mandag den 29. juli 2019

På tur til Kerteminde og Munkebo Kro

I forbindelse med et fætter-kusine-træf i Eriks familie valgte vi at tage en overnatning på kro og få en god tur ud af det.

Det var en god beslutning.
Vi nød simpelthen livet hele weekenden.

Afgang mod Fyn lørdag morgen.
Pit stop på Kildebjerg Rasteplads.
(og så snakker vi slet ikke om motorvej Fyn og kørsel med 50km!!)

Det var en lettelse at dreje fra og vende snuden mod Kerteminde.

Vi ville besøge Fjord og Bælt centret.
Det er maaaaange år siden, vi var på de kanter.

Vi gik omkring og studerede de mange former for liv under vandet.

Kl. 13 blev sælerne fodret.

Vi så, hvordan de træner med sælerne...

Efter den optræden var der ikke flere fisk i spanden...

Farvel og tak...

Gennem tunnelen kan man kigge ud til sælene under vandet

De suser forbi ruderne.
Elegante svømmere!

Da vi nåede rundt gik vi hen til bilen...
Vejret var faktisk godt.
Tilpas brise og ikke for varmt (kun inde i bilen!)
Så vi gik en lille tur.
Var i Superbrugsen og købe frugt til turen hjemad.

Derefter passede det med at køre om til kroen.

Munkebo Kro ligger ved landevejen Kerteminde-Odense.

Gammel og smukt passet.
Der havde været brand i 1977 og den midterste længe er ny, men genopført i gammel stil.

Bag kroen er en afdeling med værelser og en fest/ mødesal.

Der boede vi.
Nem adgang med rollator.
Dejligt værelse.

Lækkert badeværelse med rummelig muret brusekabine.

Vi havde booket et kroophold med fuld forplejning.

Startede med kaffe og jordbærte.

Efter godt 30 graders varme hjemme var det skønt at sidde uden for i let brise og behagelige temperatur.

Og udsigten fejler jo heller ikke noget...

Vi gik hen på værelset og tog en lur!
Begge trætte efter turen og de mange indtryk.

Det gjorde godt.
Og så var vi klar til middagen.

Startede med bobler!
Og knas.

Det er helt underligt at sidde og give sig god tid.

Bare kigge ud af vinduerne.
Snakke om dagens oplevelser...
Og vejret...
Og alt og ingenting..

Hjemme er maden hurtigt fortæret og vi er videre til andre gøremål.

Forretten var varmrøget laks med rygeostcreme.
Lækker fast laks og delikat creme... ikke rygeostsmag...

Hovedretten kalvefilet med grønt og kartofler og kalvesky. Mør og velsmagende.

Faktisk var vi mætte...
Erik sagde, at han ikke skulle have kage... "Hvad???"
"Nej, han er ikke kagemenneske."
"Hvad så med is??"

Is er der altid plads til, blev de enige om.
Og jeg fik kage til dessert.

Holdnuop, hvor var vi mætte. Mæt, som i godt mæt, efter god mad med mange smagsindtryk.

Resten af aften blev brugt på at slappe af, se tv, strikke, løse sudoku...

Det er gode senge.. så vi sov godt.

Efter morgenritualerne kunne vi gå i restauranten til morgenmadsbuffet.

Og bare give os god tid!

Vi skulle mødes med Eriks familie i Krostuen kl 12.
Og selvom der var fuldt booket til næste dag, fik vi lov at blive på værelset til kl 12.
Super god service.

Så vi kunne slappe helt af og bruge kræfterne senere til at være sociale.

Der var pænt dækket op.
Læne stole til at hyggesnakke i.
Udsigt over vandet i baggrunden...

Vi fik en kro platte.
Sild, rødspættefilet m hjemmelavet remoulade, æg og rejer, røget laks m rygeostcreme, roastbeef m remoulade, og til sidst to oste.
Atter et godt måltid.
Familietræf 2019 blev sluttet af med kaffe og småkager.

En dejlig eftermiddag.
Snakken gik livligt på kryds og tværs.
Inde i krostuen og ude på gårdspladsen.

Alle hyggede sig...

Igen var vi så heldige med vejret.
Den tordenregn de truede med, kom ikke...
vi havde solskin og dansk sommer i bedste udgave.

Og det holdt hele vejen hjem!
Denne gang kørte vi ad den gamle landevej helt til Årup, hvorefter vi tog motorvejen helt hjem.

Vi kommer gerne igen.

Det var en rigtig god oplevelse at bo på kro.
På Munkebo Kro.







2 kommentarer:

  1. Det er nemlig en god ide at kombinere den slags arrangementer med et 'rigtigt' ophold; man får mere end dobbelt så meget ud af det hele. Og skønt værelse med en bred seng, lige efter min smag - jeg elsker at brede mig :-)
    Vi tager den ofte over Fyn ad ikke-motorvejen. Især når vi kører sydover, er det en smuk tur, men den tager også sin tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god ide at overnatte! Eneste anke mod sengen er den fælles undermadras, som får mig til at gynge med, når Erik hugger for at vende sig!
      Vi fik at vide at den gamle landevej havde været lige så pakket.. Lørdag formiddag er bare en dårlig trafikdag!

      Slet