onsdag den 25. september 2019

På tur og på sygehuset...

Sidste lørdag var jeg på tur til Kreativ HobbyWeekend i messehallerne i Års.
En messe der har vokset sig stor meget hurtigt.
Der er nu en stor variation i stande, noget for enhver.

Gitte søgte selvfølgelig først hen til patchwork standene!

Jeg besøgte Tille's

Der er altid nyt og spændende på hylderne...

Der blev kigget grundigt af "damerne"..


Men denne gang købte jeg ikke noget.

Jeg betragtede kampen med de franske knuder.

Og ærgrede mig over, at det først var næste dag temaet var Sashiko.

Jeg endte hos Garnpusher og Hanne Rimmens design.

Købte et kit til Søster Irene, men valgte en anden farve i toppen i stedet for den lyse blå.

Efter et par dejlige kreatimer kørte vi hjem. Først til Herning med Gitte, som gav kaffe og citronfromage 😋

Da jeg kom hjem ved 15 tiden, havde Erik det underligt. Utilpas. Træt. Rystede/trækninger.
Kontakt til afd. M1; temperaturen var 38,9 og Erik begyndte at snakke sort. Kunne ikke huske, hvad han begyndte på at sige... 
Der blev bestilt liggende transport. 
De to reddere tog sig godt af Erik. De kunne godt se, at det var helt galt. 
På sygehuset tog de rutineprøver, podning mm. Temperaturen var nu 39.6.
Lægen lyttede på lungerne; kunne høre en knitren ved den ene lunge. 
Derfor blev der startet ud med bredspektret penicillin. 

Søndag dag havde vi/jeg en aftale med Peter om en tur til IKEA i Aalborg.  (Erik skulle have været med på tur!)
Sønnen kiggede på udstyr til ny lejlighed og jeg købte diverse småting. (dem er der mange af i IKEA!) 

Mens vi kørte mod Aalborg ringede Erik. 
Nu var han vågnet op. Han kunne intet huske fra dagen før, men var vågnet midt nat, overrasket over at været på sygehuset. 
Erik fortalte, at han havde været til rtg af lungerne. Han havde været i bad og var  kommet i rent og frisk tøj. Det gik meget bedre!


Han er stadig indlagt. Han har det godt nu. Får antibiotika og den vante behandling for Myelomatosen. 
Blodprocenten er lidt lav, så han afventer at få to portioner blod.

Det er skræmmende, at feber kan forstyrre så meget. 
Det er så ubehageligt at vågne et uventet sted uden at kunne huske hvordan eller hvorfor. 
Det er også svært at se sin kære forandre sig og agere helt uden for kontekst. 

Det er en lettelse, at det gik så hurtigt over denne gang. 
Nu håber vi behandlingen er effektiv og at han snart kan vende hjem igen.

6 kommentarer:

  1. Åh, altså, hvor må det dog være utrygt, når der pludselig kan ske den slags, men godt at erfare, at vores udskældte system trods alt virker, som det skal når det skal.
    Og en spændende messe - der ser ud til at have været til at komme til? Det er det værste med de messer: At man går rundt skulder mod skulder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rutschebane tur! Men jeg er meget glad for den afdeling Erik er tilknyttet. Det giver en tryghed at der tages hånd om ham med det samme.
      Også det præhospitale (Falck) fungerer godt.
      Års Hobbymesse er blevet rigtig god. Vi kommer altid, lige når de åbner... Så kan man komme til ved standene og lydniveauet til tålelig! Vi kan nå det vi vil inden trængslen bliver for heftig!

      Slet
  2. Håber at medicin og blod hurtigt bringer Erik på benene, det er ikke rart for jer, når tilstanden ændrer sig så hurtigt. Godt at du kom afsted på messe, det ser rart ud, som altid et spændende projekt du skal igang med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak❤️ Det var tydeligt at se, han havde fået første portion blod; han havde farve i kinderne igen. Følte sig også bedre tilpas.
      Det var en dejlig tur til messen. Og altid hyggeligt at følges med Gitte.
      Glæder mig til at strikke Søster Irene 😊

      Slet
  3. Åh Anne. Det er da hårdt at Erik kan blive så dårlig så hurtigt. Glad for at høre at han blev taget alvorligt og fik så god hjælp.
    Den messe ser dejlig ud. Og søster Irene bliver flot!!! Godt du oplever så meget fint midt i alt det andet❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en træls oplevelse, når han bliver syg så hurtigt. Vi er trygge ved den medicinske afd, der styrer hans behandlinger. De handler hurtigt!
      Jeg nyder at komme på tur og få krea inspiration 😊

      Slet