lørdag den 16. marts 2019

AOH i Middelfart, fredag d. 15.3.2019

Gitte og jeg kørte mod syd med Google maps som GPS og heldigvis for det...
Den viste os gennem Grejsdalen, gennem Vejle og ud på motorvejen på den anden siden af Vejle Fjord broen... som var spærret!
Centrum af Vejle var ved at få forstoppelse af alle se lastbiler, der ikke kunne nå over lyskrydsene hurtigt nok til at give flow..
Vi slap med 10 minutters forsinkelse og vi havde meget ondt af alle de mennesker, der sad fanget i køen syd for Vejle... vi kunne se 3 baner med biler helt ud til Skærup rasteplads!

Vi nåede frem til Lillebælt Hallerne i god behold og kunne se en pæn kø ved indgangen.
Med en online billet røg vi over i en kort kø og kom inden for til 3 haller med 70 stande med masser af garn, modeller, stoffer o.m.a.

Der var en workshop om farve og stil...

Det er utroligt, hvad leg med linjer  og skæringer i tøjet betyder visuelt.

På scenen fortalte Gitte Andreasen fra Gittea Patchwork om muligheder med nye skæringer til patchworkmønstre.

Jeg havde en stram selvdisciplin... men lidt kom dog med i tasken...

En god snak med Anni Gamborg om inspiration og ideer til kreative projekter.
Hun kan noget med ord!
Og de to bæreposer måtte med mig hjem!

Turen hjem foregik i tæt regn....
Så shoppeturen blev til HerningCentret.

Her forærede Gitte mig en smuk buket.

Blomsterfinhed!

De står og lyser op på spisebordet.

Jeg strikke som nævnt på noget helt andet nu.

Et projekt,.. der har ligget stille alt for længe..
Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor det blev sat på pause...

Men nu skal det gøres færdigt..

Der lukkes løst af og så er det klar til klip...

10 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig dag, det er nogle dejlige ture I har sammen, du og Gitte.
    Du ved så meget om garn, så jeg vil tillade mig at bede om et godt råd. Vi skal være bedsteforældre igen til sommer, til en lille pige som bliver født her midt i Europa, hvor sommeren ofte er meget varm. Jeg vil gerne strikke et svøb, men er i tvivl om garnet. Jeg forestiller mig uld/bomuld som f.eks. Merci fra Filcolana. Kender du det garn og hvad tror du. På forhånd tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nogle rigtig gode ture sammen, Gitte og jeg. Vi nyder en fridag, samværet og den fælles glæde ved håndarbejde, kultur eller andet...
      Tak for tilliden, men faktisk ved jeg ikke meget om garn.. altså forskelligt garn. Jeg har primært strikket i uld; supersoft.
      Derfor er jeg ikke den rette at spørge mht. baby strik i andre garner.
      Måske nogen af læserne her vil komme med gode forslag????

      Slet
    2. Tak for dit hurtige svar, jeg havde ikke observeret, at alle dine smukke ting er strikket i uld. Jeg overvejer, hvad jeg gør. Fortsat god lørdag til jer.

      Slet
    3. Velbekomme. God strikkefornøjelse med dit projekt.
      God weekend.

      Slet
    4. hej Anne,
      det er så hyggeligt at følge med i jeres udflugter :-) Dejligt med fælles interesse for bl.andet håndarbejde. Jeg er spændt på fortsættelsen af dit stjerneprokekt.

      @Marianne : jeg har strikket 3 babysvøb. To af dem har jeg strikket i Arwetta strømpegarn og et i bomuld/uld. Jeg fokuserede på at svøbene skulle kunne bruges uden at tænke på at vask kunne være bøvlet. Alle tre er virkelig blevet brugt (og vasket) rigtig meget. Hvis jeg skulle strikke et mere, ville jeg igen vælge Arwetta, fordi det ikke er nødvendigt at spænde det ud efter vask.

      strikkeglade hilsner
      Angelika

      Slet
    5. Hej Angelika. Det er ekstra hyggeligt at være på tur, når man har fælles interesser. Jeg er også spændt på resultatet af stjerneprojektet! Det er en strikkeprøve 1:1 😉
      Tak for hjælpen til Marianne 👍

      Slet
    6. Hej Angelika - tusind tak for hjælpen, jeg prøver med Arwetta, du har ganske ret i, at det er vigtigt at svøbet kan vaskes. Det er barn nr. to, så der er nok godt, at det bare skal vaskes.
      Rigtig godt søndag til jer 😊

      Slet
  2. Jeg nåede jo desværre ikke messen i år, da det for sent gik op for mig, hvornår den var der, så jeg var anderswo engagiert
    Jeg må håbe den kommer igen til næste år - bortset fra de mange mennesker er det jo en rigtig god messe.
    Til Marianne: Jeg er enig med Angelika - jeg har strikket fem svøb i Arwetta, og mødrene er SÅ glade for, at de kan maskinvaskes.

    SvarSlet
    Svar
    1. AOH messen plejer også at være i Rødekro. Jeg synes, Middelfart er mere centralt og giver et større opland. Her var flere stande og bedre plads til at nyde dem.
      Ellers er AOH i Rødovre jo tættere på din matrikel...
      Dejligt med hjælp til garnvalg. 😊

      Slet
  3. Tak Ellen, jeg er overbevist, det bliver Arwetta.

    SvarSlet