefon!

Strop til nøgler...

Hvad kan jeg mere finde på???

Den rumler videre...

søndag den 22. oktober 2017

Posedame!

Jeg synes, det er sjovt at sy strikkeposer/projektposer.

Det mønster jeg købte på Craftsy er godt.
Og nemt at variere.

Denne gang har jeg gjort de små poser lidt højere/dybere.

Måden at samle foer og yderpose er kilde til fornøjelse hver gang.

For jeg er så dum til at tænke omvendt/vende ud...

Gennem et lille hul i bunden af foerposen trækkes posen og vupti har man en fin pose med kant/løbegang

Jeg syer lige rundt i kanten så foer/pose lige pænt under løbegangen.

Der er anvisning på at sy stropper i; til at lade garnet løbe igennem.
Men jeg har valgt at lave en strop til at hægte nøglering i.

En lille rest blev til en lomme på siden og midterlommen kan rumme målebånd mm. evt en mobiltelefon!

Da jeg har givet flere væk...
måtte en ny forsyning til.

To er allerede brugt til værtindegave!

tirsdag den 8. august 2017

Vejret er lige til Sock Sacks!

Som jeg skrev i sidste indlæg...
Vejret kommer ind i vest og så er der solskin i syd og øst!

De sidste to eftermiddage har jeg arbejdet med symaskinen... Brugsanvisningen ligger stadig lige ved siden af!

Jeg har længe kigget på de forskellige strikkeprojektposer på Instagram.
Især dem med et skillerum i.
Jeg godt lide at der er en lynlåslomme til diverse dimser.. inkl. mobilos!

Jeg fandt frem, at til Ramona Rose var designeren og hun sælger mønstre inde hos Craftsy.
Der kan man finde alt muligt andet spændende...

Men jeg valgte at købe mønstret til Sock Sack.

Det er med omgående download...
17 sider... så jeg printede på begge sider!

Posen kan syes i 3 forskellige størrelser.
Jeg startede med Small!
Derefter Medium... og så holdt jeg fri.
Mine sy-færdigheder er meget rustne.
Jeg nåede at lave flere dummefejl.
Så opsprætteren måtte også på arbejde.

Poserne er faktisk nemme at sy.
Man skal bare gøre, som der står skrevet...
Selvom det er på engelsk, går det fint og der er billeder til at uddybe teksten.

Der er en fin forklaring på, hvordan man får sat skillerummet ind.
Hvordan man syr skillerummet, som en lynlåslomme.
Der er små stropper, syet af fraklippet. De er beregnet som garnguider, hvis man f.x. strikker med to farver, så ligger der en nøgle i hver side og garnet lades problemløst op til strikketøjet.
Guiderne skal bare have syet en tryklås i... dem havde jeg ikke lige på lager!

De to første poser syede jeg bare af de to lag stof, et patchwork stof og et rødt poplin.

De er derfor ret "slatne" og vil ikke stå ret til foto.

Den store pose valgte jeg at quilte en tynd lammeuld bag på.
Den kan bære at blive lidt fyldigere.

Jeg syede også en større lynlåslomme på indersiden.

I sidesømmen har jeg også syet en lukket strop ind; der kan sættes en nøglering i eller en karabinhage... så kan ens nøgler hægtes på der.

For, pose og løbegangen syes sammen og hele posen krænges ud gennem et hul i bunden af foret.
Smart!

Jeg syede en strop i kanten på den store pose, så kan den hænges på en krog/taskeholder/bordanhænger.

Jeg kan bedst lide den store pose...
Mål: 18 x 22 cm. 29 cm høj. 40 cm mellem sidesømmene.
Der er plads til en trøje.

Medium til ærmer e.l.
Mål.15,5 x 18cm. 26 cm høj.34 cm mellem sidesømmene.

og Small til sokker, karklude o.l.
Mål; bund 13 x 14 cm. 19cm høj. 26 cm mellem sidesømmene.

Jeg købte dette flotte stof i Aalborg hos Patchwork og Design.
Der skal lige fintænkes så verdensdelene kommer til at se bedst ud!
Jeg har en meter. Papiret er til den store pose...

Jeg tror, der skal være en lynlåspose. Rynkerne ved snoretrækket tager for meget fra mønstret/landkortene.

Nu vil jeg gå ud og strikke...
nogle strikkeprøver...
mens jeg grubler...